Møgeltønder Len

(Omdirigeret fra Væbner Steenfeld)
Skift til: navigering, søgning

Møgeltønderhus[redigér]

Møgeltønder var 1214 en landsby kaldet 'Tønder', inden havnebyen i 'Lilletønder' voksede sig stor og blev til det nuværende Tønder. En egebjælke med årstallet 1220 indskåret fundet under restaurering af et gulv, daterer muligvis byggeriet af den første bispegård Møgeltønderhus, selvom Møgeltønder menes at have været befæstet siden ca. 1050. Borgen eller fæstningen ødelagdes 1265, 1285 og 1434. [1] [2] [3] [4] [5] [6]

1233 Ribe Bispestol[redigér]

I 1233 tilhørte Møgeltønderhus og tilliggende jorder, herunder landsbyen Møgeltønder og nogle frisiske udlande, Ribe Bispestol.

Slesvigs hertug Valdemar 4. indtog og ødelagde 1285 fæstningen, som samme år blev ham frataget af Erik Klipping. Den unge kong Erik Menved tildelte 1288 igen fæstningen Møgeltønderhus til Ribe Bispestol.

1359 Erland Jacobsen Kalv[redigér]

De holstenske grever var 1359 i besiddelse af Møgeltønderhus og Gram, som de gav i forlening til den hidtil kongelige høvedsmandRiberhus, Erland Jacobsen Kalv, der da gik i ledtog med holstenerne. [7] [8] [9] [10]

Allerede 1360 forsonedes han igen med kong Valdemar Atterdag i Skanderborg, der lod ham beholde de 3 slotte.

Møgeltønder Birk oprettedes 1361 af Ribe Bispestol med lensmandenMøgeltønderhus som herre (eller bispelensmand).

Ridder (og bispelensmand) Erland Jacobsen Kalv måtte afgive Riberhus formentlig under oprøret 1368 (og senest 1372 Gram), men 1372 gav de holstenske grever ham sammen med en søn Riberhus Len tilbage i pant. De måtte efter Valdemar Atterdags sejr 1373 udlevere Ålborghus, Riberhus og vistnok Møgeltønderhus til kongen. I den anledning skal Valdemar Atterdag have udtalt noget lignende: 'Det er en god kalv, med to huse stak den af, som en stud kommer den igen med tre!'

Godset (under Møgeltønder Birk?) indlemmedes 1407 i kongeriget som en del af 'de kongerigske enklaver' ved Margrethe 1.'s jordopkøb.

1417 Morten Jensen Gyrstinge (1379-1448)[redigér]

Søn af landsdommer Jens Gyrstinge og Karen Henriksdatter Kikebusch, Roskilde. Gift med Ellen Lunge, datter af rigsråd Anders Jacobsen Lunge og Anne Pedersdatter Jernskjæg, Skjoldenæsholm. Som enkemand gift med Kirsten Pedersdatter Gyldenstjerne, datter af rigsråd Peder Nielsen Gyldenstjerne til Ågård ved Fjerritslev og lensmand til Riberhus Len. [11] [12] [13] [14]

Nævnt 1411 som ridder i Flensborg. Fik 1417 Møgeltønder i forlening af bispen og blev rigsråd for Sønderjylland. Var fra 1423 høvedsmand i Flensborg, som han forsvarede under holstenernes angreb 1427 og under ½ års belejring indtil overgivelsen 7. sep. 1431.

Fæstningen Møgeltønderhus ødelagdes 1434 under kampe med de holstenske grever, så den af Ribe Bispestol måtte genopbygges næsten fra grunden.

Var 1437 høvedsmand til Koldinghus Len, fra 1439 Kalundborg, 1445 Krogen i Helsingør og 1446 RavnsborgLolland. Købte Hastrup ved Thyregod og Korsøgård ved Ålestrup.

Begravet i Roskilde Domkirke. [15]

1455 Væbner Steenfeld[redigér]

Måske fra Meklenborg. Gift med Benditte Jensdatter Udsen (-1491) til Bækmark i Flynder sogn, datter af Jens Lagesen den sorte. [16] [17] [18]

Til Vederlagsgård. Nævnt 1438 som væbner der beseglede et brev.

Var foged på Møgeltønder 1455-1460.

  • Christen Steenfeld, nævnt 1468 til Bækmark og 1494 til Wildumgård
  • Kirsten Steenfeld, g. med Eiler Juel til bl.a. Kastbjerggård i Dybe sogn

1494 Peter Rantzau Krummendiek[redigér]

Søn af Breide Rantzau og Drude Rathlou, til Krummendiek ved Itzehoe. Gift med Margarethe von Ahlefeldt (1441-1515), datter af høvedsmand Benedict Henriksen von Ahlefeldt til Tørning. [19]

Nævnt 1. gang 1475, indløste 1479 af Uetersen Kloster landsbyen Heist, fik 1480 Haderslev Amt i pant og var 1483 dronning Dorothea's amtmand der. Solgte 1482 alt gods som faderen havde ejet med undtagelse af borglenet i Itzehoe.

Var 1494-1498 amtmand i Møgeltønder.

Levede 1505, men var død 1510.

