Forskel mellem versioner af "Vidar 1. feb. 1940 Nordlige Nordsø"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 26: Linje 26:
 
| {{gpss|7|41|34|31|50}}
 
| {{gpss|7|41|34|31|50}}
 
}}
 
}}
Det neutrale [[DFDS]]-dampskib Vidar var på vej fra [[Grimsby]] til Esbjerg lastet med stålbarrer og lå underdrejet i en sydøstlig storm 100 sømil øst for den skotske [[Moray Firth]], da der 31. januar 1940 kl. 19.48 skete en eksplosion tæt ved stævnen.
+
Det neutrale (men på daværende tidspunkt ikke med [[malteserkors]] påmalede) [[DFDS]]-dampskib Vidar var på vej fra [[Grimsby]] til Esbjerg lastet med stålbarrer og lå underdrejet i en sydøstlig storm 100 sømil øst for den skotske [[Moray Firth]], da der 31. januar 1940 kl. 19.48 skete en eksplosion tæt ved stævnen.
 
Maskinen standsedes og der morsedes over til det ½ sømil nord for liggende skib Hroar, at man havde ramt en sømine, men det viste sig, at skibet var uskadt.
 
Maskinen standsedes og der morsedes over til det ½ sømil nord for liggende skib Hroar, at man havde ramt en sømine, men det viste sig, at skibet var uskadt.
  

Versionen fra 12. jul 2018, 10:57

1. feb. 1940 Vidar

Det neutrale (men på daværende tidspunkt ikke med malteserkors påmalede) DFDS-dampskib Vidar var på vej fra Grimsby til Esbjerg lastet med stålbarrer og lå underdrejet i en sydøstlig storm 100 sømil øst for den skotske Moray Firth, da der 31. januar 1940 kl. 19.48 skete en eksplosion tæt ved stævnen. Maskinen standsedes og der morsedes over til det ½ sømil nord for liggende skib Hroar, at man havde ramt en sømine, men det viste sig, at skibet var uskadt.

Det var imidlertid den tyske ubåd U 21 med kaptajn Wolf-Harro Stiebler, som med G7a torpedoer gik til angreb. Næste torpedo fungerede ikke, men kl. 19.54 torpederedes Vidar midtskibs ved 4. luge, hvor dækket og redningsbåden i styrbord side knustes.

Om bagbord knustes agter redningsbåd mod skibssiden og i stedet sænkedes forreste redningsbåd ned og alle 23 ombordværende fra skibet kom i den, men den kæntrede midtskibs og 8 mand, deriblandt kaptajn Hans N. Fischer og de fleste andre officerer druknede. Det lykkedes 15 overlevende igen at komme ombord på skibet, som havde slagside om bagbord, men efter man fik gang i pumperne rettede det sig noget.

Ved 3-tiden om natten var skibet synket så meget, at den eneste tilbageværende officer, 2. styrmanden, opfordrede de tilbageværende at anbringe sig i redningsflåden på agterdækket, hvilket 8 mand efterkom, mens der morsedes til Hroar, at skibet var ved at synke. Kl. 3.30 skyllede en svær sø flåden overbord og med en håndlampe holdtes kontakt til Hroar, som kl. 6.30 bjærgede de 7-8 overlevende, inden skibet sank ved 7-tiden.

Muligvis var der flere ombord på skibet, som opsamledes af den danske handelsdamper Disko, der kl. 20.11 også var torpedomål, men forblev uskadt, men oplysningen synes at være fejlagtig.

U 21 var med kaptajnerne Frauenheim og Stiebler aktivt tilknyttet 1. U-Flottille, men blev 1. juli 1940 skoleubåd og endte august 1944 i Baltijsk/Pillau ved Kaliningrad/Königsberg og ribbedes for reservedele, hvorefter russernes formentlig efter deres indtog i 1945 skrottede den. Stiebler var kaptajn på 5 forskellige ubåde, men sænkede kun dette ene skib. Han afsejlede 27. juli 1943 med U 461 fra Bordeaux og var blandt 15 ud af 68 ombordværende, som overlevede ubådens sænkning 30. juli i Biscayabugten af en Short Sunderland-vandflyver fra 461 Sq. RAAF, hvorefter han kom i krigsfangenskab indtil 1947.