Lintrup Kro 1692 fædrift og tørvegrøft

Skift til: navigering, søgning
15. juli 1692.

Asmus Røpstorff i Vimtrup, Peder Nielsen i Københoved, tingskriver Jørgen Andersen i Hjortvad og Hans Sørensen i Villebøl, sandemænd og forseglingsmænd gør vitterligt, at anno 1687 fredag d. 22. juli på forne ting, ed og til videre oplysning, om fædrift og ildinggrøft til før skrevne mølle og kro.

Efter foregående varsels givelse, for retten fremstod Michel Tygesen af Nørbølling, barnefødt udi Mejlby, som vandt, at han mindes i 60 år, da imidlertid havde de som boede i Lintrup Mølle og Kro, fri græsning til deres kræterLintrup og Mejlby Mark, ubehinderlig, ulæst og ukæret i alle måder, men hvad ildegrøften var belangende, havde de altid imidlertid på Mejlby Mark ulæst og ukæret, de som boede i forne Lintrup Kro og på de tider var mølle og mølledammen ved magt, derpå aflagde sin fuldkomne ed i sandhed var.

Så fremstod Knud Jepsen i Mejlby og vandt at han mindes i 35 år, da imidlertid havde de som boede i forne Lintrup Kro og Mølle fri græsning til deres kræter, både i hede og mose, og på fælleden, udi det var på Leidagre, imellem kornet.

Dernæst for retten fremstod Niels Madsen ibid. og vandt i alle måder som forne Knud Jepsen udsagt har.

Derpå aflagde deres ed, i sandhed var, velagt Christen Jessen af RøddingLintrup mænds vegne. Hertil svarede, at forne Søren Trane til bemeldte kro og mølle skulle vinde al den rettighed i græsning, fædrift og ildinggrøft, så vidt hans før mænd for hans nød haft har, og så vidt hans fæstebrev tilholder, og stod forskrevne Christen Jessen med forne Søren Trane til vedermålsting, at så for os og 8 mænd inden tinge for og gangen er, vinder vi med vore undertrykte signeter.

Actum ut supra, som samme tingsvinde i sig selv formelder, som i retten blev læst og påskreven, og lyder således. Læst på Kalvslund Herredsting for retten, fredag d. 15. juli 1692.

Og begærede velagt Thermen Knudsen at samme tingsvinde måtte forblive ved tingbogen, eftersom de tvende tingsvinder stemmer ikke overens, som end også således forblev, som tingskriveren, endog hos sig, hos tingbogen beholdt, men ermeldte Anders Gregersen i alt øvrig forblev ved sin forrige mening og protest.

Og begærede at Thomas Knudsen nu straks i tingbogen, ville lade indføre hvad af forskrevne, som er indført af det tingsvinde Anders Gregersen i rettelagt har, klarlig er ekstraderet, skulle befindes at være uoverensstemmende med det han på Mejlby mænds vegne hos sig har, ellers ville nok ... begærede han endnu en ekstrakt, efter at tingsvinde efter forskrevne, som i tingbogen er indført, med videre dommeres kendelse om sagen behager, udstedt vorder, måtte tillades at få en hævning, med videre på følgende afhandlet, forsvarede (?) det i dag 8 dage skulle været sket, men formedelst herredsfogedens afvarsel, at ingen tingdag blev holdt, formedelst de Lintrup og Mejlby mænd var sagt til ægt, måtte indholdes.

Dertil svarede Therman Knudsen af Kærbøl, de tvende tingsvinder som ikke var ligelydende, blev den ene af kgl. m. ridefoged udlagt, og den anden af Anders Gregersen, som begæres endnu at .. ved tingbogen, såvel det som af Anders Gregersen er blevet indført, og formener samme tingsvinde ord fra ord ikke blev indført, og begærede Therman Knudsen på de Lintrup og Mejlby mænds vegne, et varsel afhjemlet og deres vidnesbyrd i dag for retten indført.

