Ubådsulykker i maj 1945

Skift til: navigering, søgning

Ubådsulykker i maj 1945 omkring Danmark[redigér]

U 2359 og M 293 Kattegat 2. maj 1945

3. maj 1945 Flensborg Fjord[redigér]

Den tyske elektro-ubåd U 2521 var tilknyttet 31. U-Flottille som træningsubåd og afsejlede 2. maj 1945 fra Kiel til forlægning i Kristiansand.

Mens ubåden søgte ly i Gelting Bugt i den ydre del af Flensborg Fjord blev den næste dag 3. maj om eftermiddagen angrebet med raketter affyret fra Hawker Typhoon-jagerbomberfly fra 184 Sq. RAF.

U 2521 sank ned på 35 meters dybde sydøst for Flensborg fyrskib, hvor der i dag er forbud mod sejlads.

Der omkom 44 besætningsmedlemmer og overlevede vistnok 1.

Vistnok de samme fly angreb samme dag U 3032 øst for Femern.

3. maj 1945 Østersøen øst for Femern[redigér]

Den tyske elektro-ubåd U 3032 befandt sig 3. maj 1945 ved en flygtningekonvoj øst for Femern og lå tæt op af et skib igang med brændstof påfyldning, da Hawker Typhoon jagerbomberfly fra 184 Sq. RAF angreb med raketter.

Ubåden sank og af de 60 ombordværende overlevede 24.

Vistnok de samme fly angreb samme dag også U 2521 i Flensborg Fjord.

3. maj 1945 Storebælt[redigér]

Den tyske elektro-ubåd U 2503 afsejlede 2. maj 1945 ved 20-tiden fra Kiel og lå i ly ved Kiel fyrskib indtil den næste morgen fortsatte alene til forlægning i Norge.

Efter passage af Langelandsbælt befandt ubåden sig 3. maj ved 18-tiden nær Omø fyrskib i det sydlige Storebælt, hvor den i overfladen blev angrebet af raketter affyret fra Bristol Beaufighter-fly fra 236 Sq. og 254 Sq. RAF hjemmehørende i Banff i Skotland.

En raket ramte ubådstårnet og kontrolrummet, hvor der opstod en kraftig brand da forskellige gasflasker sprængtes. De 2 ubådskaptajner Karl-Jürg Wächter og Erwin Christophersen (med som passager) og andre officerer i kontrolrummet omkom, ligesom folk fra broen.

Adskillige af de angribende RAF-fly ødelagdes på vej tilbage til basen i Helmond ved Eindhoven.

Den glødende varme ubåd kunne ikke styres og kom på slæb efter en mindre motorbåd, som satte den på land på Nordfyns kyst, hvor den resterende overlevende besætning gik i land og ubådens ledende ingeniør Oskar Curio sænkede den næste morgen 4. maj kl. 5.12 med sprængstof.

5. maj 1945 Sliminde[redigér]

Den tyske ubåd U 236 blev under Eighth Air Force-angrebet mod Kiel 14. maj 1943 sammen med U 237 sænket af flybomber i Germaniawerfts svømmedok, hvor de var under udrustning, ligesom også U 235 sank i fjorden. Efter reparation kom U 236 atter i tjeneste 29. september 1943 som træningsubåd.

U 236 afsejlede 3. maj 1945 på forlægningsfart fra Kiel mod Kristiansand i Norge og lå 4. maj kl. 11.45 i Sliens munding vest for lods-halvøen Sliminde, da den blev angrebet med raketter og skud affyret fra amerikanske og britiske fly, som vistnok senere samme dag også angreb andre ubåde. Trods ringe vanddybde, dykkede U 236 ned og gemte sig på bunden.

Ved mørkets frembrud og efter flyene var væk kom U 236 op til overfladen, hvor der ved besigtigelse viste sig, at bagbords ydre brændstoftank var utæt og lækkede en del olie.

På baggrund af de nyeste radiomeldinger og Regenbogen-befalingen besluttede kaptajn Mumm at lægge ubåden på grund igen på Slimindes åbne kyst, hvor besætningen udskibedes og en ventil åbnedes, så ubåden 5. maj kl. 2 sank.

Hvad der videre skete med vraget vides ikke.

4. maj 1945 Lillebælt ud for Røjle Klint[redigér]

Den tyske kystubåd U 2338 var i Østersøen tilknyttet 32. U-Flottille som træningsubåd, bl.a. ved Bornholm i marts-april 1945.

Efter klargøring i Warnemünde ankom den 2. maj til 1945 til Kiel-Wik for påfyldning af olie om eftermiddagen. Natten til den 3. maj var der flyveralarm, så ubåden i al hast med delvis besætning måtte dykke ud i Kielerfjorden. Samme morgen kl. 6 var angrebet overstået og ubåden kunne tage den resterende besætning ombord og sejle videre til Flensborg hvor der fra marinearsenalet bl.a. lastedes konserves som stuvedes ind i de ellers tomme torpedorør.

