Maracaibo/Enrichetta Maddalena 8. okt. 1944 Piræus

Skift til: navigering, søgning

Prisedømt under 1. og 2. verdenskrig

Den skotsk-byggede 3-mastede jernbarkentine eller skonnertbrig Maracaibo ejedes først af et Nordby-rederi med tysk aktiemajoritet og sejlede dengang mest mellem Hamborg og Venezuelas næststørste by med samme navn.

Under 1. verdenskrig blev skibet 18. oktober 1916 opbragt af en britisk krydser ved Skotlands nordkyst og sendt til Lerwick og trods lasten ikke var kontrabande blev skibet prisedømt, da ejerskabet var 60% tysk. På en auktion i Montrose 21. december 1916 solgtes det til James Bell (The Bell Line/Bellmore) i Hull, som installerede hjælpemotor og omdøbte det til Bellmore. I december 1917 blev skibet torpederet, men nåede dog i havn.

Efter krigen kom Bellmore til Danzig og 1935 til Italien, hvor det fik navnet Norge og 1937 omdøbtes Enrichetta Maddalena. Den 13. juni 1940 indlemmedes skibet i den kongelige italienske marine som hjælpepatruljebåd med tilnavnet V.74.

Skibet blev vistnok den 9. september 1943 forladt af italienerne fyldt med ammunition ved den største af de Ioniske Øer Kefallonia i Grækenland, hvor det den 11. september om morgenen erobredes af tyskerne ved beskydning fra et kystbatteri ved hovedbyen Argostoli og drev i land. Det tilknyttedes den 15. tyske landingsflåde som L 1551 og efter grundbehandling på Basiliadis-værftet i Piræus den 5. transportflotille fra den 20. juni til 27. juli 1944, da flotillen opløstes.

Et græsk Middelhavs-rederi overtog blokskibet, som den 8. oktober 1944 selv sænkede det i Piræus.