Forskel mellem versioner af "København 1807 bombardement og konfiskation"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 3: Linje 3:
 
[[Fil:Battle of Copenhagen (1801).jpg|thumb|[[Slaget på Reden|Slaget på]] [[Københavns Red]]]]
 
[[Fil:Battle of Copenhagen (1801).jpg|thumb|[[Slaget på Reden|Slaget på]] [[Københavns Red]]]]
  
−
Under [[slaget på Reden]] lededes Københavns søforsvar af [[Steen Andersen Bille (statsminister)|Steen Bille]] og [[Olfert Fischer]].
+
Under [[slaget på Reden]] lededes Københavns søforsvar af [[Olfert Fischer]] og [[Steen Andersen Bille (statsminister)|Steen Bille]], hvoraf dog kun førstnævntes styrker i [[Kongedybet]] var i kamp.
 
* http://aboutnelson.co.uk/copenhagen.htm
 
* http://aboutnelson.co.uk/copenhagen.htm
 +
* http://sailsofglory.org/showthread.php?4604-Copenhagen-1801-The-Danish-Captains
 +
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=152
  
−
=== Mistede [[orlogsskib]]e ===
+
=== [[Olfert Fischer|O. Fischer]]s styrker i [[Kongedybet]] ===
−
Følgende af [[Flåden]]s skibe blev ødelagt eller [[wp:en:List of ships captured in the 19th century#Battle of Copenhagen|konfiskeret]] af [[Royal Navy]]:
+
[[Flåden]]s [[orlogsskib]]e under kommando af [[Olfert Fischer|Fischer]] listet fra nord til syd i [[Kongedybet]], blev for de flestes vedkommende ødelagt eller [[wp:en:List of ships captured in the 19th century#Battle of Copenhagen|konfiskeret]]:
  
−
==== Prøvesteenen  ====
+
==== [[HDMS Hielperen|Hielperen]] ====
 +
Defensionsfregatten [[HDMS Hielperen|Hielperen]] med 16 kanoner under ledelse af premierløjtnant P.C. Lilienskiold kappede 2. april kl. 13 fortøjningerne og undslap.
 +
 
 +
==== [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] ====
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Prøvesteenen
+
| navn=[[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]]
−
| wrs=6507
+
| år=1787-1801
−
| vragg=1608
+
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Orlogsværftet]]
 +
| kap=[[Albert de Thurah]]
 +
| three=772
 +
| orl=Indf%F8dsretten
 +
| vragg=1725
 +
| wrs=6619
 +
| {{gpss|13|55|43.5|12|40.4}}
 +
| død=21 (♥ 41 sårede)
 
}}
 
}}
−
Forladt og afbrændt.
+
[[Linjeskib]]et [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] var tegnet af skibskonstruktør [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Henrik Gerner]] og udrustet med 64 kanoner på 2 dæk.
  
−
==== Valkyrien ====
+
Det var fast forankret som [[blokskib]] med en fuld besætning på 394 mand under ledelse af kaptajn [[Albert de Thurah]], som omkom 2. april og kommandoen overtoges af kaptajn Schrødersee, der også omkom, hvorefter skibet kl. 15 overgav sig.
−
Forladt og afbrændt
 
  
−
==== Rendsborg ====
+
Briterne stak det i brand og det sank ½ km nordøst for det senere byggede [[Middelgrundsfortet|Middelgrundsfort]].
 +
 
 +
==== [[HDMS Holsteen|Holsteen]] ====
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Rendsborg
+
| navn=[[HDMS Holsteen|Holsteen]]
−
| orl=Rendsborg
+
| efter=[[HDMS Holsteen|HMS Holstein]] / Nassau
 +
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Nyholm]]
 +
| år=1775-1814
 +
| kap=[[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|Jacob Arenfelt]]
 +
| jma=3215
 +
| navh=H/Holsten(1775).htm
 +
| orl=Holsteen
 +
| three=765
 
}}
 
}}
−
Drev i land og afbrændt.
+
[[Linjeskib]]et Holsteen var bygget af fabriksmester [[Frederik Michael Krabbe|Frederik M. Krabbe]] på [[Nyholm]] og 1776-1780 en tur til [[Guldkysten]] og [[Kapstaden]].
 +
 
 +
Det var under [[slaget på Reden]] udrustet med 60 kanoner og fast forankret som [[blokskib]] på den nordre flanke, hvor kaptajn [[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|J. Arenfelt]] kl. 14.15 overgav sig.
 +
 
 +
Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af [[Royal Navy]] og sendtes 12. april 1801 til [[Great Yarmouth|Yarmouth]] med sårede.
 +
Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i [[Chatham Dockyard|Chatham]] i [[Kent]] og 1805 til renovering på [[Blackwall Yard]] i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.
  