Sammen med U 2365 og U 2351 afsejlede U 2338 den 4. maj om formiddagen på forlægningsfart fra Flensborg mod Norge, men kl. 14.20 opdagedes de i Lillebælt ved Brandsø af et britisk rekognosceringsfly, som advarede en RAF-eskadre netop lettet fra Helmond ved Eindhoven bestående af 22 Bristol Beaufighter X-fly fra RAF Coastal Commands 236 Sq. og 254 Sq. assisteret af 26 P-51 Mustang-jagerfly

Eskadren fløj over Storebælt til Århusbugten og på tilbagevejen mod Lillebælt, hvor den fra lav højde kl. 16.38-17.00 angreb de 3 ubåde, som i rækkefølgen U 2365, U 2351 og U 2338 befandt sig nord for Røjle Klint med kurs østpå.

U 2338 kom de 2 brovagter ned og fik lukket lugen, mens ubåden blev beskudt og foretog alarmdykning til 25 meters dybde. Trykskroget var ødelagt, så de indespærrede i maskinrummet hurtigt omkom af indstrømmende vand.

Den ene brovagt Walter Specht var ramt af skud i sin bagdel og havde blodtab, men gemte sig sammen med andre overlevende i en luftlomme i kommandosektionen indtil de fik tårnlugen åbnet og fra dybet forsøgte opstigning. Tililende tyske både fra Fredericia fandt 6 omkomne og 2 alvorligt sårede, hvoraf den ene var Specht, der var den første, som var nået op til overfladen. Han opereredes samme aften på et lazaret indrettet på døveskolen i Fredericia og fik fortalt at han var den eneste overlevende, men en anden mand Wilhelm Murach klarede sig med alvorlige forbrændinger og dobbeltsidig lungebetændelse igennem længere hospitalsindlæggelse og overlevede uden den førstes viden.

De omkomne maskinister blev senere fisket op af ubådsvraget og begravet ved Christianskirken i Fredericia og vraget hævedes i 1952 for at blive skrottet.

U 2365 nåede til Norge, men vendte om og selvsænkedes ved Anholt, mens U 2351 vendte tilbage og 5. maj kapitulerede i Flensborg, hvorefter den under Operation Deadlight 3. maj 1946 sænkedes nord for Irland.

4. maj 1945 Flensborg Fjord[redigér]

Den tyske ubåd U 393 med kaptajn Friedrich-Georg Herrle afsejlede 3. maj 1945 fra Kiel og havde et kort ophold i Flensborg med udrustning inden forlægningsfarten 4. maj fortsattes mod Horten i Norge.

Afsejlet mod Lillebælt blev ubåden 4. maj kl. 17.40 svært beskadiget af raketter og skydevåben affyret fra amerikanske fly, så kaptajn Herrle og en bådsmand såredes dødeligt. Ubåden landsattes ud for Holnæs i Flensborg Fjord og sprængtes 5. maj af sin egen besætning.

4. maj 1945 Gelting Bugt[redigér]

Den tyske ubåd U 733 kolliderede 8. april 1943 med den tyske patruljebåd VP 313 ved indsejlingen til havnen i Gdynia/Gotenhafen og sank, men hævedes 16. april og istandsattes i Kaliningrad/Kønigsberg, hvorefter den 15. december igen tiltrådte tjeneste.

Fra Wesermünde afsejlede ubåden med kaptajn Ulrich Hammer 23. april 1945 mod Flensborg, hvorfra den efter udrustning 4. maj fortsatte på forlægningsfart mod Horten i Norge sammen med andre ubåde, der samme dag udsattes for alvorlige flyangreb.

Vistnok ved 22-tiden ramtes U 733 af bomber og skud affyret fra amerikanske fly, hvorved ubådstårnet og den ydre tank beskadigedes.

U 733 dykkede væk og lagde sig i bunden af Gelting Bugt i den ydre del af Flensborg Fjord, hvor den næste dag 5. maj opgaves og evakueredes, men en enkelt mand Friedrich-Wilhelm Brückner valgte efter sigende at gå ned med ubåden.

I 1948 blev vraget af U 733 hævet og skrottet.

4. maj 1945 Gelting Bugt[redigér]

En tysk-bygget ubåd fungerede oprindeligt 2 måneder juli-september 1943 som træningsubåd i Østersøen for den italienske Regia Marina under navnet S 2, indtil den italienske kapitulation, hvorefter den som U 746 indlemmedes i Kriegsmarinen.

