Forskel mellem versioner af "Flying Enterprise 1952 Keltiske Hav"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 10: Linje 10:
 
| wrs=82514
 
| wrs=82514
 
| {{gpss|6|42|20|-17|20}}<br>{{gpss|12|49|38|4|23}}
 
| {{gpss|6|42|20|-17|20}}<br>{{gpss|12|49|38|4|23}}
| yot= [http://youtube.com/watch?v=DzCOYlMcOiA] [http://youtube.com/watch?v=Xtl5ZeLMeuA] [http://youtube.com/watch?v=1Oihi3GddaI] [http://youtube.com/watch?v=c7cl5eBoUMg][http://youtube.com/watch?v=t2IKwZJgFRI] [http://youtube.com/watch?v=zy2m--YvOSg]
+
| {{video|DzCOYlMcOiA|Xtl5ZeLMeuA|1Oihi3GddaI|c7cl5eBoUMg|t2IKwZJgFRI|zy2m--YvOSg}}
 
| død=1 (♥ 50)
 
| død=1 (♥ 50)
 
}}
 
}}

Versionen fra 24. jun 2018, 20:52

10. januar 1952 Flying Enterprise

Consolidated Steel Corporation i Wilmington, Los Angeles byggede under 2. verdenskrig et fragtskib til konvojtjeneste, som i 1947 blev overtaget af det dansk-amerikanske Isbrandtsen-rederi og omdøbtes Flying Enterprise. I december 1951 sejlede skibet ud fra Hamborg mod New York, med en last af bl.a. støbejern, kaffe, 12 biler og ikke mindst en hemmelig last af 5 ton Zirconium beslaglagt fra Tyskland af amerikanerne, der skulle bruge det til den første atomdrevne ubåd USS Nautilus, men den 28. december slog skibet revnet under stormvejr i Nordatlanten 400 km vest for Irland og dagen efter fik skibet kraftig slagside og udsendte nødsignal.

Den 44-årige passager Nicolai Bunjakowski omkom under evakueringen, som ellers gik godt. Alligevel blev den danskfødte kaptajn Kurt Carlsen alene tilbage på skibet i henover nytår og fik 4. januar selskab af slæbebådskaptajnen Kenneth Dancy. Først den 5. januar lykkedes det for slæbebåde at få det skæve skib med på slæb mod Falmouth i Cornwall, men efter at have slæbt den ca. 500 km på 5 dage til det Keltiske Hav ved indløbet til den Engelske Kanal sprang slæbetovet omkring 75 km fra havnen og den 10. januar kl. 15.20 evakueredes de 2 kaptajner, inden skibet sank kl. 16.10.

Den dyrebare last skal i sommeren 1953 være blevet hævet fra 80 meters dybde af dykkerfirmaet Sorima fra Genova, som igen var på stedet i 1960 og for arbejdet fik $210.000 plus hemmeligholdte detaljer.

Bog

Nyere avis