Forskel mellem versioner af "København 1807 bombardement og konfiskation"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 1: Linje 1:
== 2. april 1801 [[Slaget på Reden]] ==
 
Danmark-Norge var under [[Napoleonskrigene]] i december 1800 gået i [[væbnede neutralitetsforbund|væbnet neutralitetsforbund]] med [[Prøjsen]], [[Sverige]] og [[Rusland]], men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar [[Paul 1. af Rusland|Paul 1.]] i [[Sankt Petersborg]] 23. marts 1801 sendtes [[Royal Navy]] under ledelse af [[admiral]] [[Hyde Parker (1739-1807)|Hyde Parker]] til [[København]] for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med [[Horatio Nelson|lord Nelson]] udviklede sig til [[slaget på Reden]] og starten på [[Englandskrigene]].
 
[[Fil:Battle of Copenhagen (1801).jpg|thumb|[[Slaget på Reden|Slaget på]] [[Københavns Red]]]]
 
 
Under [[slaget på Reden]] lededes Københavns søforsvar af [[Olfert Fischer]] og [[Steen Andersen Bille (statsminister)|Steen Bille]], hvoraf dog kun førstnævntes styrker i [[Kongedybet]] var i kamp.
 
* http://aboutnelson.co.uk/copenhagen.htm
 
* http://sailsofglory.org/showthread.php?4604-Copenhagen-1801-The-Danish-Captains
 
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=152
 
 
=== [[Olfert Fischer|O. Fischer]]s styrker i [[Kongedybet]] ===
 
[[Flåden]]s [[orlogsskib]]e under kommando af [[Olfert Fischer|Fischer]] listet fra nord til syd i [[Kongedybet]], blev for de flestes vedkommende ødelagt eller [[wp:en:List of ships captured in the 19th century#Battle of Copenhagen|konfiskeret]]:
 
 
==== [[HDMS Hielperen|Hielperen]] ====
 
Defensionsfregatten [[HDMS Hielperen|Hielperen]] med 16 kanoner under ledelse af premierløjtnant P.C. Lilienskiold kappede 2. april kl. 13 fortøjningerne og undslap.
 
 
==== [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] ====
 
{{sk
 
| navn=[[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]]
 
| år=1787-1801
 
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Orlogsværftet]]
 
| kap=[[Albert de Thurah]]
 
| three=772
 
| orl=Indf%F8dsretten
 
| vragg=1725
 
| wrs=6619
 
| {{gpss|13|55|43.5|12|40.4}}
 
| død=21 (♥ 41 sårede)
 
}}
 
[[Linjeskib]]et [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] var tegnet af skibskonstruktør [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Henrik Gerner]] og udrustet med 64 kanoner på 2 dæk.
 
 
Det var fast forankret som [[blokskib]] med en fuld besætning på 394 mand under ledelse af kaptajn [[Albert de Thurah]], som omkom 2. april og kommandoen overtoges af kaptajn Schrødersee, der også omkom, hvorefter skibet kl. 15 overgav sig.
 
 
Briterne stak det i brand og det sank ½ km nordøst for det senere byggede [[Middelgrundsfortet|Middelgrundsfort]].
 
 
==== [[HDMS Holsteen|Holsteen]] ====
 
{{sk
 
| navn=[[HDMS Holsteen|Holsteen]]
 
| efter=[[HDMS Holsteen|HMS Holstein]] / Nassau
 
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Nyholm]]
 
| år=1775-1814
 
| kap=[[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|Jacob Arenfelt]]
 
| jma=3215
 
| navh=H/Holsten(1775).htm
 
| orl=Holsteen
 
| three=765
 
}}
 
[[Linjeskib]]et Holsteen var bygget af fabriksmester [[Frederik Michael Krabbe|Frederik M. Krabbe]] på [[Nyholm]] og 1776-1780 en tur til [[Guldkysten]] og [[Kapstaden]].
 
 
Det var under [[slaget på Reden]] udrustet med 60 kanoner og fast forankret som [[blokskib]] på den nordre flanke, hvor kaptajn [[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|J. Arenfelt]] kl. 14.15 overgav sig.
 
 
Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af [[Royal Navy]] og sendtes 12. april 1801 til [[Great Yarmouth|Yarmouth]] med sårede.
 
Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i [[Chatham Dockyard|Chatham]] i [[Kent]] og 1805 til renovering på [[Blackwall Yard]] i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.
 
 
HMS Nassau deltog på britisk side under [[Københavns bombardement]] april 1807 og i [[slaget ved Sjællands Odde]] 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.
 
 
I september 1809 lagdes det op i [[Chatham Dockyard|Chatham]] og benyttes fra marts 1810 som fængselsskib, indtil det november 1814 solgtes (til ophugning?)
 
 
==== [[HDMS Søehesten|Søehesten]] ====
 
{{sk
 
| navn=[[HDMS Søehesten|Søehesten]]
 
| år=1785-1801
 
| kap=[[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]]
 
| orl=S%F8ehesten
 
| død=25 ♥ 49 (22 sårede)
 
}}
 
Den 18-kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]], der overgav sig 2. april kl. 14.30.
 
 
==== Charlotte Amalia ====
 
{{sk
 
| navn=Charlotte Amalia
 
| år=1780-1801
 
| kap=H.H. Kofoed
 
| wrs=6609
 
| vragg=1715
 
| {{gpss|13|55|42.78|12|43.7}}
 
| død=19 (20 sårede)
 
}}
 
Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner).
 
 
Overladt af [[Asiatisk Kompagni]] 1801 til Flåden.
 
Udlagt som [[blokskib]] med 26 kanoner under ledelse af kaptajn H.H. Kofoed.
 
 
Overgav sig 2. april 1801 kl. 14.45.
 
Opbrændt af englænderne og sunket i Øresund formentlig et par dage senere.
 
 
Vraget blev genfundet 2002 lidt nord for [[Flakfortet]], hvor ændrede strømforhold efter at byggeriet af [[Øresundsforbindelsen]] synes at have afdækket det formentlig tidligere sanddækkede vrag.
 
Nærved fandtes også et andet kanonvrag, som formentlig er Sværdfisken.
 
* http://vw-bluelady.dk/My_Web/Vrag_Dykning_files/Charlotte%20Amalie%201780-1801%20MD.pdf
 
* http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801
 
* http://billedarkiv.mfs.dk/fotoweb/archives/5001-Museet-for-søfarts-billedarkiv/archive/Arkiv-103/000029350.jpg.info
 
 
==== Sjælland ====
 
{{sk
 
| navn=Sjælland
 
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Nyholm]]
 
| år=1789-1801
 
| ili=sjaelland?id=7131
 
| orl=S%E6lland
 
| three=699
 
| vragg=1999
 
| wrs=6878
 
| {{gpss|13|55|58.6|12|33.54}}
 
| død=180 døde eller sårede
 
}}
 
[[Linjeskib]]et Sjælland/Siælland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang, da det under slaget i 1801 sønderslåedes af 27 grundskud fra de britiske linjeskibe [[HMS Defiance (1783)|Defiance]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]].
 
 
Kaptajn [[Frederik Harboe|Frederik C.L. Harboe]] blev på skibet indtil næste morgen, da briterne overtog det, og havde forinden fornaglet kanonerne og kastet krudtet overbord.
 
 
Briterne tog det med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem [[Humlebæk]] og [[Espergærde]] på 7 meter vand.
 
 
Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.
 
* http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0493.html
 
* http://vikkelsoejorgen.dk/28942309
 
* http://runeberg.org/dbl/8/0076.html
 
 
==== Aggershus ====
 
Defensionsfartøjet Aggershus med 20 kanoner under ledelse af premierløjtnant T. Fassing.
 
 
==== Flådebatteri № 1 ====
 
Flådebatteri № 1 med 20 kanoner under ledelse af søløjtnant [[Peter Willemoes]].
 
 
==== Elven ====
 
Den lille fregat Elven med 10 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant H. Holsten.
 
 
==== Dannebrog ====
 
Flagskibet Dannebrog med 2 dæk og 60 kanoner med kaptajn F.A. Bruun.
 
 
==== Haien ====
 
Blokskibet Hajen med 18 eller 20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant J.N. Müller.
 
 
Afbrændtes.
 
