Redigerer 1777 Skodborg Herred

{{header
| titel = [[Danmark]]sbeskrivelse
| år = [[:kategori:1777|1777]]
| forfatter = Nicolay Jonge
| forrige = [[1777 Vandfuld Herred|Vandfuld Herred]]
| afsnit = '''[[Skodborg Herred]]''' i [[1777 Bøvling Amt|Bøvling Amt]] [http://www.h58.dk/Jonge_dk/Boevling_Amt.pdf]
| næste = [[1777 Ulfborg Herred|Ulfborg Herred]] 
}}

[[Skodborgherred]] er af samme [[beskaffenhed]], i [[henseende]] til [[korn]]s og [[kreatur]]enes godhed. Det grænser mod norden til [[Limfjorden]], mod sønden til Nørnissumfjord eller Norfjord, mod østen til [[Hjermherred]] og mod vesten til [[Vandfuldherred]].

Det indbefatter ét [[købstad]]sogn i [[købstad]]en [[Lemvig]], og seksten [[landsbykirke]]sogne, hvilke er:
__toc__
Vi mærker nu hvert [[sogn]] især, nemlig:

=== Det [[kirkesogn]] i den [[købstad]] [[Lemvig]] ===
[[Lemvig]] er en smuk lille søkøbstad, beliggende i en dyb [[dal]] ved en [[vig]] af [[Limfjorden]], som går op til og forbi [[Lemsogn]], og kaldes [[Lemvig]].
Byen er omringet på de tre sider, mod østen, sønden og vesten, med en kæde af høje bakker og bjerge, som betager al udsigt ud til landet på de kanter.
Men på den nordre side har byen en dejlig prospekt ud over [[Limfjorden]], da byen har både god sejlads og godt fiskeri her i [[fjord]]en.

Byen ligger under 56 grad 45 minut. latitud, og 24 grad 16 min. long., samt 18 [[mil]] fra [[Ålborg]], 12 [[mil]] fra [[Viborg]], 24 [[mil]] fra [[Ribe]].
Byen har overflødighed på fersk sø og rindende vand; thi sydøst fra byen i dalen ligger en fersk og fiskerig sø, som indsluttes af bakkerne.
Fra søen løber en strøm eller å tæt østen ved byen ud i [[Limfjorden]], hvori også fanges adskillige fisk.

Byens ældste [[købstadprivilegium|købstadsprivilegier]] er brændte i byens [[ildebrand]], så at de ældste som nu haves er af år 1545.
Byens huse er byggede så tæt ned ved [[fjord]]en, at vandet, når det er højt, står tæt op til dem. 
Byens [[kirke]], vor Fruekirke kaldet, er en stor og smuk korskirke, men ligger meget dybt, hvorudover begravelserne om vinteren stå halv fulde af vand.
Byen har et [[hospital]] til 6 lemmer, stiftet år 1634, og dets nye bygning opført år 1749.
Ved den nordre side af byens [[torv]] ligger [[rådhus]]et, eller nu [[tinghus]]et kaldet, hvis grundmurede bygning er opført år 1755.
Byens [[magistrat]] er en [[byfoged]], som tillige er [[herredsfoged]] i [[Skodborgherred]], og holder byting om fredagen, men herredsting om torsdagen.

Til og fra byen falder besværlige onde veje formedelst de store bakker omkring byen.
Men ellers har byen god næring af [[skibsfart]] og [[fiskeri]].
Den gode egn i de tvende bekendte [[herred]]er, nemlig Vandfuld- og [[Skodborgherred]]er, som byen ligger ved, forårsager god afsættelse med [[hest]]e, [[stud]]e, [[køer]], [[får]], [[svin]], [[smør]] etc., som afgår til [[Hamborg]], [[Norge]], [[København]].
En stor hindring i sejladsen til byen for skibe er [[Løgstør]]s høje grunde, hvor varer og ladninger må udlosses, og føres over på fladbundede kåge, hvilket forårsager bekostning, megen besværlighed og tidsspilde, indtil skibene blive så lette, at de kan flyde over de flade grunde og lave vande.
Man fanger her alle slags fisk, såvel i havet som i [[Limfjorden]].
Her er en skøn sigte- og grubenmølle.
Byens agre og [[eng]] er 68 tdr. [[hartkorn]].