1537 Kronen[redigér]

Kronen overtog biskoppens gods efter Reformationen, hvorved Møgeltønder blev et kongeligt len indtil 1661, bortset fra perioden 1583-1599, da Møgeltønderhus med tilliggende var tilskødet Bendix Christophersen von Rantzau.

Ditlev Petersen von Ahlefeldt (1481-1572)[redigér]

Søn af amtmand Peter Benedictsen von Ahlefeldt og Gese Detlevsdatter Reventlow, Segeberg. Vistnok først gift med en Rantzau og som enkemand gift 1524 med Mette Ottosdatter Qualen (-1560), datter af husfoged Otto von Qualen, Gottorp. [20] [21] [22]

Var lensmand til Båhus Len nord for Gøteborg og vistnok fra 1530'erne Møgeltønder, som kronen 1546 pantsatte ham for 16.000 mark lybsk og afgift som før.

Blev 1549 kgl. råd og udbyggede 1550 Møgeltønderhus til en borg med ringmur.

Begravet i Kliplev Kirke.

1562 Niels Hansen Lange (1500-1565)[redigér]

Søn af Hans Nielsen Lange til Kjærgård og Lydumgård. Gift 1535 med Abel Sørensdatter Skeel (-1585), hvilket ægteskab var barnløst, men havde 3 børn med en ufri kvinde. [23] [24] [25]

Var 1532 Ribebispens lensmand til Bøvling Len, blev siden kongens lensmand til Visselbjerg, Nyborg Slot, DueholmMors, Trøjborg, Riberhus, Hundsbæk og Lundenæs Len. Arvede Kjærgård og Tornumgård.

Begravet i Hunderup Kirke. Enken Abel Sørensdatter Skeel beholdt Lundenæs Len og Dueholm som pantelen efter hans død.

1564 Claus Scheele Rantzau (1506-1571)[redigér]

Søn af Henneke Rantzau og Margrethe Heesten, Neversdorf ved Segeberg. [26] [27] [28]

Var kejserlig ritmester i Italien, 1549 provst i Volf Rantzaus sted, fra 1555 amtmand i Steinburg, var 1561 hertug Adolfs råd, fik 1564 Møgeltønder i pant, død 1571 kort før 12 Marts i Itzehoe.

I pant for 10.000 daler. Aftalte 1567 at sidde uafløst på livstid.

1571 Magdalene Rantzau, f. Povlsdatter Rantzau[redigér]

Datter af Povl Rantzau og Abel Breide. Gift med Volf Pogwisch (-1546) og som enke gift med Claus Scheele Rantzau. [29]

Kongen skule betale 1.000 daler for udførte reparationer. Enken blev vel boende et par år endnu.

Levede endnu 1579.

1573 Bendix Christophersen von Rantzau (-1616)[redigér]

Også kaldet Benedikt Rantzov. Søn af Christopher von Rantzau og Margrethe Ewaldsdatter Sested, Quarnbek, faderen var også amtmand i Tønder. Gift med Anna Gregersdatter von Ahlefeldt. [30] [31]

Måtte 1573 indløse Møgeltønder Len, 1578 uafløst for livstid (mod eftergivelse af den halve pantesum).

Tilskødedes 1583 af kronen Møgeltønderhus med alt tilliggende, bortset fra det i Haderslev Len, men skødede det 1599 atter tilbage til kronen.

1599 Albert Iversen Friis (1542-1601)[redigér]

Arvede Haraldskær ved Vejle og Hvolgård ved Tørring efter faderen Iver Friis. [32] [33] [34]

Gift 1570 med Ingeborg Gyldenstjerne (1546-1591), datter af Christopher Gyldenstierne til Iversnæs (Wedellsborg).

Var fra 1569 lensmandSebber Kloster ved Nibe, 1580-1594 på Riberhus, fra 1595 Vestervig Kloster, fra 1596 Åkær og fra 1597 igen Riberhus, hvor han døde.

Begravet i Skibet Kirke ved Vejle.

1601 Albret Christensen Skeel (1572-1639)[redigér]

Søn af rigsråd Christen Skeel, efter hvem han 1605 arvede Fussingø ved Randers og Hegnet i Salling. Gift 1601 med Berte Nielsdatter Friis (1583-1652), datter af Niels Friis til Hesselagergård på Sydøstfyn. [35] [36] [37] [38]

Studerede i Strasbourg, Padova, Siena og senere i Orléans. Deltog i en del rejser med Christian 4.

Blev 1601 lensmand til Riberhus og Møgeltønder, 1609 ritmester for den gule Riberfane under Kalmarkrigen, var under indfaldet i Vestergøtland i stor livsfare og blev som belønning rigsråd og rigsadmiral, men trådte 1623 tilbage som rigsadmiral efter uoverensstemmelser med kongen. [39]

Måtte under fjendens indfald 1627-1629 forlade lenet, men vendte tilbage og var krigskommissær.

Ejede 1616-1630 også bl.a. Holbækgård ved Randers og Katholm ved Grenå.

