Forskel mellem versioner af "København 2. april 1801 slaget på Reden"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 33: Linje 33:
 
{{sk
 
{{sk
 
| navn=Hielperen
 
| navn=Hielperen
| år=1787-1806
+
| år=1787-1808
| værft=[[Ernst Wilhelm Stibolt|Stibolt]], Kbh.
+
| værft=[[Ernst Wilhelm Stibolt|Stibolt]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
 
| kap=Peter C. Lilienskiold
 
| kap=Peter C. Lilienskiold
 
| jma=9955
 
| jma=9955
 +
| marh=H.pdf
 
| orl=Hi%E6lperen
 
| orl=Hi%E6lperen
 
| three=18026
 
| three=18026
Linje 42: Linje 43:
 
| skip=1027 1
 
| skip=1027 1
 
}}
 
}}
Defensionsfregatten [[HDMS Hielperen|Hielperen]] blev bygget af [[Ernst Wilhelm Stibolt|Ernst W. Stibolt]] på [[Andreas Bodenhoff]]s værft på [[Christianshavn]], søsat 14. august 1787 og samme år udrustet med 24 kanoner, heraf 8 [[mortér]]er.
+
Defensionsfregatten [[HDMS Hielperen|Hielperen]] blev bygget af [[Ernst Wilhelm Stibolt|Ernst W. Stibolt]] på [[Andreas Bodenhoff]]s værft, søsat 14. august 1787 og samme år udrustet med 24 kanoner, heraf 8 [[mortér]]er.
 
Den normerede besætning var 269 mand.
 
Den normerede besætning var 269 mand.
  
Linje 49: Linje 50:
 
Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben.
 
Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben.
  
I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 [[karronade]]r, vistnok efter brand ombord.
+
I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 [[karronade]]r, vistnok efter brand ombord og det blev i 1808 ophugget.
 
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18052
 
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18052
 
* http://runeberg.org/dbl/10/0295.html
 
* http://runeberg.org/dbl/10/0295.html
Linje 58: Linje 59:
 
| navn=[[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]]
 
| navn=[[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]]
 
| år=1787-1801
 
| år=1787-1801
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Orlogsværftet]]
+
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Nyholm]]
 
| kap=[[Albert de Thurah]]
 
| kap=[[Albert de Thurah]]
 +
| marh=I.pdf
 
| orl=Indf%F8dsretten
 
| orl=Indf%F8dsretten
 
| three=772
 
| three=772
Linje 93: Linje 95:
 
| kap=[[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|Jacob Arenfelt]]
 
| kap=[[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|Jacob Arenfelt]]
 
| jma=3215
 
| jma=3215
 +
| marh=H.pdf
 
| nav=H/Holsten(1775).htm
 
| nav=H/Holsten(1775).htm
 
| orl=Holsteen
 
| orl=Holsteen
Linje 102: Linje 105:
 
}}
 
}}
 
[[Linjeskib]]et Holsteen blev fra 1770 bygget af [[Frederik Michael Krabbe|Frederik M. Krabbe]] på [[Nyholm]], søsat 1772 og 1774 eller 75 afleveret til Flåden.
 
[[Linjeskib]]et Holsteen blev fra 1770 bygget af [[Frederik Michael Krabbe|Frederik M. Krabbe]] på [[Nyholm]], søsat 1772 og 1774 eller 75 afleveret til Flåden.
 
 
Skibet var 1779-1780 med kaptajn [[Ulrik Christian Kaas|Ulrik C. Kaas]] en tur til [[Guldkysten]] og [[Kapstaden]].
 
Skibet var 1779-1780 med kaptajn [[Ulrik Christian Kaas|Ulrik C. Kaas]] en tur til [[Guldkysten]] og [[Kapstaden]].
  
 
Det var under [[slaget på Reden]] udrustet med 60 kanoner og fast forankret som [[blokskib]] på den nordre flanke, hvor det blev angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Defiance (1783)|Defiance]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]].
 
Det var under [[slaget på Reden]] udrustet med 60 kanoner og fast forankret som [[blokskib]] på den nordre flanke, hvor det blev angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Defiance (1783)|Defiance]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]].
Kaptajn [[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|J. Arenfelt]] overgav sig kl. 14.15-14.30.
+
Det fungerede en overgang som [[Olfert Fischer]]s [[flagskib]] indtil kaptajn [[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|J. Arenfelt]] kl. 14.15-14.30 overgav sig.
Det fungerede også som [[Olfert Fischer]]s [[flagskib]] en overgang under slaget.
 
