Ribe Byes Ugeblad

Version fra 18. feb 2024, 09:27 af Tdn70 (diskussion | bidrag) Tdn70 (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " Ribe Byes Ugeblad 1798 — 99 Ved Registreringsarbejder i Byarkivet er der paatruffet en Pakke Acter vedrørende Startningen, Subscribentsamlingen og Udgivelsen af Ribe...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning


Ribe Byes Ugeblad 1798 — 99


Ved Registreringsarbejder i Byarkivet er der paatruffet en Pakke Acter vedrørende Startningen, Subscribentsamlingen og Udgivelsen af Ribe Ryes Ugeblad, som udkom i Aarene 1798 og 99. Udgiverne vare Borgmester Emmanuel Balle og Stiftsprovst Laurits Grundahl. Begge vare meget communalt interesserede Mænd og synes at have fundet hinanden ved en i 1789 foretagen Omordning af Fattigvæsenet. De ventede sig meget af deres Bladforetagende, hvis Indhold nærmest kan lignes ved communale Efterretningers i vore Dage, og søgte Abonnenter ikke alene her i Byen og Omegnen men ogsaa i Kolding, Fredericia og Vejle ja helt op til Randers og Aalborg. Ved Biskop Middelboes velvillige Mellemkomst lykkedes det at interessere Herredsprovsterne for Sagen, saa at en stor Del Præster i Stiftet baade nord og syd for Kongeaaen tegnede sig som Holdere. Af Mangel paa et stedligt Bogtrykkeri blev Bladet, der udkom i smaat Octav, trykt hos Elmenhoff i Fredericia, og da Bogtrykkeren ikke vilde risikere at tage Bladet paa Forlag, maatte Udgiverne selv løbe Risicoen. Ved Medhjælp fra forskjellige Sider, hvoriblandt ogsaa den fra sin Ribe Beskrivelse kjendte Sognepræst Matth. Galthen, der nu boede i Randers, var det lykkedes at skaffe 258 Abonnenter, hvilket efter Tidens Forhold maa siges at være helt respectabelt, og Oplaget var paa 300 Explr. Man lagde for med to omhyggeligt udarbejdede længere Artikler, der vare bestemte til at strække sig gjennem mange Numre. Den ene omhandlede Fattigvæsenets Ordning og den anden Byens Jorder og Markvæsen. Desuden indeholdt Bladet Aphorismer eller korte Læresætninger udarbejdede af Stiftsprovst Grundahl samt Husraad, communale Bekjendtgjørelser og lignende.


Som det er gaaet saa mange andre Bladforetagender gik det ogsaa Ugebladet, det lykkedes ikke i Længden at holde Interessen vedlige, først faldt de længst borte boende fra og senere de nærmere. Selv her i Byen synes man knap nok at have skattet Udgivernes uegennyttige Arbejde efter Fortjeneste. Saaledes sender Gjæstgiver A. Andersen Weis under 31. Decbr. 1798 Redactionen en Opsigelse af følgende Indhold: «Efterdi jeg har ladet mig indskrive for et Aar af Ugebladet og da det skulde hedde Ugebladet og Aaret er til Ende og da vi ej har haft mere end 16 Nr. og disse haver jeg betalt og derfor beder jeg at blive befriet for flere, eftersom min Tid ikke er at spilde ved den*. Men ogsaa fra andre f. Ex. Captain og senere Borgervæbningschef v. Mylford, hos hvem man dog ellers kunde vente større Forstaaelse, fremkom ret skarpe Abonnementsafmeldelser, hvilket vel nærmest maa opfattes som et Bevis paa, at Tiden endnu ikke var moden til at bære et Tidsskrift af rent communalt Indhold. I 1799 udkom 9 Numre og dermed sluttede Bladet, der for de senere Numres Vedkommende var bleven trykt hos J. Seneberg i Haderslev.


Fik Udgiverne ikke den Glæde ud af deres Bladforetagende som de havde ventet, var dog hverken deres Redactionsvirksomhed eller andet Communalar arbejde spildt.


Fattigvæsenet havde indtil Reformerne i 1789 og efterfølgende Aar bevaret ikke saa lidt af Middelalderens Charakter og hvilede for en stor Del paa privat Godgjørenhed. I Almisseboderne i Klostergade og i Gjæsteboderne i Bredeslippe havde de Fattige Husly, men Føden maatte de som Regel selv se at skaffe sig, hvilket gav Anledning til et for Borgerne i høj Grad generende Tiggeri, der ind tit Helligtider og i Slagtetiden naaede Højdepunctet. Paa Borgmesterens og Stiftsprovstens Indstilling oprettedes der nu for offentlig Regning i den gamle Bispegaard i Skolegade en Spinde- og Vævestue, hvor baade Mænd og Kvinder kunde gaa hen og tjene til deres Underhold ved Tilberedning af Hør og Uld. Senere optog man ogsaa Raspning af Farvetræ, ved hvilket Arbejde man særlig kunde beskæftige Mandfolkene. Senere flyttedes Anstalten op til en Ejendom i den sydlige Del af Præstegade med Indgang fra Torvet, indtil den hele Institution optoges af den store Arbejdsanstalt i Set. Nicolaigade. Afhandlingen om Byens Jorder vedblev at være en skattet Raadgiver i mange


Markspørgsmaal lige til 1890, da daværende Kæmner C. Rosenstand udarbejdede Byens store Jordebog, Som et andet Bevis paa Borgmester Balles communale Interesser kan anføres, at han bevirkede Oprettelsen af et offentligt Bibliothek her i Byen, hovedsagelig med Skrifter af by- og landøconomisk Indhold og at han endog tilbød ved en tinglæst Declaration at sikre Bibliotheket til evig Tid Locale i en ham tilhørende Ejendom i Skolegade. Af Bibliothekets c. 700 Bind fandt en De! senere Optagelse i det 1821 grundlagte Stiftsbibliothek.


I 1804 forflyttedes Borgmesteren, der alt i flere Aar havde lidt af en ondartet Øjensygdom, til et lettere Embede som Sorenskriver i Norge og i 1805 afgik Stiftsprovsten ved Døden og blev begravet den 9. April paa Lindegaarden.


Et velbevaret Exemplar af Ugebladet indeholdende alt det udkomne er for nogle Aar siden af Frøken Marie Rosenvinge foræret til Ribe Stiftsbibliothek. Det har i sin Tid tilhørt Borgmester Heilmann og er gjennemdraget med hvide Blade bestemt til at optage Notater, som dog aldrig ere bievne til noget.


Noter

Ripenserbladet nr. 5, Marts 1917, Ved Ribe Bys Arkivar, Byraadsmedlem C. V. Termansen (digital konvertering)