[[Torvedag]] holdes hver tirsdag; men ellers holdes her fem årlige markeder, nemlig den 7. marts med heste, og 13. marts med heste og [[kvæg]] i to dage; ligeledes den 22. maj og 24. juli. [[Krammarked]] holdes næste tirsdag før Bartholomæidag og den 9. oktober med heste og [[kvæg]].

Posten, som medbringer breve fra [[Hamborg]] og [[København]], kommer om fredagen, og går bort igen samme dag. Den post, som medbringer breve fra [[Ribe]], [[Varde]] og [[Ringkøbing]], kommer og går ligeledes om fredagen.

=== [[Lemsogn]] ===
som og kaldes Nørrelem, er [[anneks]]et til [[Lemvigkøbstadsogn]]. Dertil hører:
* [[Kabbel]], en [[herregård]], beliggende tæt ved [[købstad]]en [[Lemvig]] på en bakke, hvor neden for ses grønne [[eng]]e, og tæt derhos [[Limfjorden]]. Her haves en behagelig udsigt til [[Lemvig]], [[Thyeland]], [[Vandfuldherred]], så og til de forbisejlende såvel på [[Vesterhavet]] som [[Limfjorden]]. Ved [[gård]]en og i marken er, indrettede skønne fiskedamme. Dens fri [[hovedgård]]stakst er 33 tdr. 6 skp. 3 fjk. 2 alb., [[bøndergods]] 253 tdr. 7 skp., [[tiende]]r 96 tdr. Til [[gods]]et hører tre [[kirke]]r: Lem- Gudum- og Fabergkirke. Under denne [[herregård]] er henlagt den halve del af den ukomplette [[sædegård]], [[Ørs]] i [[Romsogn]], hvis halve [[hovedgård]]stakst er frit [[hartkorn]] 5 tdr. 6 skp. 1 fjk. 2 alb., [[bøndergods]] 64 tdr. 2 skp. 3 fjk. 1½ alb., [[tiende]]r 28 tdr.
* Skovgård
* Skovshovedboel
* Skillerhøjhuse
* Mosekjergård
* Abelgård
* Splisboel
* Skidengård
* Bjerregård
* Nørreskov
* Fotterupgård
* Bak
* Vejshus
* Damsgård
* Møllehøj
* Østerboel
* Ravndalgård
* Tonsberg
* Kjergård
* Nørkier
* Brusgård
* Gieldsgård
* Lemtorp
* Gammeltofthus
* Nørbrydeboel
* Sønderbrydeboel