  
 
Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af [[Royal Navy]] og sendtes 12. april 1801 til [[Great Yarmouth|Yarmouth]] med sårede.
 
Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af [[Royal Navy]] og sendtes 12. april 1801 til [[Great Yarmouth|Yarmouth]] med sårede.
Linje 114: Linje 115:
 
HMS Nassau deltog på britisk side under [[Københavns bombardement]] april 1807 og i [[slaget ved Sjællands Odde]] 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.
 
HMS Nassau deltog på britisk side under [[Københavns bombardement]] april 1807 og i [[slaget ved Sjællands Odde]] 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.
  
I september 1809 lagdes det op i [[Chatham Dockyard|Chatham]] og benyttes fra marts 1810 som fængselsskib, indtil det november 1814 bortskaffedes, formentlig til ophugning.
+
I september 1809 lagdes det op i [[Chatham Dockyard|Chatham]] og benyttes fra marts 1810 som prisonskib, indtil det november 1814 bortskaffedes, formentlig til ophugning.
 +
 
 +
En [[Kirkeskib (skibsmodel)|model]] af skibet er ophængt i [[Holmens Kirke]].
 
* [http://marinehist.dk/MHS-udgivelser/MHS21.pdf Linieskibet Holsten 1772-1814], af Ole L. Frantzen (1988). ISBN 8787720078
 
* [http://marinehist.dk/MHS-udgivelser/MHS21.pdf Linieskibet Holsten 1772-1814], af Ole L. Frantzen (1988). ISBN 8787720078
  
Linje 121: Linje 124:
 
| navn=[[HDMS Søehesten|Søehesten]]
 
| navn=[[HDMS Søehesten|Søehesten]]
 
| år=1795-1801
 
| år=1795-1801
| værft=E.W. Stibolt
+
| værft=[[Ernst Wilhelm Stibolt|E.W. Stibolt]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
 
| kap=[[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]]
 
| kap=[[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]]
 +
| marh=S.pdf
 
| orl=S%F8ehesten
 
| orl=S%F8ehesten
 
| three=18311
 
| three=18311
Linje 169: Linje 173:
 
| kap=[[Frederik Harboe]]
 
| kap=[[Frederik Harboe]]
 
| ili=sjaelland?id=7131
 
| ili=sjaelland?id=7131
 +
| marh=S.pdf
 
| orl=S%E6lland
 
| orl=S%E6lland
 
| three=699
 
| three=699
Linje 194: Linje 199:
 
{{sk
 
{{sk
 
| navn=Aggershus
 
| navn=Aggershus
| år=1786-1801
+
| år=1786-1806
 +
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
 
| kap=Thomas Fasting
 
| kap=Thomas Fasting
 +
| marh=A.pdf
 
| nav=A/Aggershus(1786).htm
 
| nav=A/Aggershus(1786).htm
 
| three=17820
 
| three=17820
Linje 202: Linje 209:
 
Defensionsfartøjet eller skøtprammen Aggershus med 20-22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Thomas Fasting blev beskudt af [[HMS Elephant|Elephant]] og [[HMS Glatton (1795)|Glatton]].
 
Defensionsfartøjet eller skøtprammen Aggershus med 20-22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Thomas Fasting blev beskudt af [[HMS Elephant|Elephant]] og [[HMS Glatton (1795)|Glatton]].
  
Synkefærdigt sejledes det ind til kysten ved Stubben og toges på slæb af skibet Nyborg, men sank efter besætningen var bjærget.
+
Synkefærdigt sejledes det ind til kysten ved Stubben og toges på slæb af prammen Nyborg, men sank efter besætningen var bjærget.
 +
Vraget ophuggedes i 1806.
 
* http://runeberg.org/dbl/5/0091.html
 
* http://runeberg.org/dbl/5/0091.html
  
Linje 209: Linje 217:
 
| navn=Flådebatteri № 1
 
| navn=Flådebatteri № 1
 
| år=1787-1809
 
| år=1787-1809
 +
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], Kbh.
 
| kap=[[Peter Willemoes]]
 
| kap=[[Peter Willemoes]]
 +
| marh=D.pdf
 
| three=17954
 
| three=17954
 
| død=29 ♥ 96 (20 sårede)
 
| død=29 ♥ 96 (20 sårede)
 
}}
 
}}
Flådebatteri № 1 med 20-24 kanoner under ledelse af søløjtnant [[Peter Willemoes]] blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib [[HMS Elephant|Elephant]], som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, som bortrev ⅓ af besætningen.
+
Flådebatteri eller defensionsflåde № 1 med 20-24 stk. 18-pundige kanoner under ledelse af søløjtnant [[Peter Willemoes]] blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib [[HMS Elephant|Elephant]], som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, som bortrev ⅓ af besætningen.
  