 
==== [[Cronborg]] ====
 
{{sk
 
| navn=[[Cronborg]]
 
| år=1781-1801
 
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Nyholm]]
 
| kap=[[Jens Erik Hauch]]
 
| jma=9690
 
| orl=Cronborg
 
| vragg=1652
 
| wrs=91549
 
| {{gpss|13|55|40.25|12|41.88}}
 
| død=ca. 31
 
}}
 
Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på [[Nyholm]] til [[Asiatisk Kompagni]] og solgtes 1800 til Flåden.
 
 
Under søslaget fungerede det som [[blokskib]] med 22 kanoner under ledelse af premierløjtnant [[Jens Erik Hauch]], som faldt med 30 af sine mænd.
 
 
Efter overgivelsen sænkedes skibet i [[Øresund]] vest for nordsiden af [[Saltholm]].
 
 
==== Sværdfisken ====
 
{{sk
 
| navn=Sværdfisken
 
| år=1764-1801
 
| orl=Sv%E6rdfisken
 
}}
 
Blokskibet Sværdfisken med 18 eller 20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt.
 
 
Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for [[Flakfortet]], hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse.
 
 
==== Jylland ====
 
{{sk
 
| år=1760-1801
 
| navn=Jylland
 
| wrs=92397
 
| orl=Jylland
 
}}
 
Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 48 eller 54 kanoner under ledelse af kaptajn E.O. Branth.
 
 
Afbrændt.
 
 
==== Nyborg ====
 
Prammen Nyborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.A. Rothe.
 
 
==== Rendsborg ====
 
{{sk
 
| navn=Rendsborg
 
| orl=Rendsborg
 
}}
 
Prammen Rendsborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.T. Egede.
 
 
Drev i land og afbrændtes.
 
 
==== Wagrien/Valkyrien ====
 
{{sk
 
| navn=Wagrien
 
| år=1775-1801
 
| død=69 ♥ 217 (48 sårede)
 
}}
 
Linjeskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) med 2 dæk og 48 eller 52 kanoner under ledelse af kaptajn [[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik C. Risbrich]].
 
 
Sønderskudt af de britiske linjeskibe [[HMS Isis (1774)|Isis]] og [[HMS Bellona (1760)|Bellona]], hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet blev smidt overbord og så mange som muligt roede i land.
 
 
Afbrændt af briterne.
 
 
==== Prøvesteen  ====
 
{{sk
 
| før=Christian VII
 
| navn=Prøvesteen
 
| år=1767-1801
 
| værft=Krabbe, Kbh.
 
| three=654
 
| vragg=1608
 
| wrs=6507
 
}}
 
Linjeskibet Christian den Syvende byggedes 1767 som 3-dækket [[slagskib]] med 90 kanoner og 849 mand besætning, men ombyggedes 1799 som defensionsskib med 2 dæk, 52 kanoner og 525 mand besætning og omdøbtes Prøvesteen.
 
 
Det fungerede 1801 som et 4. rang skib og kommanderedes af L.F. Lassen og med [[Michael Bille]] som næstkommanderende.
 
 
Skibet blev forladt og afbrændt.
 
 
 
== 2.-7. sep. 1807 [[Københavns bombardement]] ==
 
== 2.-7. sep. 1807 [[Københavns bombardement]] ==
 
[[Royal Navy]] konfiskerede eller ødelagde ifølge fredsaftalen af 7. september 1807 følgende af [[Flåden]]s [[wp:en:List of ships captured in the 19th century#Napoleonic Wars (continued ii)|skibe]]:
 
[[Royal Navy]] konfiskerede eller ødelagde ifølge fredsaftalen af 7. september 1807 følgende af [[Flåden]]s [[wp:en:List of ships captured in the 19th century#Napoleonic Wars (continued ii)|skibe]]:
Linje 281: Linje 69:
 
6 lignende kanonbåde bjærgede efter oktoberstormen i Kattegat og kom igen i flådens tjeneste:
 
6 lignende kanonbåde bjærgede efter oktoberstormen i Kattegat og kom igen i flådens tjeneste:
 
* Faaborg, Holbek, Kjerteminde, Nestved, [http://orlogsbasen.dk/visskib.asp?skib=N%E6stved&la=1] Nysted og Nykjøbing [http://orlogsbasen.dk/visskib.asp?skib=Nykj%F8bing&la=1]
 