1639 Gregers Nielsen Krabbe (1594-1655)[redigér]

Søn af Niels Kjeldsen Krabbe til Vesløsgård i Thy og Torstedlund ved Skørping. [40] [41] [42] [43]

Sendtes 14 år gammel til udlandet, hvor han studerede i Leipzig, Strasbourg og Padova.

Forlenedes 1623-1640 til Pandum ved Nibe og overtog 1626 Torstedlund og Albæk ved Støvring efter faderen. Gift 1630 med Helvig Corfitzdatter Rud (1613-1638), der arvede Gyldensteen på Nordfyn og Fuglsang med PriorskovLolland efter hendes forældre Corfitz Eriksen Rud og Birgitte Rosensparre. Som enkemand gift 1640 med Dorte Clausdatter Daa (1617-1675), datter af rigsadmiral Claus Daa.

Fra 1627 lensmand til Hindsgavl Len, byttede 1639 til Riberhus og Møgeltønder. Blev 1640 rigsråd. Blev 1651 statholder i Norge med Akershus i forlening, hvor han døde 1655.

I en synsforretning 1639 blev hovedgården beskrevet som en firlænget med 33 fag lade og 20 fag stald liggende overfor hinanden, med plads til 195 kreaturer, 114 køer og 47 ungkreaturer på græs.

1651 Mogens Clausen Sehested (1598-1657)[redigér]

Søn af Claus Maltesen Sehested, HøjriisMors. Forældrene flyttede kort efter fødselen til Øsel, hvor faderen døde 1612 på Arensborg. Mogens blev i 12 år opdraget hos mormoderen Karen Gyldenstjerne. [44] [45]

Studerede hos den lærde Holger RosenkrantzRosenholm Slot og derefter på universiteterne i Wittenberg, Gießen, Strasbourg, Paris og Padova.

Mistede på en rejse til Wismar som hofjunker, sammen med kongen, sin højre arm ved en fjentlig kugle.

Gift 1630 med Lisbet Knudsdatter Gyldenstjerne (1608-1650) fra Timgård.

Købte 1630 Holmgård i Møborg sogn ved Lemvig af broderen Jens, og købte desuden 1636 MullerupFyn og 1640 Nøragergård ved Rebild. [46]

Blev 1629 forlenet med Københavns Slot, 1632 med Skive, 1646 med Bøvling, 1651 med Riberhus og Møgeltønder. Forlenet 1655 igen med Bøvling til sin død 1657 på Holmgård.

1655 Otte Nielsen Krag (1611-1666)[redigér]

Søn af Niels Krag til Agerkrog og overtog vist Voldbjerg i Hee sogn. [47] [48] [49] [50] [51]

Studerede fra 1630 retslære i bl. a. Padova, blev ved hjemkomsten 1638 sekretær i Danske Kancelli.

Gift 1645 med Anne Rosenkrantz (1619-1688), datter af Holger Rosenkrantz til Glimmingehus i Skåne, og overtog derved Skjoldemose på Sydfyn.

Forlendes 1646 med 2 len i Norge, fra 1651 med Bøvling Len og var fra 1653 rigsråd. Overtog 1656 Egeskov Slot og 1663 Flintholm på Sydfyn.

Lensmand 1655 til Riberhus og Møgeltønder, og 1658-1662 til Nyborg.

Blev feb. 1658 under Karl Gustav-krigene holdt til fange på Nyborg Slot, men var efter løsladelsen meget aktiv og udsendtes bl.a. til Haag for at søge hjælp.

Var ved enevældens indførelse adelsvældets fremmeste talsmand. Skrev en række dagbøger. Epitafium i Roskilde Domkirke. [52]

1661 Hans Christophersen von Schack (1609-1676)[redigér]

Søn af Christopher Schack til Gut Basthorst i byen Lauenborg og Anne von Deden fra godset Undevad i Angel, hvor han fødtes. Gift 1648 med Anna Ottosdatter Blome (1632-1688), datter af Otto Blome til Kaltendorf. [53] [54] [55] [56] [57] [58]

Blev 13 år gl. page hos amtmanden i Flensborg og gjorde tjeneste på dansk side i Kejserkrigen, men trådte så 1630-1635 i svensk tjeneste i Tyskland, derefter ansat i den franske hær indtil 1651, da han var generalmajor. Tog så ophold på sine godser Gültzow og Rosenthal i hertugdømmet Sachsen-Lauenburg, var der overamtmand, men blev 1656 kommandant i Hamborg.

Blev 6. jan. 1658 generalløjtnant i den danske hær, var kommandant under Københavns belejring og udnævntes 1660 til rigsfeltherre.

Fik jan. 1661 livsbrev på Møgeltønder og Riberhus Len, blev stiftsbefalingsmand og købte samme år Møgeltønderhus.

Fik 27. jan. 1664 skøde på Gram Slot for en pris på 13.400 rd., efter en auktion sidste dag i året 1663, hvor højestbydende fortrød.

Lensgrevepatent 1671 til grevskabet Schackenborg. Tildelt Gisselfeld af kongen.

Bisat i familiekapellet i Trinitatis Kirke, København.

1671 Schackenborg[redigér]

Møgeltønderhus skiftede 1671 ved oprettelsen af grevskabet navn til Schackenborg.