Anders Gregersen besvarede Therman Knudsen, at han har fremlagt et renskreven tingsvinde, og begærede, at det rettelig måtte ... og indføres, ved og ej andet, end så sted er, og skulle Therman Knudsen sig derover besværge, at det for betaling måtte ord fra ord indføres, såsom han ville formene (?), at ingen selv snak kunne besvække det før ommeldte udstedte tingsvinde, og blev ellers i alt ved sine forrige meninger.

Derpå fremstod Thermen Knudsen og begærede sine varselmænd at fremkomme og deres varsel lovlig at afhjemle.

Hvorefter Niels Ebbesen og Søren Knudsen af Mejlby ved deres helligånds ed efter loven at de i dag 14 dage gav Søren Christensen Trane i Lintrup Kro lovlig 8 og 14 dages, måneds og 6 ugers kald og varsel til Kalvslund Herredsting, for vinder på at høre, og for hvad lovmål herefter kan følge.

Og for dem tilmed med 8 dages kald og varsel gav Peder Hansen i Hjortvad, Jes Thamesen i Nørre Olling, Niels Madsen og Knud Jepsen i Mejlby, Knud Jensen i Lintrup, Ancker Poufvelsen i forne Lintrup, nok Lauge Madsen ibid., for deres sandhed at værge gestændig anlangende Lintrup Kro og Lintrup Mølles fædrift og tørvegrøft.

Anders Gregersen til denne nu nylige i retten afhjemlede varsel svarede og formente ligesom hans første protest udi akten formelder, at der ikke burde efter den at tilstedes nogen vidner i forhør, efterdi hans højgrevelige nåde grev Rantzau eller konstituerede råd, og fuldmægtig er kaldet, og vinderne kunne anrøre den ret, og herlighed, hans underdanere og tjenere udi Lintrup Kro og Mølle med fædrift og ildingsgrøft tilhører, mindre er salig Mickel Tygesens arvinger tilgivelse citeret der han dog d. 22. juli 1687, tillige med Knud Jepsen og Niels Madsen i Mejlby deres sandhed i sagen har aflagt.

I øvrigt formenes at alle de vinder som varslen ommelder, at være indstævnet, er og skal inden sagens uddrag, der udi være og blive interesseret, og begærede end yderligere her på de retsindige dommeres kendelse.

Thermen Knudsen af Kærbøl, endnu som tilforn, begærede på kgl. majestæts undersåtter i Mejlby og Lintrup deres vegne, de hid indstævnede vinder afhørt, og lyder deres vinde således som efterfølger:

Eftersom Mejlby og Lintrup mænd er underskaffen (?) vores sandhed begærende, anlangende om Søren Trane i Lintrup Kro hans fædrift og ildingsgrøft, da er det så i sandhed som følger:

Jes Thamsen i Nørre Olling kan mindes i 50 år, da kam de ikke vesten en dam kaldes Tyvdaldam, ikke heller sønden en dam kaldes Korskælddam, af Lintrup Kro, eller Lintrup Mølle, med deres kræter, ikke heller at grave tørv, uden dem steder Knud Jepsen i Mejlby kan mindes i 40 år, da kom de af Lintrup Kro og Lintrup Mølle, aldrig vesten en dam kaldes Tyvdaldam, og sønden Korskælddam med deres kræter, ikke heller at grave tørv af de steder, Niels Madsen i Mejlby vinder ligesom forne Knud Jepsen og Jes Thamesen i Nørre Olling, og Knud Jepsen og Jep Nielsen mødte i Mejlby kan aldrig mindes, at de mænd som har boet i Lintrup Mølle eller Kro, har gravet tørv på de steder som Søren Trane har ladet grave, nemlig Mejlby Mark, Olling Mark og Lintrup Mark, ved Fuglbæksig.