=== [[Bøvlingsogn]] ===
hvis [[kirke]], beliggende længst vester i [[sogn]]et, er anselig, og har et højt [[tårn]] med et [[spir]] i midten, og fire mindre [[spir]] i hjørnerne, består af
* Østerbøvling
* Brorupby
* Krogshede
* Østergård
* Bredsgård
* [[Ryssensten]], en [[herregård]] og [[hovedsæde]] for [[baroni]]et [[Ryssensten]]. Denne gård har tilforn heddet [[Bøvling]], og var i [[fordum]] tid et [[kongelig]]t [[slot]], som i de [[katolsk]]e bispers tider lå til [[bispestol]]en i [[Ribe]], indtil [[Reformationen]]s tid, da det med alt [[gejstlig]]t [[gods]] blev [[sekularisere]]t, og forfaldt til [[konge]]n og [[kronen]], og blev et [[kongelig]]t len. Efter [[suverænitet]]en er [[gods]]et solgt til [[partikulær]] [[ejendom]]. År 1672 blev denne [[gård]] med flere af [[baron]] [[Henrik Ryse]] oprettet til et [[baroni]], med navn af [[Rüsenstein]]; og bestod dette friherskab af 3.500 tdr. [[hartkorn]]. Gården har sit eget [[birk]], og [[birketing]]et holdes hver fredag. På gården holdes [[staldstud]]e. Foruden de [[gård]]e, som høre under dette [[baroni]], hører også halvparten af [[gård]]en [[Ørs]] i [[Romsogn]]. [[Ryssensten]]s fri [[hovedgård]]stakst er 48 tdr. 3 skp. 2 fjk. 1 alb., [[bøndergods]] både til [[Ryssensten]] og til Halvørs er 1.304 tdr. 2 fjk. 1 alb., [[mølleskyld]] 8 tdr. 4 skp., [[tiende]]r 45 tdr.
* Klesgård
* Qvistboel
* Brogård
* Søgård
* Agergård
* Bådsgård
* Kjøldige
* Mose
* Storbjerg
* Ågård
* Lillebjerg
* Gadkier
* Sudermark
* Magård
* Vilsensgård
* Lykken
* Trøjborg
* Kjølhede
* Præstegården
* Degneboligen
* Smørpot
* Fjordside. Ved [[fjord]]en ud imod havet er store marskenge, kaldet Heusøre, som overskylles om vinteren, [[marsk]]høet slås altid førend [[geest]]høet
* Gammelgård
* Møllegård
* Godballe
* Fåremølle
* Grønkier
* Illevad
* Nørklitgård
* Skadhede
* Pugpøt
* Salsgårde
* Øststergård.
Udi dette [[sogn]] er stor mangel på [[tørveskær]]

=== [[Flyndersogn]] ===
er [[anneks]]et til [[Bøvlingsogn]], og består af
* Flyndergårde
* [[Bekmark]], en [[herregård]], som vel er fri, men nu ukomplet, da det meste [[hartkorn]] er bortsolgt fra [[gård]]en, som ligger i en frugtbar egn, dens fri [[hovedgård]]stakst er 34 tdr. 6 skp. 1 fjk. 1 alb., [[mølleskyld]] 2 skp. 2 alb., [[bøndergods]] 59 tdr. 7 skp. 1 fjk., 1 alb.
* Vangård
* Bekmarksbro
* Ilkier
* Fåregård
* Rakjergård
* Store- og Lillesindbek
* Hende
* Grønkjergård
* Store- og Lillefoelbek
* Bieret
* Ringhøj
* Pangtoft
* Vejen
* Agergård
* Hiorthede
* Kjergård
* Lilleørs
* Mosbek
* Pindstrupboel
* Sandbek
* Køigård
* Kirkegård
* Galmstrup
* Bandal
* Øgendal
* Stie
* Bak
* Stensbak
* Møllegård
* Flyndermølle
* Vibholt
* Brandborg
* Kåberup
* Lillevibholt
* Rutenborg
* Potager
* Mosegård
* Stavnstrup
* [[Krogsgård]], en ukomplet [[sædegård]], hvilken er lagt som en [[ladegård]] ind under den [[herregård]] [[Nørre Holmgård|Holmgård]] i [[Møborgsogn]], dens fri [[hovedgård]]stakst er 10 tdr. 5 skp. 2 alb.

=== [[Lomborgsogn]] ===
som i forrige tider er kaldet Langbjergsogn af sin beliggenhed, hvorudover den bekendte danske [[professor]] [[astronomi]]æ [[Christen Sørensen Longomontanus]], som var en bondesøn fra dette [[sogn]], gav sig det [[latin]]ske tilnavn.
Dette [[sogn]] består af enlige [[gård]]e og [[sted]]er, som er:
* Brogård
* Krabsmark
* Mulesgård
* ved [[kirke]]n
* under Bjerget
* Nørrekjergård
* Årmosgård
* Hvasesgård
* Mosengård
* Møldamsbjerg
* Vingelby
* Søndervingelby
* Østerbjerg
* Tverhulhus
* Storebjerg
* Lundsby, hvor nogle gårde ligge sammen
* Nederravnsbekgård
* Nørrehedegård
* Sønderhedegård
* Sønderravnsbek
* Østerkronborg
* Vesterkronborg, ved enden af Kronhede, som ligger til dette [[sogn]]
* Østermøllested
* Mølgård
* Moltrupgård
* Gladbjerggård
* På [[hede]]n
* Døigård
* Risbekgård
* Østefjellergård
* Mellemfjellergård
* Vesierfjellergård
* Sønderfjellergård
* Præstegården
* Drøfdal

