Åbenrå Amt

(Omdirigeret fra Cai Moritzen Rantzau)
Skift til: navigering, søgning

Amtmænd[redigér]

Fra 1677 til 1850 fælles amtmand med Løgumkloster Amt.

1589 Cai Moritzen Rantzau (1566-1607)[redigér]

Søn af Moritz Rantzau og Barbara Sested til Hanau (i Hessen?) og Höltenklinken, vist i Stormarn. Gift 1587 med Elisabeth Rantzau (1567-1646) datter af statholder Henrik Rantzau (1526-1599) til Breitenburg. [1]

Studerede i Heidelberg og Orléans.

Var 1590 hertugelig råd og hyldedes til Hanerau (nær Kielerkanalen), købte 1592 Ornum (?) i Sundeved.

1652 Heinrich Brockdorff (1600-1671)[redigér]

Søn af Ditlev Brockdorff til bl.a Himmelmark i Svans. [2] [3]

Amtmand indtil 1658.

1714 Johan Ludwig Pincier von Kønigstein (1660-1730)[redigér]

Søn af Ludwig Pincier og Christine Hudemann, Lybæk, faderen var jurist og gottorpsk hofråd. Gift med Anna Catharine Barteis, datter af dr. med. Barteis i Hamborg og enken efter gottorpsk hofråd Jacob v. Massau. [4]

Studerede i Kiel og Leiden. Udnævntes 1690 til hofråd, 1693 til kancelliråd, 1695 gehejmeråd og senere amtmand i Tønder og generalkrigskommissær.

Adlet i Sverige og 1698 baron under navnet Kønigstein. Undertegnede 1700 freden i Traventhal. Styrede sammen med svogeren Wedderkop som formynder for hertug Carl Frederik den gottorpske politik indtil 1709, men blev fælgslet af Gørtz og hans godser Dollerød og Ø konfiskeredes 1710.

Gav sig under den danske konges beskyttelse og udnævntes 1710 til dansk gehejmeråd.

Fik sine konfiskerede godser tilbage da de kom under dansk herredømme og trak sig 1723 tilbage til Lybæk, hvor han døde.

1723 Christian Albrecht von Massau (1690-1752)[redigér]

1752 Joachim Christoph von der Lühe (1696-1756)[redigér]

Søn af Jacob Friedrich von der Lühe og Anna Friederike von Bibow til Schulenberg i Meklenborg og bror til amtmand Hartnack Otto von der Lühe, Husum Amt og til stiftamtmand Adolph Andreas von der Lühe, Sjællands Stift. [5]

Trådte 1726 i dansk tjeneste som kammerjunker hos kronprins Christian 6. og udnævntes 1734 til hofmester for dennes svigerinde, enkemarkgrevinde Sophie Caroline af Ostfriesland.

Forinden amtmand for Haderslev Amt fra 1740.

Død ugift i Haderslev.

1757 Joachim Ehrenreich von Behr (1717-1768)[redigér]

1768 Frederik Vilhelm Wedel-Jarlsberg (1724-1790)[redigér]

1773 Frederik Bardenfleth (1734-1800)[redigér]

1773 Gustav Frederik Holck-Winterfeldt (1733-1776)[redigér]

1775 Samuel Leopold von Schmettau (1743-1830)[redigér]

1802 Konrad von Blücher-Altona (1764-1845)[redigér]

1808 Otto Johan Stemann (1774-1865)[redigér]

Indtil 1829.

1830 Christian Ludvig Tillisch (1797-1844)[redigér]

Indtil 1842.

1850 Eugenius Sophus Ernst Heltzen (1818-1898)[redigér]

Amtmand i Åbenrå indtil embedets nedlæggelse 28. juni 1864.

Konservativ helstatsmand og stærk modstander af de nationaliberale. Var 1864-1865 justits- og kultusminister, og fra 1869 til sin død stiftamtmand over Fyns Amt.

1920-1932[redigér]

Genoprettet 1920, men 1932 sammenlagt med Sønderborg Amt til Åbenrå-Sønderborg Amt.

1920 Kresten Refslund Thomsen (1884-1960)[redigér]

Søn af frimenighedspræst Rasmus Thomsen, Broager, og rejste som 5-årig til USA, hvor faderen virkede som dansk præst. [6] [7]

Bortvistet 1902 fra Haderslev Latinskole, men gennemførte studentereksamen i København og blev cand.polit.

Studerede forvaltningsret i Berlin i 2 år på landdagsmand H.P. Hanssens optant-kontor og blev 1911 gift med hans datter Ingeborg Hanssen (1891-1972). Hun valgtes for det Radikale Venstre 1947 i Landstinget og 1953 i Folketinget, indtil 1957. [8]

Var 1910-1920 redaktør for avisen Hejmdal i Åbenrå. Indkaldtes 1915 til krigstjeneste, blev såret på Østfronten og var i krigens 2 sidste år knyttet til civilforvaltningen i Kønigsberg.

Amtmand i Åbenrå til 1932 og derefter Åbenrå-Sønderborg Amt indtil 1954.

  • Gudrun Refslund Thomsen (1915-2001), g. med landsretssagfører Erik Rasmussen. Hun var departementschef og kvindepolitisk aktiv. [9]