Hjortlund-Kalvslund Pastorat

(Omdirigeret fra Knud Andresen)
Skift til: navigering, søgning

1489 Hinrick Holthus[redigér]

Nævnt 1489 i Hjortlund som tingsvidne.

Hans Pedersen[redigér]

Var præst før reformationen 1536 og 1540 ifølge liber daticus.

1570 Peder Lauridsen Hjortlund[redigér]

Havde 1570 et hus i Ribe og nævntes 1578, men er ikke nævnt på præstetavlen.

Kan være denne præst, der døde 1602.

1596 Hans Pedersen (-1602)[redigér]

Nævnt 1596/1597 som præst, da Jørgen Nielsen skulle betale en brøde på 16 sk. efter at have fordelt Nis Madsen, fremfor hr. Hans.

Formodentlig denne præst, der døde 1602.

1602 Oluf Sørensen Bruun (-1627)[redigér]

Søn af sognepræst Søren Hansen Bruun i Malt-Folding. Gift med forgængerens datter.

Vistnok tiltrådt 1602 ved svigerfaderens død, men ifølge præstetavlen dog først 1608.

Fra ham haves en distinktion på altertavlen i Hjortlund Kirke. 'På prædikestolen står hans navn med årstal 1617, på skriftestolen med årstal 1618'. På præstetavlen står 'Oluf Brunn -1608'.

Ifølge S. V. Wiberg død 1620, men ifølge håndskrevet note i samme bog muligvis død 1627.

  • datter, g. med efterfølgeren

Jens Struck[redigér]

Nævnt i Vonsild kirkebog, men ikke fundet i andre kilder. [1]

Bertel Sture (-1659)[redigér]

Måske søn af provst Claus Sture (-1620).

Student 1633 fra Ribe. Måske ham der blev gift med forgængerens datter.

Var med sikkerhed i 1649 præst i Hjortlund Præstegård. Også nævnt 1654.

Ifølge S. V. Wiberg 'en smuk mand, måtte sige verden farvel i den mere end bedrøvelige krigstid med mange andre præster', ca. 1659.

Ifølge liber daticus 'var præst 1590 og noget før måske', men det er forkert. På præstetavlen står 'Berthel Sture -1580', hvilket er forkert.

1658 Bertel Jørgensen Struck[redigér]

Formentlig søn af Jørgen Bertelsen Struck, borger med bopæl på Storgaden i Ribe. Gift med forgængerens datter. [2]

Præst fra 1658, levede endnu 1682, blev ældgammel og havde 4 døtre.

På præstetavlen står 'Berthel Struck -1658'.

1682 Poul Hansen Wedel (1659-1692)[redigér]

Søn af Hans Laugesen Wedel (1624-1674) og Kirsten, faderen var magister, præst i Andst-Gesten og provst. [3]

Student 1678 fra Ribe. Beskikket 1682 til kapellan hos Bertel Jørgensen Struch og til hans efterfølger. [4]

'Var præst 1686 som står skrevet bag i Kalvslund Kirkes ritual'.

Havde ifølge S. V. Wiberg 2 sønner og 1 datter og døde 1692. På præstetavlen står 'Povel Wedel -1686', men det er fejl.

  • Bertel Poulsen Wellejus (1689-1752), rektor i Nyborg, 1737 præst i GundslevFalster, men forargede menigheden og blev 1742 afsat og var afsindig. [5]

1692 Johannes Jessen Biltoft (1657-1694)[redigér]

Også skrevet 'Bilthof' og 'Biltophth'. Vistnok gift 1693 med Maria Nahrensdorph (-1749), enke efter kornet og løjtnant Frederik Nahrensdorph i Søgård ved Vamdrup og uægte datter af oberst Herman Frans von Swanewedel, Vosborg. [6]

Beskikket 6. dec. 1692 til præst efter afgangne Povl Hansen. [7]

På præstetavlen står 'Johan Biltoft -1691', men det er fejl.

  • Herman Frans Christian Nahrendorf (1681-), stedsøn
  • Margrete Nahrendorf (1682-), steddatter

1694 Carsten Als (-1711)[redigér]

Født i Skåne. Gift med enken.

Beskikket 8. sep. 1694 til præst efter afgangne Johan Jessen Bilthof. [8]

På præstetavlen står 'Casten Als -1700', men det er fejl.