Dette forskrevne vil vi være gestændig når behov gøres, og dermed vores hænder og mærker underskrevet, og vil vi det på stemplet papir, om behov gøres.

ITS Jep Thamesen KIS Niels Madsen Knud Jepsen

Kendes jeg underskrevne Peder Hansen i Hjortvad, barnefødt i Mejlby, eftersom Mejlby mænd har været ... sandt ærlig kundskab begærende, anlangende Lintrup Mølles og Kros beboer, hvorvidt de har drevet med deres kvæg, og hvor de har gravet deres tørv, da er det mig i guds sandhed belyst.

Eftersom jeg kan mindes i 65 år, at de mænd som har boet i førnævnte steder, de aldrig at have drevet med deres kvæg sønden en dam kaldet Korskirkedam, eller vester en dam kaldet Tyvdaldam, ikke heller at have gravet tørv over bemeldte steder i min tid.

Dette vil jeg være gestændig, hvor behov gøres, og på stemplet papir at give, om behov gøres, og til vitterlighed har jeg min egen hånd underskreven.

Datum Hjortvad d. 22. juni 1692. Peder Hansen

Fremstod for retten Lauritz Sørensen i Hjortvad og Niels Pedersen af Hjerting, som vandt og bekendte, at de har været i dag udi Peder Hansens hus i Hjortvad, da vedstod han ind bemeldte seddel, eftersom han ikke kunne for alderdom og skrøbelighed selv kunne komme til ting, og denne vinde selv afhjemle, og ved helligånds ed efter loven, afhjemlet før bemeldte vinder, dette så udi sandhed at være, som de nu i dag om vinde har.

Og begærede Thermen Knudsen tingsvinde for efter i hvor vel Anders Gregersen på hans højgrevelige ... greve Rantzau, samt hans underdaner og tjener Søren Christensen Trane i Lintrup Kro, deres vegne, havde formodet at hans førhen indførte protest, så kraftig skulle blive anset, at dette som derefter vidnesbyrd kaldet, og skulle vordet tilladt at indføres, ikke des mindre, som alt sligt imod al forhåbning, er blevet indskrevet, der han dog ikke efter sin formening har nødt dommeres kendelse på sine indførte protester og høj årsagelig formeninger er slig (?) det vor ret, at vinderne skulle stedes, eller ikke stedes, ellers gav offentlig læst og klage, på det for os indført, som kaldes vinder, skulle være aflagt eller givet af Jes Thonesen i Nørre Olling, Niels Madsen og Knud Jepsen i Mejlby, samt Peder Hansen i Hjortvad.

Tthi for det første, hvad Jes Thamesens vinde angår, så er og bliver det nok bevislig, at det er ham selv til fordret (?), udi det hans mark grænseskel så nær til de steder han omvundet har, at han gerne så, at kunnefor sig selv beholde græsning tilmed formoder, at det under sagens uddrag efter lovlig indstævning skulle befindes, at ermeldte Jes Thams nogle af Søren Christensen Tranes tørre, har af sagen en del rejser sig, til tjeneste nødt har, her imod Thermen Knudsen svarede, den ærlig mand Jes Thomesen i Olling, som er næst der ved stedets besiddelse, tvivles vel ikke på, han i sagen er bedst bevist, som er barnefødt i Mejlby, Anders Gregersen blev ved sin forrige forklaring, på de givne læst, thi hvad sig kun Jep og Niels Madsen i Mejlby angår, så er det med førhen skestrakt vis indført og påskrevne tingsvinde bevist, at i de 22. juli 1687 deres sandhed forklarlig uden renter, i sagen har aflagt, men det i dag skal have vundet, strider imod samme deres forrige vinde, er gjort som villig eftersom Niels Madsen mulig ville tjene sin broder Jes Madsen i Mejlby derved, Knud Jepsen på samme måde, ville tjene hans svoger Peder Madsen som har Peder Madsens søster.