−
==== Jylland ====
+
HMS Nassau deltog på britisk side under [[Københavns bombardement]] april 1807 og i [[slaget ved Sjællands Odde]] 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.
−
{{sk
+
 
−
| navn=Jylland
+
I september 1809 lagdes det op i [[Chatham Dockyard|Chatham]] og benyttes fra marts 1810 som fængselsskib, indtil det november 1814 solgtes (til ophugning?)
−
| wrs=92397
 
−
| orl=Jylland
 
−
}}
 
−
Afbrændt.
 
  
−
==== Sværdfisken ====
+
==== [[HDMS Søehesten|Søehesten]] ====
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Sværdfisken
+
| navn=[[HDMS Søehesten|Søehesten]]
−
| orl=Sv%E6rdfisken
+
| år=1785-1801
 +
| kap=[[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]]
 +
| orl=S%F8ehesten
 +
| død=25 ♥ 49 (22 sårede)
 
}}
 
}}
−
Afbrændt.
+
Den 18-kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]], der overgav sig 2. april kl. 14.30.
−
 
 
−
==== Haien ====
 
−
Afbrændt
 
  
−
==== Charlotte Amalie ====
+
==== Charlotte Amalia ====
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Charlotte Amalie
+
| navn=Charlotte Amalia
 
| år=1780-1801
 
| år=1780-1801
 +
| kap=H.H. Kofoed
 
| wrs=6609
 
| wrs=6609
 
| vragg=1715
 
| vragg=1715
Linje 56: Linje 78:
 
Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner).
 
Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner).
  
−
Overladt af [[Asiatisk Kompagni]] 1801 til Marinen.
+
Overladt af [[Asiatisk Kompagni]] 1801 til Flåden.
−
Udlagt som [[blokskib]] med 26 kanoner.
+
Udlagt som [[blokskib]] med 26 kanoner under ledelse af kaptajn H.H. Kofoed.
  
 
Overgav sig 2. april 1801 kl. 14.45.
 
Overgav sig 2. april 1801 kl. 14.45.
Linje 66: Linje 88:
 
* http://vw-bluelady.dk/My_Web/Vrag_Dykning_files/Charlotte%20Amalie%201780-1801%20MD.pdf
 
* http://vw-bluelady.dk/My_Web/Vrag_Dykning_files/Charlotte%20Amalie%201780-1801%20MD.pdf
 
* http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801
 
* http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801
 +
* http://billedarkiv.mfs.dk/fotoweb/archives/5001-Museet-for-søfarts-billedarkiv/archive/Arkiv-103/000029350.jpg.info
 +
 +
==== Sjælland ====
 +
{{sk
 +
| navn=Sjælland
 +
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Nyholm]]
 +
| år=1789-1801
 +
| ili=sjaelland?id=7131
 +
| orl=S%E6lland
 +
| three=699
 +
| vragg=1999
 +
| wrs=6878
 +
| {{gpss|13|55|58.6|12|33.54}}
 +
| død=180 døde eller sårede
 +
}}
 +
[[Linjeskib]]et Sjælland/Siælland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang, da det under slaget i 1801 sønderslåedes af 27 grundskud fra de britiske linjeskibe [[HMS Defiance (1783)|Defiance]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]].
 +
 +
Kaptajn [[Frederik Harboe|Frederik C.L. Harboe]] blev på skibet indtil næste morgen, da briterne overtog det, og havde forinden fornaglet kanonerne og kastet krudtet overbord.
 +
 +
Briterne tog det med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem [[Humlebæk]] og [[Espergærde]] på 7 meter vand.
 +
 +
Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.
 +
* http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0493.html
 +
* http://vikkelsoejorgen.dk/28942309
 +
* http://runeberg.org/dbl/8/0076.html
 +
 +
==== Aggershus ====
 +
Defensionsfartøjet Aggershus med 20 kanoner under ledelse af premierløjtnant T. Fassing.
 +
 +
==== Flådebatteri № 1 ====
 +
Flådebatteri № 1 med 20 kanoner under ledelse af søløjtnant [[Peter Willemoes]].
 +
 +
==== Elven ====
 +
Den lille fregat Elven med 10 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant H. Holsten.
 +
 +
==== Dannebrog ====
 +
Flagskibet Dannebrog med 2 dæk og 60 kanoner med kaptajn F.A. Bruun.
 +
 +
==== Haien ====
 +
Blokskibet Hajen med 18 eller 20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant J.N. Müller.
 +
 +
Afbrændtes.
  