Ubåden afsejlede 3. april 1945 fra Kiel til Flensborg, hvorfra den efter udrustning 4. maj afsejlede mod Lillebælt, men samme dag eller aften beskadigedes ved angreb med raketter og skydevåben fra amerikanske fly og søgte derfor tilbage mod Flensborg.

Ifølge Regenbogen-befalingen sænkedes ubåden den 5. maj 1945 af sin egen besætning i Gelting Bugt i den den ydre del af Flensborg Fjord.

I 1948 blev vraget hævet og skrottet.

5. maj 1945 Århus Bugt vest for Helgenæs[redigér]

Den tyske elektro-ubåd U 2544 var tilknyttet 31. U-Flottille som træningsubåd, men sænkedes 5. maj 1945 (eller muligvis 3. maj) vest for Helgenæs i Århus Bugt af sin egen besætning i henhold til Regenbogen-befalingen.

Vraget blev i 1952 hævet og skrottet.

5. maj 1945 Kattegat ved Anholt[redigér]

Den tyske ubåd U 534 var sommeren 1944 på sin første patrulje i Nordatlanten og fungerede med kaptajn Herbert Nollau som vejrbåd tilknyttet 2. U-Flottille. Under 12 dages værfts-ophold i ubådsbasen i Bordeaux monteredes et snorkel-anlæg fra U 178, som under første prøvefart i Biscayabugten 27. august 1944 viste sig utæt og tvang ubåden til overfladen, hvor den straks blev angrebet af et britisk Vickers Wellington-fly fra 172 Sq. RAF. Det lykkedes ubådens flak at nedskyde flyet, men det var ikke muligt at returnere til Bordeaux, som blev erobret af de allierede.

Via Nordatlanten og Norge slap U 534 hjem til Tyskland og tilbragte 4 måneder på værft i Stettin, inden den tilknyttet 33. U-Flottille i krigens sidste dage via Kiel ankom til Helsingør 2. maj 1945 og afventede ordre.

På 'befrielsesmorgenen' 5. maj afsejlede U 534 mod Norge sammen med 2 andre ubåde (der mentes muligvis U 579 og U 1008, som afsejlede fra Sønderborg-området).

Samme dag den 5. maj kl. 12.43 blev ubåden i Kattegat øst for Anholt angrebet af 2 britiske B-24 Liberator fly fra hhv. 547 Sq. RAF og 86 Sq. RAF. Det lykkedes med flak at nedskyde det ene fly, men en dybdebombe fra det andet fly ramte ubåden og satte sig fast på huset bag tårnet, men løsnede sig og detonerede ved ubådens underside.

Den skadede ubåd fortsatte 8 km videre nordpå mod Anholt fyrskib og sank 1 km derfra på 65 meter dybde 14 km nordøst for Anholt. De 52 besætningsmedlemmer reddede sig ud, men 3 døde ved opdykningen eller i vandet. 2 mindre tyske skibe samlede de 49 overlevende fra ubåden op, samt en omkommen fra det styrtede fly.

Vraget af U 534 fandtes i august 1986 af dykkerskibet Ternen og blev i 1993 hævet af bjærgningsfirmaet Smit Tak fra Rotterdam med økonomisk bistand fra Karsten Ree, daværende ejer af Den Blå Avis. Efter tømning og mindre restaurering i Hirtshals udstilledes vraget i Grenå.

I 1996 flyttedes ubåden på en pram til Liverpool-bydelen Merseyside, hvor den først udstilledes på krigsskibsmuseet i Seacombe Docks, men efter deling i 4 stykker og restaurering i 2007 er den udstillet ved den nærvedliggende Woodside-færgeterminal i Birkenhead ved Mersey-floden.

Bog

Nyere avis

5. maj 1945 Kattegat øst for Mols[redigér]

De 2 tyske type VIIC ubåde U 579 og U 1008 fulgtes vistnok ad på forlægningsfart mod Norge (der kapitulerede senere), som for U 1008's vedkommende startede i Flensborg eller Sønderborg 4. maj og for U 579's vedkommende skal være startet 5. maj fra Høruphav på Sydals.

U 579 var i sin tid blevet repareret efter en brand i forreste torpedorum vistnok 29. september 1941 og havde kun fungeret som træningsubåd, mens den nyere U 1008 i foråret 1945 havde travl aktivitet med bl.a. øvelser i Åbenrå Fjord og udrustning med en del radioudstyr.

Da ubådene 5. maj om eftermiddagen befandt sig i Kattegat øst for Mols blev de begge angrebet og svært beskadiget af dybdebomber kastet fra B-24 Liberator-fly.