 
KL. 14.30 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men sejlede ind i sikkerhed ved Toldboden.
 
KL. 14.30 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men sejlede ind i sikkerhed ved Toldboden.
 +
 +
Flåden blev i 1808 røvet af briterne.
  
 
=== Elven ===
 
=== Elven ===
Linje 221: Linje 233:
 
| navn=Elven
 
| navn=Elven
 
| år=1800-1807
 
| år=1800-1807
 +
| værft=[[Frantz Hohlenberg|Hohlenberg]], [[Orlogsværftet]]
 
| kap=[[Hans Holsten]]
 
| kap=[[Hans Holsten]]
 +
| marh=E.pdf
 
| pb=E/01589.html
 
| pb=E/01589.html
 
| three=7643
 
| three=7643
 
| død=9 ♥ 71 (7 sårede)
 
| død=9 ♥ 71 (7 sårede)
 
}}
 
}}
Den lille fregat Elven var udrustet med 6 stk. 36-pundige kanoner (og vistnok 4 mindre) under ledelse af kaptajnløjtnant baron [[Hans Holsten]].
+
Den lille repetitør-fregat Elven byggedes først på [[Gammelholm]], men færdigudrustedes på [[Nyholm]].
Blev især beskudt af det britiske linjeskib [[HMS Glatton (1795)|Glatton]].
+
 
 +
Under slaget på Reden var skibet udrustet med 6 stk. 36-pundige kanoner og under ledelse af kaptajnløjtnant baron [[Hans Holsten]] og blev især beskudt af det britiske linjeskib [[HMS Glatton (1795)|Glatton]].
  
 
Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i [[Trekroner (ø)|Trekroner]]s havn.
 
Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i [[Trekroner (ø)|Trekroner]]s havn.
  
=== Dannebrog ===
+
Skibet røvedes 1807 af briterne.
 +
 
 +
=== Dannebroge ===
 
{{sk
 
{{sk
| navn=Dannebrog
+
| navn=Dannebroge
 
| år=1774-1801
 
| år=1774-1801
| three=764
+
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Nyholm]]
 
| kap=Ferdinand Braun
 
| kap=Ferdinand Braun
 +
| marh=D.pdf
 
| three=764
 
| three=764
 
| skip=947 6
 
| skip=947 6
 
| død=58 ♥ 278 (59 kvæstede)
 
| død=58 ♥ 278 (59 kvæstede)
 
}}
 
}}
[[Linjeskib]]et Dannebrog med 2 dæk, 60 kanoner og 559 mand med kaptajn Ferdinand A. Braun.
+
[[Linjeskib]]et Dannebrog/Dannebroge blev fra 1770 bygget på Nyholm, 1772 søsat, udrustet 2 dæk, 60 kanoner og normeret med 559, da det 1774 overleveredes til Flåden.
  
Det fungerede 2. april 1801 som blokskib og [[flagskib]] med [[Olfert Fischer]] og kaptajn Ferdinand A. Braun ombord, men blev angrevet af de britiske linjeskibe [[HMS Elephant|Elephant]] (med [[Horatio Nelson|Nelson]]), [[HMS Glatton (1795)|Glatton]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]].
+
Det fungerede 2. april 1801 som blokskib og [[flagskib]] med [[Olfert Fischer]] og kaptajn Ferdinand A. Braun ombord, men blev angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Elephant|Elephant]] (med [[Horatio Nelson|Nelson]]), [[HMS Glatton (1795)|Glatton]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]].
  
 
Skibet blev kl. 11.30 skudt i brand af [[HMS Glatton (1795)|Glatton]], hvorefter Fischer flyttede over på Holsteen.
 
Skibet blev kl. 11.30 skudt i brand af [[HMS Glatton (1795)|Glatton]], hvorefter Fischer flyttede over på Holsteen.
Linje 275: Linje 293:
 
| kap=[[Jens Erik Hauch|Jens E. Hauch]]
 
| kap=[[Jens Erik Hauch|Jens E. Hauch]]
 
| jma=9690
 
| jma=9690
 +
| marh=C.pdf
 
| orl=Cronborg
 
| orl=Cronborg
 
| three=17866
 
| three=17866
Linje 286: Linje 305:
 
Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på [[Nyholm]] til [[Asiatisk Kompagni]] og solgtes 1800 til [[Flåden]].
 
Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på [[Nyholm]] til [[Asiatisk Kompagni]] og solgtes 1800 til [[Flåden]].
  
Det fungerede 2 april som [[blokskib]] med 22-26 kanoner, men blev angrebet af 3 fregatter og nogle mindre fartøjer, såvelsom [[HMS Edgar (1779)|Edgard]] og [[HMS Ardent (1796)|Ardent]], hvorved bl.a. kaptajn [[Jens Erik Hauch|Jens E. Hauch]] faldt.
+
Det fungerede 2. april som [[blokskib]] med 22 stk. op til 12-pundige kanoner, men blev angrebet af 3 fregatter og nogle mindre fartøjer, såvelsom [[HMS Edgar (1779)|Edgard]] og [[HMS Ardent (1796)|Ardent]], hvorved bl.a. kaptajn [[Jens Erik Hauch|Jens E. Hauch]] faldt.
  
 
Skibet blev erobret og siden afbrændt af briterne, hvorved det sank i [[Øresund]] vest for nordsiden af [[Saltholm]].
 
Skibet blev erobret og siden afbrændt af briterne, hvorved det sank i [[Øresund]] vest for nordsiden af [[Saltholm]].
Linje 294: Linje 313:
 
| navn=Sværdfisken
 
| navn=Sværdfisken
 
| år=1764-1801
 
| år=1764-1801
 +
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Gammelholm]]
 
| kap=S.S. Sommerfeldt
 
| kap=S.S. Sommerfeldt
 +
| marh=S.pdf
 
| orl=Sv%E6rdfisken
 
| orl=Sv%E6rdfisken
 
| three=18307
 
| three=18307
Linje 301: Linje 322:
 
| død=32 ♥ 138 (18 sårede)
 
| død=32 ♥ 138 (18 sårede)
 
}}
 
}}
Defensionsprammen Sværdfisken med 18-20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt blev angrebet af [[HMS Edgar (1779)|Edgar]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]].
+
Defensionsprammen Sværdfisken med 18-20 stk. 24.pundige kanoner under ledelse af sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt blev angrebet af [[HMS Edgar (1779)|Edgar]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]].
  
 
Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for [[Flakfortet]], hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse.
 
Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for [[Flakfortet]], hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse.
Linje 309: Linje 330:
 
| år=1762-1801
 
| år=1762-1801
 
| navn=Jylland
 
| navn=Jylland
 +
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Gammelholm]]
 
| kap=Erik O. Branth
 
| kap=Erik O. Branth
 +
| marh=J.pdf
 
| orl=Jylland
 
| orl=Jylland
 
| three=759
 
| three=759
Linje 316: Linje 339:
 
| død=99 døde eller sårede
 
| død=99 døde eller sårede
 
}}
 
}}
Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 54 kanoner under ledelse af kaptajn Erik O. Branth.
+
Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 54 kanoner under ledelse af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.
  
 
Angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Ardent (1796)|Ardent]] og [[HMS Russell (1764)|Russel]], samt 2 brigger på hver 18 kanoner.
 
Angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Ardent (1796)|Ardent]] og [[HMS Russell (1764)|Russel]], samt 2 brigger på hver 18 kanoner.
 
Slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.
 
Slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.
Kaptajn Brandt ville ikke forlade de sårede og blev taget til fange, men muligvis hurtigt løsladt igen.
+
Kaptajn Branth ville ikke forlade de sårede og blev taget til fange, men muligvis hurtigt løsladt igen.
 
Skibet blev plyndret og afbrændt.
 
Skibet blev plyndret og afbrændt.
 
* http://runeberg.org/dbl/3/0015.html
 
* http://runeberg.org/dbl/3/0015.html
  
=== Nyborg ===
+
=== Nyeborg ===
 
{{sk
 
{{sk
| navn=Nyborg
+
| navn=Nyeborg
 
| år=1787-1801
 
| år=1787-1801
 +
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
 
| kap=C.A. Rothe
 
| kap=C.A. Rothe
 +
| marh=N.pdf
 
| three=18186
 
| three=18186
 
| skip=922 4
 
| skip=922 4
 
| død=28 ♥ 185 (40 sårede)
 
| død=28 ♥ 185 (40 sårede)
 
}}
 
}}
Skøtprammen Nyborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant Carl Adolph Rothe blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet [[HMS Russell (1764)|Russel]].
+
Skøtprammen Nyeborg med 20 stk. 24-pundige jernkanoner under ledelse af kaptajnløjtnant Carl Adolph Rothe blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet [[HMS Russell (1764)|Russel]].
  