Død 1711. Havde 1 søn. Enken Maria skal være død 1749, men er ikke begravet i Hjortlund, Kalvslund eller Ribe. [9]

1711 Niels Christensen Theilmand (1677-1713)[redigér]

Søn af kobbersmed og købmand Christen Nielsen Theilmand og (vistnok) Anna Elisabeth Backmann, Ribe. [10] [11] [12]

Gift 12. maj 1707 i Ribe Sankt Katharine Kirke med Maren Andersdatter Hoe (1680-), datter af sognepræst Anders Mikkelsen Hoe, Veerst-Bække. Fik som studiosus oprejsning 29. juli 1709, fordi konen var kommet nogle måneder for tidligt i barselsseng efter deres bryllup. [13] [14] [15]

Student 1697 fra Ribe. Beskikket 14. nov. 1711 til præst efter afgangne Kasten Als. [16]

På præstetavlen står 'Niels Tejlman -1713'.

'Døde 1713'.

1713 Hans Andersen Munck (1682-1740)[redigér]

Søn af birkedommer for Rosenholm og Vosnæsgård birker, Anders Rasmussen Munk, som boede i Kankbølle ved Hjortshøj nord for Århus. [18] [19] [20]

Gift med Maren Jensdatter Bredal (1696-), datter af kirkeskriver og forvalter Jens Michelsen Bredal og Anne Else Gonsager, Skovgård ved Jelling. [21] [22] [23] [24]

Som enkemand gift 1717 i Kollerup med Anne Christensdatter Haunstrup (1687-1746), datter af skovrider Christen Michelsen Haunstrup og Anna Pedersdatter Høst, 'Bjerget' (Brandbjerg?). [25] [26] [27]

Var 1711 pestpræst i København.

'Provst i herredet' 1735. 'Anset som en stor mand'.

På præstetavlen står 'Hans Munck -1740'.

'Døde 1740' og det skal have været i juni 1740 og begravet i Kalvslund Kirke, selvom det ikke er nævnt i Hjortlund eller Kalvslund kirkebog. Heller ikke hans 2. kones begravelse er nævnt.

  • 1. Johanne Munk (1714-), g. med Christian Ditlef, Mejlby ved Ribe
  • 1. Jens Munck (1715-), var 1750 rejst uderigs, vides ikke hvor
  • 2. Christen Munck (1718-)
  • 2. Peter Andreas Munck (1720-)
  • 2. Anne Marie Munck (1723-), g. med Frederik Sørensen, møller i Bryrup ved Skanderborg
  • 2. Laurids Munck (1725-), var vist 1747 studerende i Jernved Præstegård og fik oprejsning for lejermål med et løst fruentimmer. [28]
  • 2. Cathrine Hansdatter Munck, født 16. maj, død 6 dage gl. og begravet 24. maj 1729 'udi Kalvslund Kirke for alteret tæt hos min sal. kærestes grav'

1740 Thomas Christiansen Andrup (1679-1741)[redigér]

Muligvis i stedet Arndrup. Søn af Christian Thomsen Andrup og Maria Lauritsdatter, ved Nakskov.

Gift 1716 med Helvig Kirstine Melchiorsdatter Hjardemål (-1773?), datter af sognepræst Melchior Christensen Hjardemål, Sæby. 11 børn. [29] [30]

Var 1716-1740 magister og rektor i Sæby. [31] [32]

På præstetavlen står 'Thomas Andrup -1741'.

  • Birgitte Cathrine Thomasdatter Andrup (1719-1793), g. 1769 med sognepræst Thomas Pedersen Tødsleuf, Mosbjerg-Hørmested ved Sindal i Vendsyssel
  • Kristen Thomsen Andrup (1721-), g. 1743 med Elise Katrine Elisabeth Rotenburg. [33]

1741 Peder Nielsen Thun (1708-1783)[redigér]

Søn af Niels Thun og Helene Pedersdatter, Ribe. Var forlovet med Anne Katrine Mahler (1716-1739), men hun døde før brylluppet og blev vist begravet 3. nov. 1739 fra Ribe Domkirke. [34]

Gift 1743 med Kirstine Sophie Lang (1725-1747), datter af sognepræst Jørgen Lang, Dejbjerg-Herning, og søster til sognepræst Knud Jørgensen Lang, Vilslev-Hunderup.

Gift 1748 med Elisabeth Andreasdatter Lange (1721-1758), datter af sognepræst Andreas Mathiesen Lange og Mette Christiansdatter, Malt-Folding. [35]

Student 1729 fra Ribe. Var 1741 hører ved Ribe Latinskole, da han beskikkedes som præst.

