Forskel mellem versioner af "Jægeren 1619 Kapstaden"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 6: Linje 6:
 
| marh=J.pdf
 
| marh=J.pdf
 
| jma=9801
 
| jma=9801
| {{gpss|}}
+
| {{gps|}}
 
}}
 
}}
 
På den første danske sørejse rundt om [[Afrika]] 1618-1622 til Indien, hvor kolonien [[Trankebar]] oprettedes, deltog [[orlogsskib]]ene Elefanten ([[Ove Giedde]])
 
På den første danske sørejse rundt om [[Afrika]] 1618-1622 til Indien, hvor kolonien [[Trankebar]] oprettedes, deltog [[orlogsskib]]ene Elefanten ([[Ove Giedde]])

Versionen fra 23. jan 2019, 22:16

27. juli 1619 Jægeren

På den første danske sørejse rundt om Afrika 1618-1622 til Indien, hvor kolonien Trankebar oprettedes, deltog orlogsskibene Elefanten (Ove Giedde) [1] og David (hollænderen Boshouwer), [2] Ostindisk Kompagnis handelsskibe Christian (Thyge Stygge) [3] og København (Erik P. Grubbe), [4] samt forsyningsskibene Øresund [5] og Den hollandske Fløjte. [6] Der aftaltes samling i den Engelske Kanal, ved Kap Verde og i Taffelbugten nordvest for Kap Det Gode Håb i Sydafrika, hvor Kapstaden senere anlagdes.

Den hollandske Fløjte, som havde en erfaren hollandsk skipper, lagde sig den 18. februar 1619 på vagt efter fribyttere ved Kap Verde-øen Maio, hvor der i havnen observeredes 6 skibe, mens de øvrige danske skibe lagde sig på lur 2 mil derfra. Næste dag den 19. februar satte 3 af de fremmede skibe sejl og gik efter det danske, men de 2 måtte overgive sig og det 3. forliste tæt på land og blev skudt i brand af lokalbefolkningen.

De 2 beslaglagte muligvis franske skibe omdøbtes Patentia og Jageren/Jægeren, hvoraf sidstnævnte overtoges af skipper Hans Lindenov.

Under proviantering i Senegal overfaldtes de landsatte af lokalbefolkningen, men i juni 1619 ankom de første skibe til Taffelbugten, hvor 8 engelske skibe holdt til og Ove Giedde ved fremvisning af sine kongelige danske og engelske pas forsikrede sig med den derværende engelske admiral mod overfald.

Under en nordvestlig storm 3 uger senere natten til den 27. juli oberserveredes Jægeren komme susende forbi uden at lægge til, trods signalering med lys. Skibet fandtes næste morgen af danskerne strandet i bugten mens det var i færd med at blive plyndret af englænderne og skipper Hans Lindenov magtesløs så til. Sagerne leveredes tilbage, men skibet blev vrag. Skylden for forliset tillægges den syge styrmand, som få dage senere afgik ved døden.

Bog