 
Da den kl. 13.30 var synkefærdig kappedes tovet og den sejlede indenfor [[Trekroner (ø)|Trekroner]] med Aggershus på slæb.
 
Da den kl. 13.30 var synkefærdig kappedes tovet og den sejlede indenfor [[Trekroner (ø)|Trekroner]] med Aggershus på slæb.
Linje 342: Linje 367:
 
| navn=Rendsborg
 
| navn=Rendsborg
 
| år=1786-1801
 
| år=1786-1801
 +
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]]
 
| kap=C.T. Egede
 
| kap=C.T. Egede
 +
| marh=R.pdf
 
| orl=Rendsborg
 
| orl=Rendsborg
 
| død=28 ♥ 176 (43 sårede)
 
| død=28 ♥ 176 (43 sårede)
 
}}
 
}}
Skøtsprammen Rendsborg med 20-22 kanoner fik i begydelsen af slaget overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskiop [[Poul Egede]]) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud.
+
Skøtsprammen Rendsborg med 20-22 stk. 24-pundige jernkanoner fik i begydelsen af slaget overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskiop [[Poul Egede]]) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud.
  
 
I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen.
 
I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen.
Linje 359: Linje 386:
 
| navn=Wagrien
 
| navn=Wagrien
 
| år=1775-1801
 
| år=1775-1801
 +
| værft=[[Nyholm]]
 
| kap=[[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik Risbrich]]
 
| kap=[[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik Risbrich]]
 +
| marh=W.pdf
 
| wrs=6556
 
| wrs=6556
 
| død=69 ♥ 217 (48 sårede)
 
| død=69 ♥ 217 (48 sårede)
 
| skip=847 3
 
| skip=847 3
 
}}
 
}}
Linjeskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) med 2 dæk og 48-52 kanoner under ledelse af kaptajn [[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik C. Risbrich]], som [[blokskib]].
+
Orlogsskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) blev 1773 søsat på [[Nyholm]] og derefter udrustet med 48-52 stk. 24-pundige kanoner på 2 dæk.
 +
Det var 1782 konvojskib til [[Nicobarerne]] og medbragte en løjtnant og 32 soldater.
  
Sønderskudt af de britiske linjeskibe [[HMS Isis (1774)|Isis]] og [[HMS Bellona (1760)|Bellona]], samt 2 18-kanoners brigger, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet kastedes overbord og så mange som muligt roede i land.
+
Det var omdannet som [[blokskib]] og under ledelse af kaptajn [[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik C. Risbrich]], da det 2. april 1801 af de britiske linjeskibe [[HMS Isis (1774)|Isis]] og [[HMS Bellona (1760)|Bellona]], samt 2 brigger med hver 18-kanoner, blev sønderskudt, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet kastedes overbord og så mange som muligt roede i land.
  
 
Afbrændt af briterne.
 
Afbrændt af briterne.
Linje 375: Linje 405:
 
| navn=Prøvesteen
 
| navn=Prøvesteen
 
| år=1767-1801
 
| år=1767-1801
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|Krabbe]], Kbh.
+
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|Krabbe]], [[Nyholm]]
 
| kap=[[Lorentz Fjelderup Lassen|Lorentz F. Lassen]]
 
| kap=[[Lorentz Fjelderup Lassen|Lorentz F. Lassen]]
 +
| marh=P.pdf
 
| orl=Christian+den+Syvende
 
| orl=Christian+den+Syvende
 
| three=654
 
| three=654
Linje 385: Linje 416:
 
| død=62 ♥ 451 (40 sårede)
 
| død=62 ♥ 451 (40 sårede)
 
}}
 
}}
Et stort 2. rangs [[linjeskib]], som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester [[Frederik Michael Krabbe|Krabbe]] på [[Orlogsværftet]], søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge [[Christian 7.]].
+
Et stort 2. rangs [[linjeskib]], som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester [[Frederik Michael Krabbe|Krabbe]] på [[Nyholm]], søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge [[Christian 7.]].
 