=== [[Romsogn]] ===
er [[anneks]]et til Lomborgkirke, og ligger på Romhede, som man kan tydelig se at have været i [[fordum]] tid dyrker under ploven, og da haft mange beboere, og været større i omkreds, eftersom både [[kirke]]n og kirkegården er meget større, end som behøvedes til dette lille [[sogn]], der nu kun består af enlige [[gård]]e, undtagen Romsby, hvor nogle få [[gård]]e ligge sammen
* Roesgård
* Mellemdybgård
* Østeroverby
* Overdybgård
* Mellemoverby
* Bjerregård
* Sodborrig
* Nederdybgård
* Qvistgård
* Anneksgården
* Ravnsbek
* Holgård
* [[Ørs]], en fri, men ukomplet [[herregård]], hvoraf den ene halve del hører til [[baroni]]et [[Ryssensten]], som har den halve [[hovedgård]]stakst fri [[hartkorn]] 5 tdr. 6 skp. 1 fjk. 2 alb., [[bøndergods]] 64 tdr. 2 skp. 3 fjk. 1½ alb., [[tiende]]r 28 tdr., men den anden halve del med den øvrige halve [[hovedgård]]stakst fri [[hartkorn]] hører til den [[herregård]] [[Kabbel]] i [[Nørlemsogn]]. Ved [[gård]]en er en å, kaldet Ørevejle, som løber igennem nogle frugtbare dale sønden for Gudomsklosters [[hede]] til Kjergårds mølle, og derfra til det ladested [[Struer]] og ud i [[Limfjorden]].

=== [[Tørringsogn]] ===
består også af mest [[gård]]e, nemlig:
* Præstegården, som i [[fordum]] tid har heddet Hestdal, og ligger i en dyb dal
* Halgård
* Søegård
* Dalgård
* Lillemågård
* Tøringbjerg
* Boler
* Begsgård
* Lindskrog
* Gamsmark
* Sigsboel
* Vejgård
* Vedkier
* Sigbjerggård
* Æskebekgård
* Kjergård
* Nørrekokholm
* Sønderkokholm
* Kalløseby, hvor nogle få [[gård]]e ligger sammen
* Balleby, hvor få [[gård]]e ligge samlede
* Storegård
* Polborgby
* Grandsgård
* Høgelundsboel
* Lovmandsgård
* Humersgård
* Dusgård
* Farbekgård
* Sudergård
* Agergård
* Lykkegård
* Storemågård
* [[Vadskjærgård]], en [[herregård]], som har fået sit navn af sin beliggenhed hos et vad og et kær; dens fri [[hovedgård]]stakst er 20 tdr. 6 skp. 3 fjk. 1 alb., [[bøndergods]] 325 tdr. 2 skp. ½ alb., [[mølleskyld]] 4 tdr. 6 skp. 2 fjk., [[tiende]]r 29 tdr.

=== [[Heldumsogn]] ===
er [[anneks]]et til Tørringkirke. Til [[sogn]]et hører:
* Ballegård
* Nørrevinkel, en stor bondegård på 12 tdr. [[hartkorn]]
* Søndervinkel
* Anneksgården
* Østergård
* Markboel
I [[sogn]]et er en stor bakke, Kongsborg kaldet

=== [[Gudumsogn]] ===
dertil hører [[Gudumkloster]], en fri, men nu ukomplet [[herregård]], som før [[Reformationen]] har været et [[nonnekloster]] med en [[priorinde]], men, efter [[Reformationen]], da [[kloster]]et med andre [[gejstlig]]e godser blev [[sekularisere]]t, hjemfaldt det til [[konge]]n og [[kronen]], og blev et [[kongelig]]t [[len]]; siden har [[konge]]n solgt det til [[partikulær]]e ejere. Gården er nu ved [[auktion]] skilt ved sit fulde [[hartkorn]]. Det fjerde hus på borggården er indrettet til sognekirke, og indviet år 1560, efter at klosterkirken afbrændte år 1559. Gårdens fri [[hovedgård]]stakst er 22 tdr. 5 skp. 2 fjk. 2 alb. 