Peder Hansen i Hjortvad, som ikke personlig er mødt for retten, det han efter indførte skulle have vundet, formodes ikke som et egentligt vinde, skulle blive af nogen kraft, mens han efter eksamen for retten, personlig sit vinde bør at aflægge, særlig formodet Anders Gregersen, at han ved andre vederhæftige lovfaste og upartiske vinder skulle til i dag 14 dage, eller sagens uddrag bevise, at forskrevne kaldet vinder, noget at skal have forbigået sandhed, ellers begæres Anders Gregersen at han alt dette som i dag er passeret, og i tingbogen indført, måtte udi et korpus, ord fra ord, meddeles ved tingsvinde beskrive, ville og formode, at intet herefter bliver i tingbogen indført, til at indføre udi dette forskrevne tingsvinde, som og blev stedet.

Hjemler Hans Nissen af Vimtrup og Rasmus Jørgensen af Villebøl, ved deres helligånds ed efter loven, at de i dag 14 dage lovlig med 8. og 14 dages, månedes og 6 ugers kald og varsel gav samtlige Mejlbys beboere såvel og Jes Thammesen i Nørre Olling, formedelst de uden nogen høj øvrigheds tilladelse, minder nogen lovlig rettergang eller dom, har næst afvigte 20. og 22. juni ikke alene borttaget en dole i Søren Christensens iboende boligs tilgravet ilding, men endog borttaget Søren Christensen Tranes og kvæg, med videre etc. og blev udstævnet samme tid før bemeldte Mejlbys beboere, Jes Thamesen i Nørre Olling samt Lintrup bys beboere, med lige 8 og 14 dages, måned og 6 ugers kald og varsel, til Kalvslund Herredsting, for sigtelse, vinders påhør, item for edelig dom i sagen, og det angående hvad frihed og ret Søren Christensen Trane og hans førmænd før ham med fædrift og ildinggrøft, på forne Lintrup og Mejlbys fælles mark, hede og mose har, og af gammel tid har haft, ulæst og ukæret, med hvad videre lovmål herefter bør og kan følge.


Fredag den 22. juli anno 1692.

Efter en i dag 8 dage produceret fuldmagt fra hans højgrevelige nåde til Breidenburg, hans råd hr. Michael Gude, fremstod i dag for rettenhøj ermeldte hans højgrevelige nåde, samt hans underdaner og tjener Søren Christensen Trane udi Lintrup Kro, deres vegne Anders Gregersen af Boldinggård og begærede for det første, at den i dag otte dage afhjemlede stævning, måtte i retten læses og påskrives, og her først udi denne akt indføres, som og blev tilladt og lyder samme stævning således, som her over i dag otte dage er indført, etc.

Forskrevne stævning med sin afhjemling og påskrift blev i retten læst og påskrevet, hvor efter bemeldte Anders Gregersen for det første begærede af samtlige tilstede Mejlby mænd, tillige med deres forordnede fuldmægtig velfornemme sr. Thærmen Knudsen af Kærbøl, ville forklare enten de samtlige den 20 juni sidst afvigte, som var en mandag, var med indagge (?) eller bortføre de tørv Søren Christensen Trane i Lintrup Kro, udi Mejlby hede og mose, havde fået gravet og rejst, i lige måde, om de samtlige eller nogle af dem, var med at indtage hans får og kræter, af forne hede og mose, om nogen var fri, de dem da her for retten ville fremstå, at deres navn kunne blive indtaget, så mødte forelætte (?) Niels Sørensen af Mejlby, som svarede, at han ej var hjemme, bemeldte dag, da tørven blev hjemtaget, hvorfor han fik ingen deraf, men kunne ej benægte, at hans pige var med imod hans vilje at indtage fæet.