Skibet havde 3 dæk og var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning.
 
Skibet havde 3 dæk og var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning.
  
Linje 393: Linje 424:
 
I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt.
 
I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt.
 
Da der til sidst var kun 2 brugelige kanoner kastedes krudtet overbord og flest mulige af besætningen rømmede, inden briterne besatte det.
 
Da der til sidst var kun 2 brugelige kanoner kastedes krudtet overbord og flest mulige af besætningen rømmede, inden briterne besatte det.
Skibet afbrændtes og sank til sidst ud for [[Malmø]].
+
Skibet brændte ned til vandlinjen og sank ud for [[Malmø]].
 +
 
 +
Vraget blev i 1847 optaget og træet solgt.
  
 
== 11 [[kanonbåd]]e ==
 
== 11 [[kanonbåd]]e ==

Versionen fra 10. okt 2018, 22:39

Danmark-Norge var under Napoleonskrigene i december 1800 gået i væbnet neutralitetsforbund med Prøjsen, Sverige og Rusland, men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar Paul 1. i Sankt Petersborg 23. marts 1801 sendtes Royal Navy under ledelse af admiral Hyde Parker til København for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med lord Nelson udviklede sig til slaget på Reden og starten på Englandskrigene.

Bog

2. april 1801 Slaget på Reden

Royal Navy var 12. marts 1801 afsejlet fra Great Yarmouth, rundede 17. marts Skagen og 30. marts Øresund ved Helsingborg. Via Hollænderdybet øst for Middelgrunden fortsatte Nelson og fulgte med strømmen ind i Kongedybet sydfra.

Den danske orlogsflåde under ledelse af Olfert Fischer var i Kongedybet syd for søfortet Trekroner klar til at tage kampen op, mens Steen A. Billes styrker, bortset fra kanonbådene, holdt sig tilbage som reserve. Her listes de danske fartøjer i Kongedybet fra nord til syd, hvoraf de fleste ødelagdes eller konfiskeredes:

Trekroner

Søfortet Trekroner med 66-68 kanoner og ialt 931 mand under ledelse af major S.K. Meyer.

Hielperen

Defensionsfregatten Hielperen blev bygget af Ernst W. StiboltAndreas Bodenhoffs værft, søsat 14. august 1787 og samme år udrustet med 24 kanoner, heraf 8 mortérer. Den normerede besætning var 269 mand.

Under søslaget var skibet udrustet med 16-20 kanoner og under ledelse af premierløjtnant Peter Carl Lilienskiold (som et par år inden havde forsvaret skonnerten Iresine i Vestindien).

Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben.

I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 karronader, vistnok efter brand ombord og det blev i 1808 ophugget.

Indfødsretten

Linjeskibet af 3. rang Indfødsretten blev fra 1784 bygget af H. Gerner, søsat 1786, udrustet med 64 kanoner på 2 dæk, normeret til 559 mand besætning og 1787 afleveret til Flåden.

Det var 2. april 1801 fast forankret som blokskib med en 394 mand besætning, men de britiske skibe fregatter Amazon, Blanche, Alcmene, Dart og Arrow, samt 14-kanoners briggerne Zephyr og Otter, lagde sig foran det og beskød det langskibs, så det hurtigt sattes ud af spil.

Kaptajn Albert de Thurah omkom kl. 13.30 og næstkommanderende Cortsen kl. 14, hvorefter den aldrende kaptajn J. Schrødersee, som havde stået ved siden af Frederik 6. på batteriet Sixtus, sejledes over, men i det øjeblik han betrådte skibet dræbtes han af en kanonkugle. Ellers havde løjtnant Heick Meinertz kommandoen, men måtte kl. 15 overgive sig, efter at have sendt flest mulige af besætningen i både over til Trekroner-fortet. Meinertz skrev 13. april 1801 en udførlig beretning om skibets endeligt.

Briterne plyndrede det grundskudte skib, men lod kanoner, krudt og skarpt være. De lod det drive, men opgav at holde det flydende på pumperne og 4. april kl. 7 sank det ½ km nordøst for det senere byggede Middelgrundsfort på 20 meter vand.

Et andet skib skal i 1807 være sunket i nærheden efter kollision med vraget. Der blev dykket på det uforstyrrede vrag i 1846. I 1953 hentede en vragfisker 3 kanoner op, hvoraf det ene ses på Tøjhusmuseet. En dykkerklub hentede 1977-83 yderligere en hel del genstande op.

