Forskel mellem versioner af "Gyldne Løve 1730 Vestirland"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 11: Linje 11:
  
 
Hjemkommet ansattes i maj 1730 den norske kartograf Johan Heitman som kaptajn og 21. oktober afsejledes igen fra København mod [[Trankebar]].
 
Hjemkommet ansattes i maj 1730 den norske kartograf Johan Heitman som kaptajn og 21. oktober afsejledes igen fra København mod [[Trankebar]].
Efter sejlads i modvind, tåge og storm skimtedes 8. november 1730 (28. okt. [[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|britisk kalender]]) om aftenen brænding forude og ved at sætte sejl undgikkes forlis på på [[Irland]]s vestlige klippekyst og i stedet strandede skibet ved [[Ballyheigue]] syd for [[Shannon (flod)|Shannon]]-flodens [[Shannon Estuary|munding]], hvor alle mand reddede sig i land.
+
Efter sejlads i modvind, tåge og storm skimtedes 8. november (28. okt. [[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|britisk kalender]]) 1730 om aftenen brænding forude og ved at sætte sejl undgikkes forlis på på [[Irland]]s vestlige klippekyst og i stedet strandede skibet ved [[Ballyheigue]] syd for [[Shannon (flod)|Shannon]]-flodens [[Shannon Estuary|munding]], hvor alle mand reddede sig i land.
  
 
Herremanden Thomas Crosbie gav de overlevende husly og hjalp med at bjærge og vogte skibets spanske [[sølv]]-skat til værdi af £20.000 på hans farm.
 
Herremanden Thomas Crosbie gav de overlevende husly og hjalp med at bjærge og vogte skibets spanske [[sølv]]-skat til værdi af £20.000 på hans farm.

Versionen fra 12. okt 2018, 10:13

8. nov. 1730 Den Gyldne Løve

Fregatten Den Gyldne Løve med 22 kanoner solgtes 1727 af det Nederlandske Ostindiske Kompagni i Amsterdam til Ostindisk Kompagni og afsejlede samme år til Trankebar og Aceh på det nordlige Sumatra.

Hjemkommet ansattes i maj 1730 den norske kartograf Johan Heitman som kaptajn og 21. oktober afsejledes igen fra København mod Trankebar. Efter sejlads i modvind, tåge og storm skimtedes 8. november (28. okt. britisk kalender) 1730 om aftenen brænding forude og ved at sætte sejl undgikkes forlis på på Irlands vestlige klippekyst og i stedet strandede skibet ved Ballyheigue syd for Shannon-flodens munding, hvor alle mand reddede sig i land.

Herremanden Thomas Crosbie gav de overlevende husly og hjalp med at bjærge og vogte skibets spanske sølv-skat til værdi af £20.000 på hans farm.

Han døde selv af anstrengelserne, og hans enke fik udbetalt £4.000 i dusør, men i juni 1731 blev skatten røvet af en bande på 60 mand, som slog 2 af de danske vagter ihjel. Den aldrende norske kaptajn Johan H. Heitmann var ikke tilfreds med efterforskningen i County Kerry og fik sagen prøvet i Dublin. Gennem bandelederen Francis Ryan tilvejebragtes halvdelen af skatten, men resten forsvandt.

Kaptajn Heitmann vendte først hjem til Danmark 1739 og døde året efter, mens en anden overlevende Christian Grave var vendt hjem efter et år og blev senere teolog og historiker. Styrmand Niels Smidts skibsdagbog beskriver hændelserne.