Hjortvad i gammel tid

(Omdirigeret fra Troels Dons)
Skift til: navigering, søgning

Da der kun er meget spredte oplysninger om de tidligste bønder i Hjortvad, og nogle kan henføres til den anden oprindelige gård Nedergård, som 1599 også var under Ribe domkapitel, placeres de resterende navne her.

I 1599 var gården delt mellem Niels Christensen og Mett Nielskone, under Ribe domkapitel (kongens gods), men der kan være en forveksling med Tyge Knudsen og Jep Nissen, som tilsvarende nævntes på Nedergård.

Fra 1650 var gården delt, og fra da af kendes de rigtige besiddere med stor sikkerhed og fra 1664 med 100% sikkerhed.

Dobbeltgården var 1664 fra kapitlet til rytter udlagt under ritmester Devikis kompagni på 4 td. 5 skp. kgl. matrikel gl. hartkorn, nævnt igen 1680 og 1688 som 4 td. 5 skp. ryttergods og 1688 som 5 td. 3 skp. kgl. matrikel nyt hartkorn.

Ryttergodsdobbeltgården var 1708 på 4 td. 1 skp. hartkorn, eller 6 otting.

Ved auktionsforretningen over kongens ryttergods i Riberhus amt 25. april 1719 købtes gården(e) på 5 td. 3 skp., for 268 rd. 4 mark 8 sk., af beboeren Niels Tøgersen, (vistnok) ⅔ part, og Jørgen Hansen, ⅓ part.

Troels Dons[redigér]

Havde haft og brugt et enemærke ukæret mellem Hjortvad og Kalvslund, som kaldtes Vesterlund, og efterfulgtes ukæret af enten en søn eller svigersøn, forældrene til Lawe Jensen.

1454 Løgum Kloster[redigér]

Må senest 1454 have ejet den gård i Hjortvad, som klosteret 1517 solgte til Ribe Domkapitel.

(1454 Claus Tøgesen)[redigér]

1454 Per Jensen[redigér]

Nævnt 1454, da han havde agerjord og eng i værge i Hjortvad, pantet af Claus Tøgesen fra abbeden i Løgum Kloster, og skulle betale til opholdelse af det kapel og alter i Ribe Domkirke, som stiftedes efter kantor Jep Iversens død

1454 Bondi[redigér]

1479 Mattes Bundisen[redigér]

1489 Lawe Jensen[redigér]

Også kaldet Lago Jensen. Barnebarn til Troels Dons.

Nævnt 1479 i Ribe Oldemoder som residerende i Hjortvad (skrevet på latin, ”una curia”, ”de qua tres solidi anone”).

I et tingsvidne 9. aug. 1489 på Kalvslund herreds ting bevidnede bl.a. Lawe Jensen i Hjortvad, at 2 beskedne dannemænd Mattes Nielsen og Mattes Bundisen hørte og så, at Ribe Kapitel med lov havde indvundet Lysby (Låsby ved Kolding) mark og Jernkær mark (ved Ribe) for deres enemærke, som de var forefundet af fogeden og herredsmænd og ingen kunne vinde sig ind eller have del i markerne undtagen, at de kunne komme med gamle åbne breve. I 1491 vidnede de 3 dannemænd igen om samme lokaliteter. De nævntes igen 1493.

12. maj 1501 begærede Lawe Jensen (i Jested/Fæsted?) et tingsvidne, 8 mænd vidnede, at hans oldefader (dvs. bedstefar) Troels Donss brugte det enemærke som hedder Vesterlund, som ligger mellem Hjortvad og Kalvslund og havde dette enemærke ukæret og hans forældre efter ham endvidere vidnede de, at oldefaderen brugte og havde Vesterlund i hans værge ukæret og hans forældre, hans rette arvinger efter ham.

