En fredag morgen i Ribe by

Version fra 18. jan 2024, 14:59 af Tdn70 (diskussion | bidrag) Tdn70 (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " Hvis man står tidligt op – og det behøver såmænd ikke kun være på fredage – og tager sig en spadseretur eller cykeltur rundt i byen, kan man være heldig at mød...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning


Hvis man står tidligt op – og det behøver såmænd ikke kun være på fredage – og tager sig en spadseretur eller cykeltur rundt i byen, kan man være heldig at møde fru Mortensen, som er ude på sin tidlige morgentur med de friske morgenaviser. Hun er altid til at slå et ord af med. En dejlig kone at møde. Altid et smil og et friskt ”God morgen, lille ven” har hun det med at sige til folk på hendes vej.


Går eller cykler man så videre, er der på banegården en meget speciel dejlig morgenatmosfære af folk, som venter på toget til Bramming eller Esbjerg. Folk sidder og venter, kigger ind i mellem på hinanden, for derefter når toget ankommer at indtage pladserne og ”futte” af sted.


Lidt videre – op af alleen mod Sct. Catharinæ, træffer man sikkert ikke andre, end højst et par biler med chauffører, der ser ud som om de ikke har fået vasket søvnen ud af øjnene endnu. Men bare de styrer sikkert, er det jo nok all right!


Så var det en dag, jeg på min cykeltur kom ned i Saltgade, netop som bussen fra Kalvslund ankom, og hvem er de første, der stiger ud? Hanne og Helle. Hvilken skøn overraskelse kl. 10 minutter i otte at møde to piger, som jeg har boet sammen med i en længere periode for et par måneder tilbage ”God morgen”, råber vi til hinanden, da vi ikke har set hinanden siden før juleferien.


”Hej Ib, årh, skal vi ikke lige gå hen på Kaffegården” siger Helle. ”Den er jo lukket, Helle”, bryder Hanne ind. Hun har fulgt lidt med, åbenbart også i ferien, og hun fortæller, at hvis vi skal på Kaffegården, må vi pænt vente til i aften.


Jeg følges med dem om til gymnasiet, hvor et kommunalt arbejdshold ”knokler” løs med at rive brosten op. De råber ydermere efter alle de smukke damer og piger, som må hoppe over grus og småsten, efterfulgt af sarte tilråd som f.eks.: ”Hej, søster, har du fået din kop morgente?” eller ”Hej, du, hvodden (det var vist en københavner) står det til, har du husket snakketøjet i dag – eller har du kun hækletøj med?”


Dejlige, synes jeg, og samtidig friske morgenkommentarer, som pigerne næsten er nødsaget til at høre og give et smil på, selv om det er fredag, og kun den anden skoledag i det nye år.


Men alle I piger, hvis I læser dette, I skal have tak. En speciel tak til Hanne, Helle, Lene og Iben. Det er dejligt, og det er det altid, synes jeg, at møde jer på gaden om dagen, eller på et af byens værtshuse om aftenen. For I er ikke kede af at give folk et smil med på vejen, hvis bare de giver jer et smil igen….. Ellers er det bare at sige et godt nytår og tak for det gamle.


Med venlig hilsen Ib Steen Petersen, Fiskergade 11, Ribe


Noter[redigér]

Vestkysten d. 10. januar 1978