Peder Madsen af Mejlby mødte hernæst og han bekendte, at han ej fik flere end fire af bemeldte tørv, som han sad på om til Søren Tranes hus, mens Søren Trane mødte ham på vejen, da han berettede ham, at Mejlby mænd agede hans tørv hjem af Olling Mose, men var ved at indtage forne fæ og kræter af Olling Mose. Herpå forskrevne tvende mænd aflagde deres ed efter loven.

Hernæst for retten fremstod Christen Pedersen, Anders Hansen, Jens Pedersen og Jes Madsen af bemeldte Mejlby, som svarede på det gjorte spørgsmål, at de tog de tørv som forne Søren Christensen Trane havde ladet grave udi Olling Mose, som de videre til hr. amts inspektør udi Haderslev udi deres erklæring af dato den 23. juni sidst afvigt, som er læst og påskreven på Kalvslund Herredsting, for retten fredag den 1. juli udi Søren Christensen Tranes egen påhør, som endog i dag for retten er blevet læst og påskreven, og fremstod for retten Tærmen Knudsen af Kærbøl, på hans kgl. majestæts undersåtter af Lintrup og Mejlby deres vegne, efter hans højgrevelige nådes til Reventlows fuldmagt og befaling, dateret Haderslev den 11. juli sidst afvigt, som i dag 8 dage d. 15. juli er læst og påskreven, og begærede før ermeldte erklæring, udi protokollen ord fra ord, indført og tingsvinde herefter at tage beskrevne, og lyder samme erklæring således:

Højædle højgunstige hr. amtsinspektor.
Såsom vi underskrevne Lintrup og Mejlby mænd, af hans kgl. majestæts højbetroede hr. amtsinspektor udi Haderslev, hr. dr. Johannes Møller, er anbefalet, vores skriftlig erklæring hos ham at indbringe, på Søren Christensen Trane af Lintrup Kro medgivende supplik imod os, nemlig af hvad årsag vi ved herredsfogedens forbuds seddel har ladet ham forbyde, at komme med sit kræter, får og bæster på vores mark, og at hjemføre de tørv han også på vores mark har gravet, med den trøstelige klausul, at når vores erklæring derom indkommer, efter befindende beskaffenhed, da videre skal befales (?), så er dette vores underdanige og korte svar, at det er sket af efterfølgende årsager, efterdi vi beder af Søren Christensen Trane stor fortræd, med fædrift, så og med tørvegrøft, hvor udover vi lettelig kan ruineres, idet at han
  1. har gravet tørvLintrup Mark, på de steder han ingen rettighed har til
  2. har ladet tyret sin bæster imellem vores korngrøn ager
  3. driver han os for nær med sit kræter og får
  4. ikke agter vores advarsel, at han ville holde sig i sine grænser
  5. at vi over sådan sin medfart bliver ruinerede
  6. hvad tingsvinden anlangende er Søren Christensen Trane sig påberåber, har vi Mejlby mænd Haderslevhus-tjener aldrig bekommet lovlig kald og varsel, der for der den blev udstedt, ellers ville vi straks for retten give læst derpå, thi anlangende Mickel Tygesens vinde, synes os den jo er en vel vinde, for i den ikke er til sit værneting lovlig afvunden, og derfor ugyldig

Knud Jepsen og Niels Madsens af Mejlby, deres vinde, består udi visse limiter og grænser, såsom de det videre forklarer udi hosfølgende deres kopi-attest, som formelder at Søren Trane førmænd med deres kræter aldrig er kommet vesten en dam kaldet Tyvdaldam, ikke heller sønden en dam kaldet Korskælddam, og ej heller har gravet tørv over de steder og da Søren Christensen Trane ville holde sig udi disse forskrevne grænser, med sit kræter og tørvegrøft, ville vi gerne være tilfreds, endog vi ikke kan forstå, af hvad årsag en fremmed herskabs tjener kan arve (?) fædrift og tørvegrøft på kgl. majestæts grund uden må velre (?), at udi forrige tider, Søren Tranes førmænd af de grevelige Rantzaus tjenere udi Lintrup og Mejlby, noget kan være bevilget, hvor udaf de med tiden vil gøre en rettighed, og det ekstendere over kongens undersåtter, mens alt dette hensætter vi til vores højtbydende øvrigheds nådige kendelse underdanigst bedende, at de ville dog tage os imod Søren Christensen Tranes medfart, udi deres nådige forsvar på det, at vi derudover ej måtte ruineres, thi det er ikke i vores formue, at føre proces mod hans forventende nådige svar og bønhøring.