Dansk foregangsmand ca. 1754 med koppeinokulation.

Ejede omkring 1773 en gård i Mejlby, Farup.

I 1777 fandt man 6 hovedpandeskaller på Kalvslund kirkegård, som han mente stammede fra den hedenske tid.

Byttede 1778 sognekald med svigersønnen Christian Jepsen Foersom i Ø. Lindet. Blev begravet der. [36]

  • 1. Anne Cathrine Thun (1743-1778), g. med organist Frederik Nissen i Ribe
  • 1. Ellen Sofie Thun (1745-1829), g. 1770 med Christian Jeppesen Foersom
  • 2. Vibeke Margrethe Thun (1752-1830), g. med Niels Holmboe Thorup, sognepræst i Guldager

1778 Christian Jepsen Foersom (1735-1796)[redigér]

Også skrevet Jespersen, men det er vist en fejl. Søn af skrædder Jep Kristensen Foersom og Malene Clausdatter, Ribe. En Niels Christensen Foersom, der bl.a. var byfoged og landfiskal forskellige steder var sikkert en farbror. [37] [38] [39]

Student 1753 fra Ribe. Blev 1769 personel kapellan i Hjortlund-Kalvslund, 1770 sognepræst i Øster Lindet. Vendte 1778 tilbage og byttede med svigerfaderen. Blev 29. maj 1786 udnævnt til provst.

Efterfølgende præst i Sønder Hygum.

Enken flyttede til Ribe.

1794 Jens Christian Ramsing (1768-1852)[redigér]

Søn af Lorents Ramsing og Johanne Marie Møller, Dejbjerglund. [43] [44]

Gift 1794 i København med Else Cathrine Fabricius (1775-1851), født i Drangedal, Telemarken som datter af sognepræst Otto Fabricius og Anne Dorthe Ziege. Faderen havde været missionær i Grønland og blev 1789 præst til Vor Frelsers KirkeChristianshavn. [45] [46]

Efterfølgende residerende kapellan ved St. Hans Kirke, Odense, og samtidig præst i Højby, men fra 1805 præst i Harlev-Framlev ved Århus og 1827-1831 provst. [47] [48]

Begravet i Harlev.

  • Otto Fabricius Ramsing (1796-1866)

1799 Frederik Christian Davidsen Grønlund (1768-1807)[redigér]

Søn af David Mogensen Grønlund, der var residerende kapellan i Sankt Katharine Sogn og præst i Seem, 1777 flyttet til Darum-Bramming fra 1779 provst og som 1780 udgav den historiske efterretning om de for hekseri forfulgte mennesker i Ribe. [49] [50]

Dimitterede 1786 fra Ribe Skole, teologisk embedseksamen 1791 og fra 1792 residerende kapellan i Nykøbing-Lødderup-ElsøMors, inden han 1799 flyttedes hertil.

1808 Rasmus Eriksen Leerbech (1776-1857)[redigér]

Søn af købmand Erik Leerbech og Margrethe Schiøth, Roskilde.

Gift ca. 1803 med Birgitte Marie Svendsen (1783-1817), datter af sysselsmanden i Nordre Mule SysselIsland. 7 børn.

Som enkemand gift 1819 i Jernved med Johanne Marie Steinbach (1797-1882), datter af Daniel Steinbach og Ane Magdalene Henckel, faderen var faktor i ØnundarfjordIsland. [51] [52]

Fra 1802 personel kapellan i Stenmagle-StenlilleMidtsjælland.

Efterfølgende præst i Næsborg-Salling-Oudrup, Vesthimmerland, indtil 1834.

De er begge begravet i Næsborg, men enken boede en tid i Viborg.

  • 1. John Erik Leerbech (1805-1860), politiadjudant, vægterløjtnant og 1851-1858 inspektør ved det slesvigske gendarmeri. [53]
  • 1. Sara Sofie Leerbech (1808-1866), g. med toldbetjent Laurits Vilhelm Strandgård, Ebeltoft

1819 Johannes Willadsen Angel (1778-1859)[redigér]

Søn af smed Willads Johansen og Johanne Marie Thygesdatter, Ribe. Vistnok gift med skræddermester Thomas Kølners enke Cicilia Magdalena Angel (1781-) fra Ribe.

Student 1798 fra Ribe, lærer i København og fra 1814 adjunkt i Ribe.