 
==== [[Cronborg]] ====
 
==== [[Cronborg]] ====
Linje 71: Linje 135:
 
| navn=[[Cronborg]]
 
| navn=[[Cronborg]]
 
| år=1781-1801
 
| år=1781-1801
 +
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Nyholm]]
 +
| kap=[[Jens Erik Hauch]]
 
| jma=9690
 
| jma=9690
 
| orl=Cronborg
 
| orl=Cronborg
Linje 76: Linje 142:
 
| wrs=91549
 
| wrs=91549
 
| {{gpss|13|55|40.25|12|41.88}}
 
| {{gpss|13|55|40.25|12|41.88}}
 +
| død=ca. 31
 
}}
 
}}
 +
Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på [[Nyholm]] til [[Asiatisk Kompagni]] og solgtes 1800 til Flåden.
  
−
Fregatten Cronborg/Kronborg var konstrueret af fabrikmester [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Henrik Gerner]] på [[Nyholm]] til [[Asiatisk Kompagni]] og solgtes 1800 til Flåden.
+
Under søslaget fungerede det som [[blokskib]] med 22 kanoner under ledelse af premierløjtnant [[Jens Erik Hauch]], som faldt med 30 af sine mænd.
  
−
Under søslaget fungerede det som [[blokskib]] med 22 kanoner og blev efter overgivelsen sænket i [[Øresund]] vest for nordsiden af [[Saltholm]].
+
Efter overgivelsen sænkedes skibet i [[Øresund]] vest for nordsiden af [[Saltholm]].
  
−
==== [[HDMS Holsteen|Holsteen]] ====
+
==== Sværdfisken ====
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=[[HDMS Holsteen|Holsteen]]
+
| navn=Sværdfisken
−
| efter=[[HDMS Holsteen|HMS Holstein]] / Nassau
+
| år=1764-1801
−
| år=1775-1814
+
| orl=Sv%E6rdfisken
−
| jma=3215
 
−
| navh=H/Holsten(1775).htm
 
−
| orl=Holsteen
 
 
}}
 
}}
−
[[Linjeskib]]et Holsteen var bygget af fabriksmester [[Frederik Michael Krabbe|Frederik M. Krabbe]] på [[Nyholm]] og 1776-1780 en tur til [[Guldkysten]] og [[Kapstaden]].
+
Blokskibet Sværdfisken med 18 eller 20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt.
 +
 
 +
Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for [[Flakfortet]], hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse.
  
−
Det var under [[slaget på Reden]] udrustet med 60 kanoner og fast forankret som blokskib på den nordre flanke, hvor det kl. 14.15 overgav sig.
+
==== Jylland ====
−
Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af [[Royal Navy]] og sendtes 12. april 1801 til [[Great Yarmouth|Yarmouth]] med sårede. Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i [[Chatham Dockyard|Chatham]] i [[Kent]] og 1805 til renovering på [[Blackwall Yard]] i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.
+
{{sk
 +
| år=1760-1801
 +
| navn=Jylland
 +
| wrs=92397
 +
| orl=Jylland
 +
}}
 +
Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 48 eller 54 kanoner under ledelse af kaptajn E.O. Branth.
  
−
HMS Nassau deltog på britisk side under [[Københavns bombardement]] april 1807 og i [[slaget ved Sjællands Odde]] 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.
+
Afbrændt.
  
−
I september 1809 lagdes det op i [[Chatham Dockyard|Chatham]] og benyttes fra marts 1810 som fængselsskib, indtil det november 1814 solgtes (til ophugning?)
+
==== Nyborg ====
 +
Prammen Nyborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.A. Rothe.
  