Til gården hører en stor [[hede]], kaldet [[Gudumkloster]]s [[hede]], hvor man midt i samme Gudumshede finder utallige høje, hvori skal efter fortælling ligge begravet alle de, som faldt i feltslaget, der skal her have stået imellem de danske og [[engelsk]]e, hvis anfører ligger begravet i den største høj, kaldet Angelands- eller Amlandshøj; ligesom også den hosliggende mosehede Angelandsmose. Om dette er allerede meldt ved [[Dybesogn]] i [[Vandfuldherred]]. Gudumpræstegård er prægtig opbygget som en [[herregård]] med en smuk have hos.

Bag [[præstegård]]en ligger en stor høj, Robjerg kaldet, hvor [[kong]] Roe skal ligge begravet
* Krøkier
* Vium
* Krogsgård
* Skovgård
* Østerlind
* Vesterlind
* Skov
* Degneboligen
* Østertang
* Meltang
* Søndertang
* Hedegård
* Haverskov
* Fiskbekby
* Højbjerg
* Østerbirum
* Nørretang
* Borre
* Serup
* Alsbjerg
* Hvistendahl
* Hornshøj
* Stafsboel
* Nørrebredal
* Sønderbredal
* Kremshale
* Gammeltoft
* Hestebekby
* Sibberkier
* Ørevejle
* Krog
* Møllegård
* Gudumklostermølle
* Skodborgby
* Remer
* Østergård
* Tredbjergby
* Tredbjerggård
* Snukier
* Mellembirum
* Tangsgård
* Lillebirum
* Åmølle
* Storebirum
På markerne her i [[sogn]]et findes en stor mængde af [[hedensk]]e gravhøje.

=== [[Fabjergsogn]] ===
er [[anneks]]et til Gudumkirke. Til dette [[sogn]] hører:
* Sønderbygård
* Fabjergmølle
* Kogesboel
* Nørgård
* Bloksgård
* Prestmark
* Kjergård
* Hverveltoft
* Brunshus
* Nilsmølle
* Sanden
* Fabjergdal
* Hyldgård
* Degnebolig
* Fruebøl
* Tinggård
* Sønderboring
* Qvisgård
* Avensborg
* Vintersgård
* Katterupgård
* Korslund
* Toften og Bole
* Østerboel
* Kiær
* Pigsboel
* Bjerget
* Vesterdal
* Storevesterdal
* Lillevesterdal
* Ængelund
* Agergård
* Brokensgård
* Naversboel
* Melboring
* Svensensgård
* Søegård
* Lundsby
* Prebensgård
* Pindboel
* Balletoft
* Ørevishus
* Haverballe
* Heden
* Rottergård
* Nørreboring

=== [[Nørnissumsogn]] ===
ligger ved [[Limfjorden]], og består af
* Nørnissumby
* Sønderbyskovgård
* [[Kongensgård]], en fri, men nu ukomplet [[herregård]], thi [[bøndergods]]et er ved [[auktion]] bortsolgt fra [[gård]]en, og nu adsplittet. Gården ligger ved [[Limfjorden]], dens fri [[hovedgård]]stakst er 21 tdr. 6 skp. 2 fjk., 1 alb.
* Kierhøjhus
* Hyldgård
* Nissumbjerggård
* Agergård
* Storekamstrup
* Nørrebyskovgård
* Ganterøgård
* Ædalboel
* Kalborggård
* Smertlundboel
* Lillekamstpupgård
* Ardalgård
* Lindsboel
* Hundskiær
* Pilegård
* Broksgård
* Nørballegård
* Vesterstokholmgård
* Studsgård
* Sønderballegård
* Præstegården
* Smidsboel
* Grumisgård
* Brusgård
* Lilleborumgård
* Storedborum
* Farborg
* Halsboel
* Tvidsboel
* Grylgård
* Søndertobro
* Høisgård
* Nørretobro
* Østerstokholm
* Stovelbek
* Åbenrå
* Gribsgård
* Østerboel
* Vesterboel
* Skafsgård
* Blæsbjerg
* Lundgård
* Ausgård