Ifølge tingsvidne 17. dec. 1505 var den gård eller toft, som Lawe Jensen i Hjortvad påboede, afstenet. Jeib Nielsen i Hjortvad, på hans stedbørns vegne og på Karl Karlsens børns vegne, kendte sig ingen rettighed i gården. Til vederlag på kapitlets vegne i Ribe skulle børnene have en ager ved Kalvslund kirke mellem Jep Nielsens 4 agre, som udvist af kapitlets brev.

19. april 1508 bevidnedes, at den gård i Hjortvad, som Lawe Jensen påbor, har givet til årlig skyld 3 ørtug korn til Ribe domkirke og 1 ørtug korn til Frue kloster ved Ribe i skyld og at domkirken har haft de 3 ørtug korn i 40 år og mere.

Ifølge tingsvidne 1. maj 1508 mageskiftede Jeib Nielsen i Hjortvad med lensmandens samtykke af Torning med kapitlet i Ribe efter loven, så Jeib Nielsen igen skal have til sin gård, den ager ved Kalvslund kirke, som ligger mellem hans gårds jord og kapitlet skal have den jord fri til Lawe Jensens gård, som Jeib Nielsen havde i den toft i Hjortvad, som Lawe Jensen påbor og som nu er omstenet.

31. maj 1508 gjorde mesteren fra kapitlet i Ribe lovhævd på den gård Lawe Jensen bor i, som tilligger 8 otting jord, med bøde og afgift for gæsteri og skovsvin og andre tynger. Kapitlet kendtes ingen rettighed at have deri undtaget 1 ørtug korn til fruer kloster uden for Ribe, hvis toft havde været brugt af gården i mands minde og det kundgjordes at lovhævden var lovlig tilbudt og tilfundet af fogeden og herredsmænd og at der havde været æsket på breve på samme gård og ingen kom.

Må være samme Lawe, der 1533 havde en lund, som med et gammelt dige, ifølge synsmænd, var adskilt fra en eng ved åen.

1517 Ribe Domkapitel[redigér]

Købte 1517 af Løgum Kloster en gård i Hjortvad med 4 otting jord på Hjortvad Mark og en ½-gård i Tornum med alt dens tilliggende.

I 1533 lod magister Hans Marqvardsen, kannik i Ribe, ved Kalvslund Herredsting lyse kapitlets lovhævd på 2 gårde i Hjortvad, 12 otting jord og 2 enge.

1522 Hans Nigelsen[redigér]

Nævnt 1542 i Gudsnap

1530 Niels Hansen[redigér]

Også kaldet Nis Hansen.

I følge tingsvidne 1547 havde Harom/Harrum Eng på Kastbjerg Mark og som var omstenet, i ligget ukæret til Niels Hansens gård i Hjortvad i mands minde, men 1548 vidnedes, at Niels Thomsen, boende på Kastberg, året inden tog på denne samme eng.

Ærkedegn Jens Viborg til Ribe Kapitel gav 1548 fuldmagt til kannik Thomas Knudsen, til at gå i rette overfor hertug Hans for et stykke eng, Gudsnap, som tilhørte Niels Hansens gård. Senere samme år gav ærkediakonen bevis og hjemmel til Niels Hansen, for et stykke eng, denne havde brugt og bortført af Kastbjerg Mark, nemlig Harrum Eng. Ved herredstingsdom 9. juli 1550 tilkendtes hele Harum Eng, både inden- og udenfor Kastbjerg, til Ribe Kapitels gård i Hjortvad.

Vidnede 1548 sammen med Hans Andersen i Villebøl, at Paul Gundesen havde solgt 2 plovhjul og ét plovstel til Jens Paulsen i Øster Hjortvad, men de fik underkendt deres ed.

Må have haft Nedergård, hvis de 2 besiddere 1580 var hans sønner, og hans gård således blev delt.