−
==== [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] ====
+
==== Rendsborg ====
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=[[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]]
+
| navn=Rendsborg
−
| år=1787-1801
+
| orl=Rendsborg
−
| vragg=1725
 
−
| orl=Indf%F8dsretten
 
−
| wrs=6619
 
−
| død=21 (♥ 41 sårede)
 
−
| {{gpss|13|55|43.5|12|40.4}}
 
 
}}
 
}}
−
[[Linjeskib]]et [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] var tegnet af skibskonstruktør [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Henrik Gerner]] og udrustet med 64 kanoner.
+
Prammen Rendsborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.T. Egede.
  
−
Det var fast forankret som [[blokskib]] med en fuld besætning på 394 mand under ledelse af A. de Thurah, som 2. april kl. 15 overgav sig, hvorefter briterne stak det i brand og det sank ½ km nordøst for det senere byggede [[Middelgrundsfortet|Middelgrundsfort]].
+
Drev i land og afbrændtes.
  
−
==== Sjælland ====
+
==== Wagrien/Valkyrien ====
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=Sjælland
+
| navn=Wagrien
−
| værft=[[Nyholm]], Kbh.
+
| år=1775-1801
−
| år=1776-1801
+
| død=69 ♥ 217 (48 sårede)
−
| ili=sjaelland?id=7131
 
−
| orl=S%E6lland
 
−
| vragg=1999
 
−
| wrs=6878
 
−
| {{gpss|13|55|58.6|12|33.54}}
 
 
}}
 
}}
−
[[Linjeskib]]et Sjælland med 74 kanoner under ledelse af F. C. L. Harboe sønderslåedes under slaget af 27 grundskud.
+
Linjeskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) med 2 dæk og 48 eller 52 kanoner under ledelse af kaptajn [[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik C. Risbrich]].
  
−
Briterne stak det i brand og lod det brændende drive nordover, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem [[Humlebæk]] og [[Espergærde]].
+
Sønderskudt af de britiske linjeskibe [[HMS Isis (1774)|Isis]] og [[HMS Bellona (1760)|Bellona]], hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet blev smidt overbord og så mange som muligt roede i land.
  
−
==== [[HDMS Søehesten|Søehesten]] ====
+
Afbrændt af briterne.
 +
 
 +
==== Prøvesteen  ====
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=[[HDMS Søehesten|Søehesten]]
+
| før=Christian VII
−
| år=1785-1801
+
| navn=Prøvesteen
−
| orl=S%F8ehesten
+
| år=1767-1801
−
| død=25 ♥ 49 (22 sårede)
+
| værft=Krabbe, Kbh.
 +
| three=654
 +
| vragg=1608
 +
| wrs=6507
 
}}
 
}}
−
Den 18-kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]], der overgav sig 2. april kl. 14.30.
+
Linjeskibet Christian den Syvende byggedes 1767 som 3-dækket [[slagskib]] med 90 kanoner og 849 mand besætning, men ombyggedes 1799 som defensionsskib med 2 dæk, 52 kanoner og 525 mand besætning og omdøbtes Prøvesteen.
 +
 
 +
Det fungerede 1801 som et 4. rang skib og kommanderedes af L.F. Lassen og med [[Michael Bille]] som næstkommanderende.
  
−
=== Undslupne [[orlogsskib]]e ===
+
Skibet blev forladt og afbrændt.
−
* [[HDMS Hielperen|Hielperen]], 16 kanoners fregat kappede 2. april kl. 13 fortøjningerne og undslap
 
  
 
== 2.-7. sep. 1807 [[Københavns bombardement]] ==
 
== 2.-7. sep. 1807 [[Københavns bombardement]] ==

Versionen fra 27. sep 2018, 16:38

2. april 1801 Slaget på Reden

Danmark-Norge var under Napoleonskrigene i december 1800 gået i væbnet neutralitetsforbund med Prøjsen, Sverige og Rusland, men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar Paul 1. i Sankt Petersborg 23. marts 1801 sendtes Royal Navy under ledelse af admiral Hyde Parker til København for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med lord Nelson udviklede sig til slaget på Reden og starten på Englandskrigene.