* Faaborg, Holbek, Kjerteminde, Nestved, [http://orlogsbasen.dk/visskib.asp?skib=N%E6stved&la=1] Nysted og Nykjøbing [http://orlogsbasen.dk/visskib.asp?skib=Nykj%F8bing&la=1]
 
== [[Kanonbådskrigen]] ==
 
 
=== 23. marts 1808 [[Slaget ved Sjællands Odde]] ===
 
 
==== [[«Prinds Christian Frederik» (skip)|Prinds Christian Frederik]] ====
 
{{sk
 
| navn=[[«Prinds Christian Frederik» (skip)|Prinds Christian Frederik]]
 
| år=1804-1808
 
| navh=P/PrindsChristianFrederik(1806).htm
 
| orl=Prinds%20Christian%20Frederik
 
| død=64 (126 sårede)
 
}}
 
I [[slaget ved Sjællands Odde]] faldt bla. [[Peter Willemoes]] på sin kanonbåd.
 
 
På Danmarks eneste tilbageværende linjeskib [[«Prinds Christian Frederik» (skip)|Prinds Christian Frederik]] måtte kaptajn [[Carl Wilhelm Jessen]] opgive efter 3 timers kamp.
 
 
På skibet omkom 64 mennesker og 126 blev såret.
 
 
Jessen blev senere [[guvernør]] for [[Sankt Thomas]].
 
 
=== Strandinger ===
 
 
==== 21. nov. 1808 John ====
 
{{sk
 
| navn=John
 
| liv=alle {{r|uk}}
 
}}
 
Britisk skib strandet ved [[Skagen]], alle blev reddet.
 
* http://toppenafdanmark.dk/nordjylland/en-oejenvidneskildring
 
 
==== 6. dec. 1808 [[Crescent 1808 Mårup|Crescent]] ====
 
Den britiske orlogsfregat [[Crescent 1808 Mårup|Crescent]] afsejlede i konvoj fra [[Great Yarmouth|Yarmouth]] med forsyninger til den britiske østersøflåde, men strandede ud for den nu nedrevne [[Mårup Kirke]] i [[Nordjylland]], hvor omkring 226 af 288 ombordværende omkom, heraf blev 33 begravet i en fællesgrav.
 
 
==== 13. feb. 1811 [[HMS Pandora (1806)|Pandora]] ====
 
{{sk
 
| navn=[[HMS Pandora (1806)|Pandora]]
 
| år=1806-1811
 
| værft=[[Great Yarmouth]]
 
| wrs=17301
 
| død=27 ♥ 94
 
}}
 
Den britiske [[cruizer-class brig-sloop|brig-sloop]] Pandora ankrede i dårligt vejr op på [[Skagens Rev]] sammen med fregatten Venus, men sendtes 13. februar 1811 sammen med mindre både mod land for at undersøge en strandet brig, der viste sig at være et forladt vrag.
 
 
Derved strandede også Pandora og først den 15. februar lykkedes det danskere at redde de skibbrudne, hvis redningsbåd havde frosset sig fast på dækket og da var 27 af 121 besætningsmedlemmer død af udmattelse og kulde.
 
 
==== 24. dec. 1811 [[St. George og Defence 1811 Thorsminde|St. George og Defence]] ====
 
Under ledelse af 2 [[flagskib]]e, hvoraf den ene var St. George, afsejlede en konvoj af koffardiskibe beskyttet af britiske orlogsskibe fra Hanøbugten i Blekinge syd om Lolland-Falster, hvor bl.a. St. George strandede og fortsatte med flagskibet på slæb op gennem Storebælt og Kattegat til Gøteborgs skærgård, inden konvojen fortsatte videre mod England.
 
 
Flagskibet og nogle andre følgeskibe vendte i en ny storm om og afgik igen med en uges forsinkelse, men igen fik flagskibet problemer med at navigere med sit nødror og strandede natten til den 24. december sammen med linjeskibet Defence ud for Thorsminde, hvor kun 18 ud af over 1.400 ombordværende overlevede.
 