Efterfølgende præst i Vilslev-Hunderup indtil 1852 og død i Vilslev. [54]

  • Anna Maria Køllner (1811-)
  • Wilhelmina Johanne Køllner (1814-)
  • Johannes Kølner (1817-)

1836 Hans Bøllemose (1804-1877)[redigér]

Søn af købmand Peter Hansen Bøllemose og Karen Jensen, Odense. [55]

Gift 1829 med Ane Cathrine Bidstrup (1802-), datter af Nicolaj Sonne Bidstrup og Cecilie Ottesen, faderen var degn ved det almindelige hospital i København. Plejedatter af pastor Omann i Vissenbjerg. [56]

Student 1822 fra Odense. Blev 1829 residerende kapellan i Nykøbing-Lødderup-ElsøMors.

Ifølge præstetavlen præst fra 1835.

Død i Åstrup ved Haderslev og var muligvis præst der.

  • Emil Frederik Bøllemose (1832-), kapellan i Glud og præst i Grindsted. [57]
  • Albert August Bøllemose (1837-)

1851 Martin Julius Balslev (1817-1899)[redigér]

Søn af konsistorialråd Rasmus Balslev og Anna Salome Lautrup, HårslevNordfyn, og dermed lillebror til biskop Carl Frederik Balslev, Ribe Stift. [58] [59] [60] [61]

Gift 1851 med Salome Cathrine Leth (1827-), datter af sognepræst Lars Balslev Leth og Johanne Henriette Jacobe Bredsdorff, Lille Heddinge-Havnelev, Stevns, senere HorneSydvestfyn.

Efterfølgende præst i Strø ved Hillerød. [62]

Stiftede vistnok et legat for Kalvslund sogn. [63]

Fejl ved oprettelse af thumbnail: Filen mangler
8 præster

1870 Frants Christian Henrik Sodemann (1832-1911)[redigér]

Søn af Hans Jakob Christoph Sodemann (1797-1873) og Dorothea Catharina Marie Lietze. Faderen var postsekretær og købmand i Rostock, senere forpagter af Gedsergård på Falster og ejer af Skovsgård ved Hals, og blev begravet i Hjortlund. [64] [65] [66]

Gift 1862 med Inger Marie Barfod (1841-1918), datter af pastor Peter Marius Barfod i FørslevSydsjælland.

Blev 1861 præst i Nykirke syd for Tønder, men blev fordrevet fastelavnssøndag 1864 af de tysksindede beboere og blev i stedet ansat i Emmerlev sogn, hvor han afsattes 20. maj 1867.

Blev 1875 præst i Klemensker og var 1882-1904 Bornholms provst. Flyttede derefter til København.

1876 Georg Vilhelm Sodemann (1836-1902)[redigér]

Bror til forgængeren. Gift 1871 med Christiane Møller (1841-), datter af stiftsprovst Hans Ulrik Møller og Marie Louise Hulda Sidenius, TorebyLolland. [67] [68]

Var 1 år på Rødding Højskole og bestyrede Skovsgård for faderen. Indkaldtes som soldat og var med ved rømningen af Dannevirke.

Startede 1865 studier i teologi, blev 1871 personel kapellanBogø og 1873 sognepræst på Anholt.

Efterfølgende præst i Rødding-Krejbjerg, Salling, fra 1885 i Veggerby-Bislev, 1899 Nørholm, alle i Himmerland. Hen havde et dårligt ry og led af bronkitis. Arkiv.dk

1881 Jesper Carl Lorentz Jespersen (1848-1914)[redigér]

Født i København som søn af Jens Bloch Jespersen og Georgine Mimi Christine Bahnson, faderen var justitsråd og herredsfoged til Nørhald, Støvring og Galten herreder.

Gift 1877 i Roskilde med Anna Qvistgaard (1849-), datter af borgmester og byfoged Jørgen Mauritz Quistgaard og Christine Jensine Knæckenborg, Kalundborg.

Efterfølgende præst i Svendborg, åbnede 1889 bibliotek i præstegården og var 1897 en prisbelønnet skakspiller. [69] [70] [71]

1886 Peder Jacobsen (1855-1911)[redigér]

Efterfølgende præst i Darum-Bramming, men efter svært sygeleje 2. år, præst i GamborgVestfyn. [72]

1892 Niels Søren Emil Wille (1863-1936)[redigér]

Søn af gårdfæster August Frederik Wille og Johanne Marie Cathrine Thrige, Østergård, Sir Sogn nord for Holstebro. Gift 1892 med Kristine Jørgensen Gaardhøje. [73]