=== [[Resensogn]] ===
ligger ved [[Limfjorden]], og består af
* Resenby
* Kokholm
* Kiersgårdsig
* Matterup
* Budsgård
* Pilgård
* Præstegården
* Øregård
* Drøsvad
* lille Ælbek
* store Ælbek
* Langergård
* Damsgård
* Bjerregård
* Hafgård
* Dalgård
* på [[hede]]n Hedegård
* Katsig
* Lillehumellund
* Kårborg
* Moe
* Nakholm
* Toftum
* Hek
* Rotborg
* Dusdeie
* Maslund
* Æsthauge

=== [[Humlumsogn]] ===
er [[anneks]]et til Resenkirke. Dertil hører:
* [[Vejberggård]], en fri, men ukomplet [[herregård]], som i de [[katolsk]]e [[bisp]]ers tid var et af Riberbispedoms [[gejstlig]]e [[gods]]er, men ved [[Reformationen]] [[sekularisere]]t, og hjemfaldt til [[konge]]n og [[kronen]], som siden har solgt den til [[partikulær]]e ejere; dens fri [[hovedgård]]stakst er 11 tdr. 1 skp. 3 fjk. 1 alb., [[bøndergods]] 98 tdr. 6 skp. ½ fjk., [[tiende]]r 35 tdr.
* Foldgård
* Bakken
* Tageskov
* Gotterup
* Kier
* Tagvad
* Barstdal
* Skanderborg
* Øreskov
* Nørregård
* Bredalgård
* Gadegård
* Gadeboel
* Ryttergård
* Mogensgård
* Broensgård
* Åensbjerg
* Lillehedegård
* Sønderlund
* Storelund
* Kirkegård
* Klostergård
* Bakken
* Pallesgård
* Stokendal
* Østerbygård
* Bremholt
* Strandberggård
* Bramdal
I dette [[sogn]] var [[fordum]] den bekendte Humlehavn ved [[Limfjorden]], hvor [[kong]] [[Knud den Hellige]] forsamlede en del af den danske [[flåde]] og krigsfolk, som skulle gå til [[England]].

=== [[Møborgsogn]] ===
består af adspredte [[gård]]e og enlige [[sted]]er. Dertil hører:
* [[Nørre Holmgård|Holmgård]], en skøn [[herregård]], hvortil er godt [[fiskeri]] både i den sø, Ulsøe kaldet, så og i åen og i fiskedamme. Under denne [[herregård]] bruges [[Krogsgård]] som en [[ladegård]], der ligger i [[Flyndersogn]], dens fri hovedgårdstakst er 34 tdr. 2 skp. 3 fjk. 1 alb., [[mølleskyld]] 5 tdr. 2 skp. 2 fjk. 2 alb., [[bøndergods]] 225 tdr. 5 skp. l fjk. 1 alb., [[tiende]]r 20. tdr.
* Præstegården
* Østerby
* Krebsgård
* Torpby
* Åbjerg
* Kulsbek
* Stenbro
* Kjergård
* Snarengård
* Norenberg
* Overgård
* Heden
* Vesterbosen
* Østerbosen
* Kattenhøj
* Søehus
* Mobjergå
* Hylkedal
* Lundgård
* Skrædergården
* Mose
* Amstrup
* Vesterskovgård
* Østerskovgård
* Dride