Et fly fra 547 Sq. RAF angreb kl. 16.42 U 579, som brækkede i 2 stykker med en oliepøl og overlevende i overfladen. Der omkom 24 besætningsmedlemmer, deriblandt kaptajn Hans-Dietrich Schwarzenberg, mens et ukendt antal overlevede muligvis opsamledes af den anden ubåd.

Et fly fra 224 Sq. RAF ramte U 1008 og den svært beskadigede ubåd blev henimod aften igen angrebet af 86 Sq. RAF, men alle 44 ombordværende overlevede. Næste aften den 6. maj kl. 22.30 sænkedes ubåden af sin egen besætning ud for Mols' østkyst og alle mand reddedes.

6. maj 1945 Nordlige Kattegat[redigér]

Den tyske elektroubåd U 3523 fra 5. U-Flottille afsejlede 2. maj 1945 fra Kiel til Helsingør og den 5. maj derfra sammen med andre ubåde mod Horten i Norge og da disse samme dag blev angrebet af allierede fly dykkede U 3523 væk.

Næste dag den 6. maj befandt ubåden sig i Kattegat nordøst for Skagen, da den kl. 18.39 blev angrebet af dybdebomber kastet fra B-24 Liberator bombefly fra 86 Sq. RAF hjemmehørende i Skotland, hvorefter ubåden sank uden overlevende.

Vraget genfandtes i april 2018 af JD-Contractor på 123 meters dybde i en stilling hældende skråt nedad med stævnen dybt begravet i havbunden og agterenden hævet over bunden på en position 19 km nord for Skagen og 17 km fra den tidligere formodede forlis-position.

Nyere avis

8. maj 1945 Kattegat ved Gøteborg[redigér]

Den tyske elektro-ubåd U 3503 afsejlede 3. maj 1945 fra Kiel mod Norge, men blev natten til den 6. maj lettere beskadiget ved et angreb fra B-24 Liberator-fly fra 86 Sq. RAF.

Den 6. maj 1945 kl. 7.50 entrede ubåden svensk farvand vest for Gøteborg, hvor kaptajn Hugo Deiring rapporterede en defekt udstødningsventil og ror-maskine, samt at nogen besætningsmedlemmer var blevet forgiftede af udstødningen. Dagen efter gav de svenske myndigheder ubåden lov til at gå ind på lavere vand nord for indsejlingen til Gøteborg omkring Vinga fyret.

Den 8. maj sidst på eftermiddagen begyndte ubåden at synke, da ventilerne til ballasttanken ifølge Regenbogen-befalingen var blevet åbnet og 2½ time senere var ubåden sunket på 15 meters vanddybde. Kort forinden havde de sidste af de 58 ombordværende forladt ubåden og var opsamlet af den svenske destroyer Norrköping, som landsatte dem i Lysekil.

Den tyske besætning kom i aflusnings- og interneringslejr og udleveredes 3. december 1945 til Sovjetunionen.

Efter adskillige hævningsforsøg lykkedes det 24. til 27. august 1946 at hæve ubåden alene ved at pumpe luft ind i den og slæbe den ind til Gøteborg, hvor den anbragtes i Götaverkens tørdok, men samme da væltede rundt. Efter grundige studier blev ubåden det følgende år skrottet i orlogsværftet Nya Varvet.

Ubådskaptajn Hugo Deiring arbejdede senere som journalist for Süddeutsche Zeitung, hvor han uden afsluttet uddannelse avancerede til chefredaktør.

U 2365 8. maj 1945 Kattegat ved Anholt[redigér]

Den tyske elektro-kystubåd U 2365 deltog 4. maj 1945 i ubådskonvojen gennem Lillebælt, hvor U 2338 ved 17-tiden sænkedes af britiske fly ud for Røjle Klint, men U 2365 slap væk uden større skader.

U 2365 nåede 7. maj 1945 om aftenen til Kristiansand, hvor Norge havde kapituleret og vendte derfor om og nåede 8. maj ved 17-tiden til Anholt vagtskib, hvor mandskabet bjærgede sig over og før midnat åbnede en ventil, så ubåden sank.

U Hai 14. sep. 1966 Dogger Banke[redigér]

Vraget af U 2365 hævedes i juni 1956 fra Kattegat og indrettedes til skole-ubåd med navn U Hai (S 170).

Ubåden befandt sig ved Dogger Banke, da den under en storm 14. september 1966 kl. 18.45 sank med 20 mand ombord på 40 meters dybde, hvoraf de 10 mand reddede sig ud og i en flåde. Eftersøgningen startede ved midnat, men kun kokken Peter Silbernagel kokken overlevede 13-14 timers ophold i Nordsøen.

Vraget hævedes af bjærgningskranen Magnus II efter vistnok 5 dage og bragtes til undersøgelse i Emden, hvor det i 1968 skrottedes.


Noter[redigér]