Holsteen

Linjeskibet Holsteen blev fra 1770 bygget af Frederik M. KrabbeNyholm, søsat 1772 og 1774 eller 75 afleveret til Flåden. Skibet var 1779-1780 med kaptajn Ulrik C. Kaas en tur til Guldkysten og Kapstaden.

Det var under slaget på Reden udrustet med 60 kanoner og fast forankret som blokskib på den nordre flanke, hvor det blev angrebet af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges. Det fungerede en overgang som Olfert Fischers flagskib indtil kaptajn J. Arenfelt kl. 14.15-14.30 overgav sig.

Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af Royal Navy og sendtes 12. april 1801 til Yarmouth med sårede. Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i Chatham i Kent og 1805 til renovering på Blackwall Yard i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.

HMS Nassau deltog på britisk side under Københavns bombardement april 1807 og i slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.

I september 1809 lagdes det op i Chatham og benyttes fra marts 1810 som prisonskib, indtil det november 1814 bortskaffedes, formentlig til ophugning.

En model af skibet er ophængt i Holmens Kirke.

Søehesten

Den 18-20 kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af Bernhard Middelboe, der blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt til sidst linjeskibene Ganges og Monarch.

Prammen overgav sig 2. april kl. 14.30 og blev siden afbrændt af fjenden.

Charlotte Amalia

Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner).

Overladt af Asiatisk Kompagni 1801 til Flåden. Udlagt som blokskib med 26 kanoner under ledelse af kaptajn Hans Henrik Kofoed, som havde 2 brødre, der senere blev henholdsvis stiftamtmand og biskop i Ribe.

Angrebet af Monarch og Ganges, overgav sig 2. april kl. 14.45, men fjenden blev ved at skyde. De friske folk reddede sig ind til Trekroner, hvorfra den uforfærdede løjtnant Willems i barkassen roede ud og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte.

Det forladte skrog afbrændtes formentlig et par dage senere af briterne og sank i Øresund.

Vraget blev genfundet 2002 lidt nord for Flakfortet, hvor ændrede strømforhold efter at byggeriet af Øresundsforbindelsen synes at have afdækket det formentlig tidligere sanddækkede vrag. Nærved fandtes også et andet kanonvrag, som formentlig er Sværdfisken.

Sjælland

Linjeskibet Sjælland/Siælland/Sjelland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang.

Under søslaget 2. april 1801 blev ankertovene overskudte, så skibet kom i drift og udsattes for en skrækkelig kanonild langskibs af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges, som sønderslog det med 27 grundskud. Kaptajn Frederik Harboe forlod vistnok først skibet næste morgen efter at have kastet krudt overbord og fornaglet kanonerne.

Briterne tog det synkefærdige vrag med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem Humlebæk og Espergærde på 7 meter vand.

Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.

Aggershus

Defensionsfartøjet eller skøtprammen Aggershus med 20-22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Thomas Fasting blev beskudt af Elephant og Glatton.

Synkefærdigt sejledes det ind til kysten ved Stubben og toges på slæb af prammen Nyborg, men sank efter besætningen var bjærget. Vraget ophuggedes i 1806.

Flådebatteri № 1

Flådebatteri eller defensionsflåde № 1 med 20-24 stk. 18-pundige kanoner under ledelse af søløjtnant Peter Willemoes blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib Elephant, som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, som bortrev ⅓ af besætningen.

KL. 14.30 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men sejlede ind i sikkerhed ved Toldboden.

Flåden blev i 1808 røvet af briterne.

Elven

Den lille repetitør-fregat Elven byggedes først på Gammelholm, men færdigudrustedes på Nyholm.

Under slaget på Reden var skibet udrustet med 6 stk. 36-pundige kanoner og under ledelse af kaptajnløjtnant baron Hans Holsten og blev især beskudt af det britiske linjeskib Glatton.

Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i Trekroners havn.

Skibet røvedes 1807 af briterne.

Dannebroge

Linjeskibet Dannebrog/Dannebroge blev fra 1770 bygget på Nyholm, 1772 søsat, udrustet 2 dæk, 60 kanoner og normeret med 559, da det 1774 overleveredes til Flåden.

Det fungerede 2. april 1801 som blokskib og flagskib med Olfert Fischer og kaptajn Ferdinand A. Braun ombord, men blev angrebet af de britiske linjeskibe Elephant (med Nelson), Glatton og Ganges.