=== [[Neessogn]] ===
er [[anneks]]et til Møborgkirke, og har lidt år 1721 skade af [[vandflod]]. Til [[sogn]]et hører:
* Neesby
* Skalstrupby
* [[Ulsund]], en [[herregård]], beliggende ved en å, kaldet Ulsund eller Uldsund, og af andre Ulfsund, hvilken å falder ud i Bøvlingfjord, så at her haves skønt fiskeri af [[aborre]]r, [[gedde]]r, helt og [[flynder]]e; denne [[herregård]] har ofte lidt skade af [[vandflod]] år 1701, da den allerførst fik moderation i sine skatter: siden har den atter lidt skade af havets indbrud, og år 1765 blev den befriet fra at svare [[kongelig]]e skatter af 21 tdr. 2 skp. 3 fjk. 2 alb. [[bøndergods]]-[[hartkorn]], dog med vilkår, at ejeren skulde inden seks års forløb tilkøbe sig det manglende [[hartkorn]]. Gårdens fri [[hovedgård]]stakst er 27 tdr. 4 skp. 2 fjk. 2 alb., [[bøndergods]] 210 tdr. 1 fjk. l alb., [[tiende]]r 6 tdr.
* Nøragergård
* Gotterupboel
* Lillebjerregård
* Kørdigeboel
* Vesternees
* Nørresakskier
* Søndersakskier
* Brunsled
* Lillesandbekboel
* Moesboel
* Bakenboel
* Hvidhuseboel
* Hedenbole
* Kirkeby
* Jørgensgård
* Fjordsidegård
* Ballesiggård
* Skovhedegård
* Gråkjergård
* Skovhedehuse
* Kimenhuse
* Frølesgård
* Hangård
* Nørbygård
* Hårpøtgård
* Sandbekgård
* Ørnskovboel
* Knebersholmboel
* Grønnemøldam i Ulsundby

=== [[Venøesogn]] ===
består af den ø Venøe, som også kaldes Vennerland, er en liden omflydt ø, beliggende i [[Limfjorden]] tæt ved Ottesund, imellem [[Thy]], [[Salling]] og [[Harsyssel]]. Denne ø har sin egen [[kirke]] og sin egen [[sognepræst]]. Indbyggernes beste næring er [[fiskeri]] i [[Limfjorden]]. På øen ligger
* Vennerby
* Sønderbyskov
* Vejsbjerg
* Nørrebyskov

=== [[Harboøresogn]] ===
er [[anneks]]et til Engbergkirke i [[Vandfuldherred]]. Dette [[Harboøresogn]] er mere end halvanden [[mil]] i længden, og grænser næst ind til Aggersogn i [[Ålborgstift]] udi [[Thyland]] i [[Refsherred]]. Dette [[sogn]] ligger ved den nordre ende af [[Vandfuldherred]], imellem [[Vesterhavet]] på den vestlige side og [[Limfjorden]] på den østlige side, så at halen af [[Limfjorden]] strækker sig lige til Ferringsand.

Dette [[sogn]] har ofte været undergivet store farligheder, både af [[sandflugt]], der ødelægger beboernes [[ager]] og [[eng]], så og af [[vandflod]], da to forfærdelige havgange, nemlig julenat år 1717, og nytårsdag år 1720, oversvømmede landet, så at det stod i yderste fare for rent at undergå og bortskæres af bølgernes stærke magt. En stor [[vandflod]] år 1760 jævnede sandbakkerne ved havet. Imellem [[klit]]terne eller sandbakkerne have indbyggerne deres huse, men leve i største frygt og fare i storm og uvejr om vinteren for [[vandflod]]. Her vokser en mængde marskhø; men de have nu næsten slet intet af agerdyrkning, men holde nogle få får, og i øvrigt leve af [[fiskeri]], såvel i havet som i [[Limfjorden]]. På havbredden ud til [[Vesterhavet]] findes en stor del [[rav]]- eller bernsten, som flyde op.

[[Sogn]]et består af
* Lilleøre
* Vejelby
* Vristsandholm
* Kirkefården
* Stavsholmgårde
* Køn
* Nørrelangøre
* Langerhus og Tørfiskerhuse
Udi matriklen findes endnu disse følgende: Brusgård, Falkesgård, Kolsgård, Havnhus, Sandgård, Agerhus, Nørmark, Flyholm; men de må formodentlig af [[sandflugt]] eller [[vandflod]] være nu ødelagte.


[[kategori:Skodborg Herred]]
[[Kategori:1777 Bøvling Amt]]