Datum Lintrup d. 23. juni anno 1692. H. kgl. m. højbetroede hr. amtsinspektor, underdanere, samtlige Lintrup og Mejlby mænd Haderslevhus tjenere.
Ancker APS Poufvelsen Ifver Pedersen Søren Knudsen Peder Knudsen Hans HIS Jørgensen Poufvel PAS Anckersen Niels NRS Rasmussen Ebbe ENS Nielsen Christen CPS Pedersen Jens IPS Pedersen Anders Hansen Jens IIS Jørgensen Mickel MNS Nielsen Niels NSS Sørensen

Hvorpå var skreven hans højgrevelige nådige hr. amtsinspektors hr. doktor Johannes Møllers befaling var lydende:

Såsom samtlige Lintrup og Mejlby mænd Haderslevhus tjenere, da under (?) efter min forrige befaling erklæret i denne skrift, af hvad årsager de formenes med kgl. m. herredsfogedens seddel lovlig at have ladet forbyde Søren Christensen Trane, at komme med sine kræter, får og bæster på deres mark, og at hjemkøre tørv, han på deres mark har gravet, da befales hermed på hans højgrevelige nådes hr. Christian Detlef, greve til Reventlows kgl. majestæts højbetroede hr. kammerherres og amtmand over Haderslevhus Amt hans vegne, kgl. m. fogeder i Frøs og Kalvslund Herreder, straks at lade lovlig forlæse Søren Christensen Trane, denne Lintrup og Mejlby mænds erklæring på hans klage, og hans ord derefter at fremme (?) og om bevis dertil ydermere at ..., den lovlig at lade føre, uden stor vidtløftighed, og at kende mellem dem endelig, så vidt som kan være forsvarlig efter loven.
Såsom denne sligt kraft dette befalet vinder (?) under min egen hånd Haderslev d. 25. juni anno 1692 på hans højgrevelige nådes hr. kammerherres og amtmands vegne Johannes Møller D., som idag for retten blev læst og påskreven.

Hvorpå Anders Gregersen på ermeldte Søren Tranes vegne svarede, at den indgivne erklæring til hr. amtsinspektor, som er dateret 3 dage efter at 4 før ... er hjem aget, og imod Søren Tranes vilje bortført, ikke melder om de ... således at de dem havde borttaget, mindre om og kræteret, at det var indtaget, så har velermeldte hr. amtsinspektor ikke heller der udi tilladt den slig gerning, men til at forbigå vidtløftig svar, som burde at følge ommeldte erklæring, begærede Anders Gregersen, at så vidt at hans før indførte spørgsmål, som ej direkte er besvaret, måtte ske, så vel og alt ham i denne akt måtte tilstedes at få den vurdering, som er sætte (?) og uvildige mændSøren Tranes og kvæg, måtte afhjemles, eller og stå frisk til i dag 14 dage, og ham så efter alt nu i denne ægt måtte meddeles tingsvinde beskreven.

Så tillod herredsfogeden vurderingens afhjemling, at stå til i dag 14 dage, og da den at måtte afhjemles, imidlertid fik Anders Gregersen efter sin begæring, tingsvinde, efter alt indførte beskreven.

Fredag den 5. august anno 1692.

Fredag den 12. august anno 1692.

Fredag den 19. august anno 1692.

Noter

Folio 113, pag. 18-26.