Efterfølgende præst i Jordløse-Håstrup og fra 1905 i Sønder Broby, alle på Fyn. Arkiv.dk Arkiv.dk

  • Augusta Johanne Wille (1893-1915)
  • Dagny Emilie Wille (1895-)
  • Johanne Kathrine Wille (1896-)

1898 Christen Hjortkjær Christensen (1869-1944)[redigér]

Senere stiftsprovst i Haderslev. [74]

1902 Peter Johansen Neergaard Spandet (1868-1910)[redigér]

Søn af Svend Spandet og Elisabeth Vilhelmine Jakobine Neergaard, Hammersvold, Haldagerlille Sogn ved Fuglebjerg, Sydvestsjælland. [75]

Gift med Astrid Dagmar Ingeborg Gorm (1871-1946).

Død 24. sep. 1910 på Vejle Sygehus, begravet på Sct. Peders ny kirkegård, Slagelse. Arkiv.dk

1911 Søren Sørensen Nymand (1881-1964)[redigér]

Søn af lærer Niels Peter Sørensen og Ane Mathiasen, Klakring ved Juelsminde. Gift 1911 med Martha Krog.

Efterfølgende fra 1919 præst i Veerst-Bække indtil 1950. [76] [77]

Flyttede til Kastrup på Amager nær en datter og efterlevedes af enken. Arkiv.dk

1921 Marius Bernhard Mikkelsen (1895-1970)[redigér]

Søn af Johannes Mikkelsen og Kirsten Nielsen, faderen var arbejdsmand i Herning og senere husmand på en lille hedeejendom i Sønderby ved Grindsted. Gift 1921 med Ellen Margrethe Hansen (1895-1970), datter af detailhandler Hans Hansen og Ane Johanne Pedersen, Næstved.

Gik på Grindsted Privatskole, hvor han 1911 tog mellemskoleeksamen og tog 1914 studentereksamen med nysproglig linje fra 'Lang og Hjorts kursus', i København. Studerede fra 1915 ved Københavns Universitet. [78]

Købte 1937 en Ford B årgang 1933 med registreringsnummer Z 166.

Virkede 41 år som præst og flyttede så til Jacob A. Riisvej 24 i Ribe.

  • Frede Mikkelsen (1922-), landmand i StokkemarkeLolland
  • Inge Margrethe Mikkelsen (1925-), gift Nielsen, bosat ved Kerteminde
  • Kirsten Mikkelsen (1932-)

1963 Finn Ove Hvidberg-Hansen (1935-)[redigér]

Professor i semitiske sprog ved Århus Universitet. [79]

1965 Harald V. Helms[redigér]

Havde en søn som blev indstillet til præst, men blev dræbt ved en trafikulykke inden tiltrædelsen.

Hjortlund-Kalvslund-Obbekær Pastorat[redigér]

I 1977 blev Obbekær sogn ifølge kgl. resolution af 2. december 1976 sluttet til Hjortlund og Kalvslund i et nyt pastorat. Hjortlund sogn blev hovedsogn.

1967 Knud Andresen (1923-1996)[redigér]

Søn af landmand Vilhelm Andresen, Uldum. Gift 1948 Anna Pultz Frederiksen (1928-), datter af Peter Johannes Frederiksen, Glænø, Ørslev sogn ved Skælskør.

Knud og Anna tog begge lærereksamen i Elbæk ved Hovedgård, blev 1948 lærere ved Vallekilde Friskole, fra 1950 ved Vojens Ungdomsskole, vist fra 1962 ved Kongeådalens Efterskole og fra 1964 var Knud valgmenighedspræst ved Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed ved Holstebro. [80]

1993 Ruth Huitfeldt Svendsen[redigér]

Faderen Jens Arne Svendsen (1924-) var dansk præst i Tønning, Rendsborg og Slesvig, og søn af frimenighedspræst Kristian Svendsen, Rødding Frimenighed.

Litteratur[redigér]

  • Dansk Præstehistorie, bind I. 3, № 458, s. 637-639, af S. V. Wiberg. [81]
  • Supplement til en almindelig dansk Præstehistorie, № 458, af pastor C. F. Nielsen 1879. [82]
  • Danmarks Præstehistorie i aarene 1869-1884, af Sofus Elvius 1885 [83] [84]
  • Danmarks Præstehistorie 1884-1911, s. 387-388, af Grohshennig og Hauch-Fausbøll 1914. [85]
  • Dansk Præste og Sognehistorie. IX A.
  • historisk atlas (præstetavle i Kalvslund kirke)