Slaget på Københavns Red

Under slaget på Reden lededes Københavns søforsvar af Olfert Fischer og Steen Bille, hvoraf dog kun førstnævntes styrker i Kongedybet var i kamp.

O. Fischers styrker i Kongedybet

Flådens orlogsskibe under kommando af Fischer listet fra nord til syd i Kongedybet, blev for de flestes vedkommende ødelagt eller konfiskeret:

Hielperen

Defensionsfregatten Hielperen med 16 kanoner under ledelse af premierløjtnant P.C. Lilienskiold kappede 2. april kl. 13 fortøjningerne og undslap.

Indfødsretten

Indfødsretten
H. Gerner, Orlogsværftet
1787-1801 (14)
Albert de Thurah
Orlogsbasen
Three Decks
Vragguiden
Wrecksite 
Skabelon:Gpss
✝ 21 (♥ 41 sårede)

Linjeskibet Indfødsretten var tegnet af skibskonstruktør Henrik Gerner og udrustet med 64 kanoner på 2 dæk.

Det var fast forankret som blokskib med en fuld besætning på 394 mand under ledelse af kaptajn Albert de Thurah, som omkom 2. april og kommandoen overtoges af kaptajn Schrødersee, der også omkom, hvorefter skibet kl. 15 overgav sig.

Briterne stak det i brand og det sank ½ km nordøst for det senere byggede Middelgrundsfort.

Holsteen

Holsteen
HMS Holstein / Nassau
F. Krabbe, Nyholm
1775-1814 (39)
Jacob Arenfelt
JMarcussen
Naval History
Orlogsbasen
Three Decks

Linjeskibet Holsteen var bygget af fabriksmester Frederik M. Krabbe på Nyholm og 1776-1780 en tur til Guldkysten og Kapstaden.

Det var under slaget på Reden udrustet med 60 kanoner og fast forankret som blokskib på den nordre flanke, hvor kaptajn J. Arenfelt kl. 14.15 overgav sig.

Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af Royal Navy og sendtes 12. april 1801 til Yarmouth med sårede. Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i Chatham i Kent og 1805 til renovering på Blackwall Yard i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.

HMS Nassau deltog på britisk side under Københavns bombardement april 1807 og i slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.

I september 1809 lagdes det op i Chatham og benyttes fra marts 1810 som fængselsskib, indtil det november 1814 solgtes (til ophugning?)

Søehesten

Søehesten
1785-1801 (16)
Bernhard Middelboe
Orlogsbasen
✝ 25 ♥ 49 (22 sårede)

Den 18-kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af Bernhard Middelboe, der overgav sig 2. april kl. 14.30.

Charlotte Amalia

Charlotte Amalia
1780-1801 (21)
H.H. Kofoed
Vragguiden
Wrecksite 
Skabelon:Gpss
✝ 19 (20 sårede)

Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner).

Overladt af Asiatisk Kompagni 1801 til Flåden. Udlagt som blokskib med 26 kanoner under ledelse af kaptajn H.H. Kofoed.

Overgav sig 2. april 1801 kl. 14.45. Opbrændt af englænderne og sunket i Øresund formentlig et par dage senere.

Vraget blev genfundet 2002 lidt nord for Flakfortet, hvor ændrede strømforhold efter at byggeriet af Øresundsforbindelsen synes at have afdækket det formentlig tidligere sanddækkede vrag. Nærved fandtes også et andet kanonvrag, som formentlig er Sværdfisken.

Sjælland

Sjælland
H. Gerner, Nyholm
1789-1801 (12)
I live under water
Orlogsbasen
Three Decks
Vragguiden
Wrecksite 
Skabelon:Gpss
✝ 180 døde eller sårede

Linjeskibet Sjælland/Siælland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang, da det under slaget i 1801 sønderslåedes af 27 grundskud fra de britiske linjeskibe Defiance og Ganges.

Kaptajn Frederik C.L. Harboe blev på skibet indtil næste morgen, da briterne overtog det, og havde forinden fornaglet kanonerne og kastet krudtet overbord.

Briterne tog det med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem Humlebæk og Espergærde på 7 meter vand.

Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.

Aggershus

Defensionsfartøjet Aggershus med 20 kanoner under ledelse af premierløjtnant T. Fassing.