 
=== 6. juli 1812 [[Slaget ved Lyngør]] ===
 
 
==== [[Najaden]] ====
 
{{sk
 
| navn=[[Najaden]]
 
| år=1811-1812
 
| navh=N/Najaden(1811).htm
 
| {{gpss|15|58.6331|9.127|s=g}}
 
| død=133 ♥ 182 (102 sårede)
 
}}
 
Den af [[Frantz Hohlenberg]] på [[Nyholm]] nybyggede fregat [[Najaden]] under ledelse af kaptajn [[Hans Peter Holm|H. P. Holm]] og briggene Kiel, Lolland og Samsø var opankrede i [[Hagefjorden (Tvedestrand)|Hagefjorden]] mellem [[Borøya (Tvedestrand)|Borøya]] og [[Sandøya (Tvedestrand)|Sandøya]] ud for [[Tvedestrand]] sydvest for [[Oslo]], da de 6. juli 1812 overraskedes af [[Royal Navy]] 64-kanoners [[linjeskib]]et [[HMS Dictator (1783)|HMS Dictator]] og 3 brigge.
 
 
Imens de dansk-norske skibe flygtede nordøstpå indenskærs til Lyngørsundet mellem [[Lyngør]] og Holmen udkæmpede [[kanonbåd]]e fra [[Arendal kystforsvarsdivisjon|Arendals kystforsvar]] [[Trefningen ved Buskjærsteinen|træfningen ved Buskjærstenen]] syd for [[Borøya (Tvedestrand)|Borøya]] med en grundstødt britisk brig og dens hjælper, indtil de kom fri.
 
 
[[HMS Dictator (1783)|HMS Dictator]] og briggen Calypso sejlede ind til Holmen i Store Svalsund, hvor Dictator ved hjælp af ankeret havde held til at lægge sig på tværs kun 40 meter fra Najaden, hvorefter [[slaget ved Lyngør]] gik igang kl. 21.30.
 
Najaden ramtes hårdt i agterenden og der opstod brand, som kl. 22.10 nåede krudtmagasinet og fik skibet til at eksplodere.
 
Af mandskabet på 315 dræbtes 133 og 102 såredes, kaptajn Holm var blandt de overlevende.
 
 
Briggene Kiel og Lolland strøg flaget kl. 21.47 og kapredes af briterne, mens det lykkedes briggen Samsøe at flygte østpå.
 
Kl. 1 om natten gik 5 kanonbåde fra [[Arendal kystforsvarsdivisjon|Arendal]] og [[Risør kystforsvarsdivisjon|Risør]]s kystforsvar samlet til angreb ved [[Lyngør]] og generobrede de 2 kaprede dansk-norske brigge.
 
 
Kaptajn [[Hans Peter Holm]] fik allerede 26. oktober 1812 en trist skæbne, da han under en inspektionstur i [[Langesundsfjorden]] omkring 50 længere nordøstpå kæntrede med en jolle og druknede.
 
* http://web.archive.org/web/20041229065525/http://heim.ifi.uio.no/~oddharry/dsfmc/etext/najaden.html
 
  
 
== Noter ==
 
== Noter ==

Versionen fra 1. okt 2018, 19:12

2.-7. sep. 1807 Københavns bombardement

Royal Navy konfiskerede eller ødelagde ifølge fredsaftalen af 7. september 1807 følgende af Flådens skibe:

Linjeskibe

17-18 linjeskibe:

Fregatter

16-17 fregatter:

Mindre orlogsskibe

19 mindre skibe, heraf 7 brigger.

Immobile flåder

Flådebatteri № 1 med 24 kanoner kunne ikke sænkes og efterladtes ubrugelig året efter.

4 stykpramme med hver 20 kanoner sænkedes under den britiske besættelse af København:

  • Hajen [59]
  • Kiempen, Lindormen og Sværdfisken [60] bjærgedes og kom igen i flådens tjeneste

Kanonbåde

25-26 kanonbåde:

18 lignende kanonbåde mistedes i oktoberstormen 1807 i Kattegat:

6 lignende kanonbåde bjærgede efter oktoberstormen i Kattegat og kom igen i flådens tjeneste:

  • Faaborg, Holbek, Kjerteminde, Nestved, [76] Nysted og Nykjøbing [77]

Noter

Orlogsfregatten Diana beslaglagdes 1809 i Cartagena og sejlede derefter under spansk flag til Sydamerika.