Skibet blev kl. 11.30 skudt i brand af Glatton, hvorefter Fischer flyttede over på Holsteen. Senere angreb også skibene Edgar og Defiance. Braun mistede sin højre hånd, men kæmpede videre indtil der kun var 3 brugelige kanoner.

Haien

Defensionsprammen Hajen med 18-20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant Jochum N. Müller blev bl.a. angrebet af Glatton. Prammen bortskød det engelske flagskibs ror.

Afbrændtes.

Cronborg

Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på Nyholm til Asiatisk Kompagni og solgtes 1800 til Flåden.

Det fungerede 2. april som blokskib med 22 stk. op til 12-pundige kanoner, men blev angrebet af 3 fregatter og nogle mindre fartøjer, såvelsom Edgard og Ardent, hvorved bl.a. kaptajn Jens E. Hauch faldt.

Skibet blev erobret og siden afbrændt af briterne, hvorved det sank i Øresund vest for nordsiden af Saltholm.

Sværdfisken

Defensionsprammen Sværdfisken med 18-20 stk. 24.pundige kanoner under ledelse af sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt blev angrebet af Edgar og Ganges.

Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for Flakfortet, hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse.

Jylland

Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 54 kanoner under ledelse af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.

Angrebet af de britiske linjeskibe Ardent og Russel, samt 2 brigger på hver 18 kanoner. Slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon. Kaptajn Branth ville ikke forlade de sårede og blev taget til fange, men muligvis hurtigt løsladt igen. Skibet blev plyndret og afbrændt.

Nyeborg

Skøtprammen Nyeborg med 20 stk. 24-pundige jernkanoner under ledelse af kaptajnløjtnant Carl Adolph Rothe blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet Russel.

Da den kl. 13.30 var synkefærdig kappedes tovet og den sejlede indenfor Trekroner med Aggershus på slæb.

Rendsborg

Skøtsprammen Rendsborg med 20-22 stk. 24-pundige jernkanoner fik i begydelsen af slaget overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskiop Poul Egede) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud.

I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen. Mandskabet reddedes, men Egede forblev ombord og toges med de sårede til fange.

Skibet blev afbrændt af fjenden.

Wagrien

Orlogsskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) blev 1773 søsat på Nyholm og derefter udrustet med 48-52 stk. 24-pundige kanoner på 2 dæk. Det var 1782 konvojskib til Nicobarerne og medbragte en løjtnant og 32 soldater.

Det var omdannet som blokskib og under ledelse af kaptajn Frederik C. Risbrich, da det 2. april 1801 af de britiske linjeskibe Isis og Bellona, samt 2 brigger med hver 18-kanoner, blev sønderskudt, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet kastedes overbord og så mange som muligt roede i land.

Afbrændt af briterne.

Prøvesteen

Et stort 2. rangs linjeskib, som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester KrabbeNyholm, søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge Christian 7.. Skibet havde 3 dæk og var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning.

I 1799 ombyggedes det som defensionsskib af 4. rang med 2 dæk, 52 kanoner og normeret 525 mand besætning og omdøbtes Prøvesteen (Prøvestenen).

Det kommanderedes 2. april 1801 af Lorentz F. Lassen og med Michael Bille som næstkommanderende, og blev beskudt af de britiske linjeskibe Edgar, Russel, Defiance og Polyphemus, samt fregatten Désirée og en 18-kanoners brig. I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt. Da der til sidst var kun 2 brugelige kanoner kastedes krudtet overbord og flest mulige af besætningen rømmede, inden briterne besatte det. Skibet brændte ned til vandlinjen og sank ud for Malmø.

Vraget blev i 1847 optaget og træet solgt.

11 kanonbåde

Foruden de 18 skibe var 11 danske kanonbåde under kommando af Steen A. Bille mere eller mindre delagtige i slaget:

  • Aalborg (løjtnant Wilde)
  • Arendahl (løjtnant Lerche)
  • Christiansand (løjtnant E. Grove)
  • Nykjøbing (løjtnant Wulf), 2 sårede
  • Nakskov (løjtnant Lous)
  • Wiborg (løjtnant Gjødevad), 3 dræbte og 2 sårede
  • Odense (løjtnant Hohlenberg)
  • Stege (løjtnant L. Fabricius)
  • Stavern (løjtnant Juul)
  • Flensborg (løjtnant van Deurs)
  • Langesund (løjtnant Erichsen)