Flådebatteri № 1

Flådebatteri № 1 med 20 kanoner under ledelse af søløjtnant Peter Willemoes.

Elven

Den lille fregat Elven med 10 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant H. Holsten.

Dannebrog

Flagskibet Dannebrog med 2 dæk og 60 kanoner med kaptajn F.A. Bruun.

Haien

Blokskibet Hajen med 18 eller 20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant J.N. Müller.

Afbrændtes.

Cronborg

Cronborg
H. Gerner, Nyholm
1781-1801 (20)
Jens Erik Hauch
JMarcussen
Orlogsbasen
Vragguiden
Wrecksite 
Skabelon:Gpss
✝ ca. 31

Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på Nyholm til Asiatisk Kompagni og solgtes 1800 til Flåden.

Under søslaget fungerede det som blokskib med 22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Jens Erik Hauch, som faldt med 30 af sine mænd.

Efter overgivelsen sænkedes skibet i Øresund vest for nordsiden af Saltholm.

Sværdfisken

Sværdfisken
1764-1801 (37)
Orlogsbasen

Blokskibet Sværdfisken med 18 eller 20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt.

Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for Flakfortet, hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse.

Jylland

Jylland
1760-1801 (41)
Orlogsbasen
Wrecksite 

Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 48 eller 54 kanoner under ledelse af kaptajn E.O. Branth.

Afbrændt.

Nyborg

Prammen Nyborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.A. Rothe.

Rendsborg

Rendsborg
Orlogsbasen

Prammen Rendsborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.T. Egede.

Drev i land og afbrændtes.

Wagrien/Valkyrien

Wagrien
1775-1801 (26)
✝ 69 ♥ 217 (48 sårede)

Linjeskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) med 2 dæk og 48 eller 52 kanoner under ledelse af kaptajn Frederik C. Risbrich.

Sønderskudt af de britiske linjeskibe Isis og Bellona, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet blev smidt overbord og så mange som muligt roede i land.

Afbrændt af briterne.

Prøvesteen

Christian VII
Prøvesteen
Krabbe, Kbh.
1767-1801 (34)
Three Decks
Vragguiden
Wrecksite 

Linjeskibet Christian den Syvende byggedes 1767 som 3-dækket slagskib med 90 kanoner og 849 mand besætning, men ombyggedes 1799 som defensionsskib med 2 dæk, 52 kanoner og 525 mand besætning og omdøbtes Prøvesteen.

Det fungerede 1801 som et 4. rang skib og kommanderedes af L.F. Lassen og med Michael Bille som næstkommanderende.

Skibet blev forladt og afbrændt.

2.-7. sep. 1807 Københavns bombardement

Royal Navy konfiskerede eller ødelagde ifølge fredsaftalen af 7. september 1807 følgende af Flådens skibe:

Linjeskibe

17-18 linjeskibe:

Fregatter

16-17 fregatter:

Mindre orlogsskibe

19 mindre skibe, heraf 7 brigger.

Immobile flåder

Flådebatteri № 1 med 24 kanoner kunne ikke sænkes og efterladtes ubrugelig året efter.

4 stykpramme med hver 20 kanoner sænkedes under den britiske besættelse af København:

  • Hajen [59]
  • Kiempen, Lindormen og Sværdfisken [60] bjærgedes og kom igen i flådens tjeneste

Kanonbåde

25-26 kanonbåde:

18 lignende kanonbåde mistedes i oktoberstormen 1807 i Kattegat:

6 lignende kanonbåde bjærgede efter oktoberstormen i Kattegat og kom igen i flådens tjeneste:

  • Faaborg, Holbek, Kjerteminde, Nestved, [76] Nysted og Nykjøbing [77]

Kanonbådskrigen

23. marts 1808 Slaget ved Sjællands Odde

Prinds Christian Frederik

Prinds Christian Frederik
1804-1808 (4)
Naval History
Orlogsbasen
✝ 64 (126 sårede)

I slaget ved Sjællands Odde faldt bla. Peter Willemoes på sin kanonbåd.

På Danmarks eneste tilbageværende linjeskib Prinds Christian Frederik måtte kaptajn Carl Wilhelm Jessen opgive efter 3 timers kamp.

På skibet omkom 64 mennesker og 126 blev såret.