1522 Seuren Lausen[redigér]

Ifølge hofmester Mogens Gøyes dom af 25. marts 1522 må Søren Karlsen, Hans Nielsen og Søren Lausen beholde den jord på Hjortvad Mark pantet til den gård i Hjortvad, Ribe Kapitel tilhørende, som lovlig er tilrebet dem, mod Jon Lauritsen (af Hestij/Fæsted?)'s krav. Dommen konfirmeredes 1529 af Frederik 1., så jorden frit må bruges til kapitlets gård.

Nævnt 1530 i Hjortvad i Ribe domkapitels jordebog sammen med Nis Hansen og nævnt 1543 med adelgods blandt domherre i Ribe mester Gundi Lauges tjenere sammen med Hans Nigelsen

Se Midtgård.

Under Haderslevhus[redigér]

Sikkert forgængeren til Overgård.

1486 Mattes Nielsen[redigér]

Nævnt 1486 som tingholder og indtil 1493 i Hjortvad flere gange som dannemand på Kalvslund herreds ting, sammen med Mattes Bundesen og Lawe Jensen

1493 Karl Karlsen[redigér]

Fra Gudsnap. Nævnt 1493 i tingsvidne.

1505 Jeib Nielsen[redigér]

Formentlig gift med Karl Karlsens enke.

Ifølge tingsvidne 17. dec. 1505 kendte Jeib Nielsen i Hjortvad, på hans stedbørns vegne og på Karl Karlsens børns vegne, sig ingen rettighed i den gård eller toft i Hjortvad, som Lawe Jensen påbor og som er afstenet. Som udvist af kapitlets brev skal børnene til vederlag have en ager ved Kalvslund kirke mellem Jep Nielsens 4 agre, på vegne af kapitlet i Ribe.

Ifølge tingsvidne 1. maj 1508 mageskiftede Jeib Nielsen i Hjortvad med lensmandens samtykke af Torning med kapitlet i Ribe efter loven, så Jeib Nielsen igen skal have til sin gård, den ager ved Kalvslund kirke, som ligger mellem hans gårds jord og kapitlet skal have den jord fri til Lawe Jensens gård, som Jeib Nielsen havde i den toft i Hjortvad, som Lawe Jensen påbor og som nu er omstenet.

1522 Søren Karlsen[redigér]

Nævnt 1522-24 som bonde i Hjortvad, sammen med Hans Nigelsen og Seuren Lausen på de andre gårde.

Ifølge hofmester Mogens Gøyes dom af 25. marts 1522 må disse 3 beholde den jord på Hjortvad Mark pantet til den gård i Hjortvad, Ribe Kapitel tilhørende, som lovlig er tilrebet dem, mod Jon Lauritsen (af Hestij/Fæsted?)'s krav. Dommen konfirmeredes 1529 af Frederik 1., så jorden frit må bruges til kapitlets gård.

Havde vist også Gudsnap i 1524.

1542 Søren Thomsen[redigér]

Også kaldet Seuerin/Souerin Thomesen/Tamesen.

Nævnt 1542 i Hjortvad med overskat og pengeafgift.

1578 Anders Sørensen[redigér]

Også skrevet Anders Souerensen, Anders Seuerinsen.

Andreas Sørensen strededes 1578 om en mark med tørvegravning i skellet mellem Hjortvad og Gudsnap Mark, mod kapitelstjenerne Niels Jensen og Christian Nissen i Hjortvad.

Nævnt 1580 med 3 mark 6 sk. pligtskat og 8 sk. jagtpenge til Tørning Amt. Nævnt 1604 i jordbogen. Vist nævnt igen 1629.

1588 Tyge Knudsen[redigér]

Nævnt 1588 med jordskyld for nogen blokke mm. vist sammen med Jep Nissen og 1599 med ham til Ribe Kapitel (kongens overstreget).

Nævnt 1629 som Tinge Knudsen.

1629 Søren Sørensen[redigér]

3 Haderslevmænd i Hjortvad, som 1629 tilsammen gav ½ part.

Anders Jepsen[redigér]

Uvist hvorfra oplysningen stammer, at han boede i Hjortvad.

Se også Gudsnap[redigér]