Jessen blev senere guvernør for Sankt Thomas.

Strandinger

21. nov. 1808 John

John
✝ ♠ alle

Britisk skib strandet ved Skagen, alle blev reddet.

6. dec. 1808 Crescent

Den britiske orlogsfregat Crescent afsejlede i konvoj fra Yarmouth med forsyninger til den britiske østersøflåde, men strandede ud for den nu nedrevne Mårup Kirke i Nordjylland, hvor omkring 226 af 288 ombordværende omkom, heraf blev 33 begravet i en fællesgrav.

13. feb. 1811 Pandora

Pandora
Great Yarmouth
1806-1811 (5)
Wrecksite 
✝ 27 ♥ 94

Den britiske brig-sloop Pandora ankrede i dårligt vejr op på Skagens Rev sammen med fregatten Venus, men sendtes 13. februar 1811 sammen med mindre både mod land for at undersøge en strandet brig, der viste sig at være et forladt vrag.

Derved strandede også Pandora og først den 15. februar lykkedes det danskere at redde de skibbrudne, hvis redningsbåd havde frosset sig fast på dækket og da var 27 af 121 besætningsmedlemmer død af udmattelse og kulde.

24. dec. 1811 St. George og Defence

Under ledelse af 2 flagskibe, hvoraf den ene var St. George, afsejlede en konvoj af koffardiskibe beskyttet af britiske orlogsskibe fra Hanøbugten i Blekinge syd om Lolland-Falster, hvor bl.a. St. George strandede og fortsatte med flagskibet på slæb op gennem Storebælt og Kattegat til Gøteborgs skærgård, inden konvojen fortsatte videre mod England.

Flagskibet og nogle andre følgeskibe vendte i en ny storm om og afgik igen med en uges forsinkelse, men igen fik flagskibet problemer med at navigere med sit nødror og strandede natten til den 24. december sammen med linjeskibet Defence ud for Thorsminde, hvor kun 18 ud af over 1.400 ombordværende overlevede.

6. juli 1812 Slaget ved Lyngør

Najaden

Najaden
1811-1812 (1)
Naval History
Skabelon:Gpss
✝ 133 ♥ 182 (102 sårede)

Den af Frantz Hohlenberg på Nyholm nybyggede fregat Najaden under ledelse af kaptajn H. P. Holm og briggene Kiel, Lolland og Samsø var opankrede i Hagefjorden mellem Borøya og Sandøya ud for Tvedestrand sydvest for Oslo, da de 6. juli 1812 overraskedes af Royal Navy 64-kanoners linjeskibet HMS Dictator og 3 brigge.

Imens de dansk-norske skibe flygtede nordøstpå indenskærs til Lyngørsundet mellem Lyngør og Holmen udkæmpede kanonbåde fra Arendals kystforsvar træfningen ved Buskjærstenen syd for Borøya med en grundstødt britisk brig og dens hjælper, indtil de kom fri.

HMS Dictator og briggen Calypso sejlede ind til Holmen i Store Svalsund, hvor Dictator ved hjælp af ankeret havde held til at lægge sig på tværs kun 40 meter fra Najaden, hvorefter slaget ved Lyngør gik igang kl. 21.30. Najaden ramtes hårdt i agterenden og der opstod brand, som kl. 22.10 nåede krudtmagasinet og fik skibet til at eksplodere. Af mandskabet på 315 dræbtes 133 og 102 såredes, kaptajn Holm var blandt de overlevende.

Briggene Kiel og Lolland strøg flaget kl. 21.47 og kapredes af briterne, mens det lykkedes briggen Samsøe at flygte østpå. Kl. 1 om natten gik 5 kanonbåde fra Arendal og Risørs kystforsvar samlet til angreb ved Lyngør og generobrede de 2 kaprede dansk-norske brigge.

Kaptajn Hans Peter Holm fik allerede 26. oktober 1812 en trist skæbne, da han under en inspektionstur i Langesundsfjorden omkring 50 længere nordøstpå kæntrede med en jolle og druknede.

Noter

Orlogsfregatten Diana beslaglagdes 1809 i Cartagena og sejlede derefter under spansk flag til Sydamerika.

Hentet fra "http://ribewiki.dk/dk/index.php?title=København_1807_bombardement_og_konfiskation&oldid=170908"