Ribe 1577 Giertrud Povels

Anno 1577 tirsdag den 12. februar vidnede de 8 mænd, at ærlig og velforstandig mand Mikkel Christensen slotsskriver på Riberhus stod her i dag for tingsdom og oplæste et register på dem som den troldkone, der sidst blev brændt ved Hviding Herredsting, udlagde for trolddom.

Udi hvilket register blandt andet meldtes, at førnævnte troldkone udlagde gammel Giertrud Povels i Bødelsgaden her udi Ribe også for troldkone at være, og til jertegn berettede og sagde Mikkel skriver: 'At førnævnte troldkone, som den samme tid blev brændt, bestod, førend hun blev brændt, at deres afguder de havde, den ene hed Rusp, den anden hed Ruspian'.

Og derfor sagde Mikkel Skriver: 'At samme af de førnævnte troldkoner, som blev udlagt samme tid, da de blev røbte, bortrømte de som kørte bort, og de som ikke kørte bort, løb bort'.

Og stod førnævnte Giertrud Povels og Matthias Povelsen, hendes søn, her i dag til vedermålsting, og hørte samme vidnesbyrd og register oplæse.

Samme 8 mænd vidner. Forvidner Anna Ibsdatter, tjenende Jørgen Pott.

Først vidnede Anna Ibsdatter ved hendes sjæls salighed og oprakte fingre, at det skete sig så, for omtrent tre år siden, da Kirsten Pottes havde gjort barsel, kom Giertrud Povels ind til Jørgen Potts, og bad hende om noget mad-spad, da svarede Anna Ibsdatter hende og sagde: 'Nej, at hun havde slet intet dermed at give noget bort af deres mad', men sagde: 'Her går Jørgen Pott selv og hendes søster beder dem derom, befale de mig at give noget bort af deres mad, da skal jeg vel give eder det'.

Så, da Giertud Povels gik ud af gadedøren og Anna Ibsdatter stod på fremgulvet, sagde Giertrud til hende: 'Du kunne vel give dine kanutter og du vil ikke give mig noget'.

Da svarede Anna hende: 'Jeg har ingen kanutter at give noget'.

Ved det samme gik Giertrud Povels til døren og sagde til hende: 'Ja, du skal engang få skam derfor'.

Og otte dage efter at Giertrud Povels havde lovet hende ondt, da vederfores og hende ondt, så at hun måtte endelig til Hans Bartskiær, og han tog et stort ben af hendes finger, den højre tommelfinger, og gik der et helt led af fingeren som hun lod se her i dag for tingsdom.

Hun kunne aldrig få ro nat eller dag, førend hun fik samme ben udtaget, thi hun skadede slet intet udi samme finger, førend hun lovede hende ondt.

Og nogen kort tid derefter mødtes de tilsammen for Fiskergadens ende, da sagde Giertrud Povels til hende: 'Hvad skader dig?'

Da sagde Anna Ibsdatter: 'Du ved vel, hvad mig skader, din gamle djævel, det du få skam'.

Og fulgtes så op ad torvet med hverandre, da skiltes de ad, og Anna gik til Hans Bartskiær og lod sig forbinde.

Fremdeles vidnede og bestod Jep Borrig, at en dag som Giertrud Povels gik af tinget, da hørte han, at hun sagde: 'Dersom de 12 mænd sværger mig tog over denne sag, mig er tillagt, og jeg siden kan fange min fod på jorden med dem igen, da skal de få skam igen derfor'.

Og stod Giertrud Povels og hendes søn Matthis Povelsen her selv i dag til vedermålsting og hørte samme vidnesbyrd.

Vidner 8 mænd og signantes, at i dag, før de 12 mænd gjorde deres ed om Giertrud Povels, da var det og hendes 3. ting, at hun tilbød sig, om der var nogen, som hende ville eller kunne beskylde, at hun havde gjort nogen trolddom, da skulle de nu komme tilstede og det tilkendegive.

Dertil svarede Niels Povelsen, at han på kgl. majestæts vegne havde kaldet togsmænd på hende, efterdi hun var udlagt for en troldkone udi Hviding Herred af den troldkvinde, som der sidst blev brændt efter det registers lydelse, Mikkel Christensen slotsskriver på Riberhus frembar og læste i dag for tingsdom, førend tog blev hende oversvoret.

Først, efterdi Niels Povelsen havde tilbudt hende 3 ting, om hun kunne lovlig forværge sig fri for sig den tolddomssag, hende var tillagt af den troldkvinde, som sidst blev brændt ved Hviding Herredsting, efter det registers lydelse, de hørte for dem i dag af Anna Ibsdatter og Jep Borrrig, borger ibid., svor de Giertrud Povels til en troldkone at være, og derfor at stå hendes ret. Og stod Giertrud Povels og hendes søn Matthis Povelsen her selv i dag til vedermålsting og hørte, at samme tog blev hende oversvoret, eftersom forskrevet står.

1577 lørdag den 23. februar vidnede de 12 mænd, at Søren Jacobsen borgmester her stod i dag for tingsdom og lod kgl. majestæts vor nådigste herres den sidste recesses ene artikel om troldfolk læse og forkynde, straks efter at Niels Povelsen havde ladet læse og kundgøre den landstings stævning over de 12 mænd som svor om Giertrud i Bødelsgade for den trolddom som hende var tillagt, og Søren Jacobsen var derudover overbødig til til på menige borgmester og råds vegne, at dersom det bør dem med rette at dømme og sige derpå, som de ville forsvare.

Samme 12 mænd og signantes vidne, at Christen Friis på menige 12 togsmænds vegne, som svor om Giertrud Povels i Bødelsgade, og gjorde deres skudsmål ind i borgmester og råd, ville nyde og undgælde hvad sentens og dom, de dem afsigendes vorder, hvad samme deres togs-ed, de Giertrud Povels oversvoren har, bør ved magt at blive eller ej, efterdi de er for samme deres ed stævnet til Viborg Landsting, og var derudover gerne begærende, at de måtte nyde deres privilegier og friheder, som fremfarne herrer og konger i Danmark har nådelig forundt og givet Ribe borgere udi det, at de ikke skulle kaldes eller stævnes her ud af Ribe andensteds, end først for deres tilbørlige dommere, og siden for kgl. majestæt selv og Danmarks råd, hvilke privilegier og friheder kgl. majestæt vor nådigste herre og konge nådelig konfirmeret og stadfæstet har.

1577 tirsdag før Philip og Jacobs dage vidnede 8 mænd, at Henning Pedersen kæmner tog alle de vidnesbyrd beskreven på Giertrud Povels i Bødelsgade, fra de første og sidste, med den landstings hjemsætning om den trolddomssag hende er tillagt, som findes hos borgmester og råd udi byens forvaring og hvortil togsmændene svor om hende i samme sag, førend hun blev dømt.

Anno 1577 tirsdag før pinsedag dømte Niels Povelsen Giertrud Povels til en ild, efterdi hun er først svoren til troldkone at være af togsmænd, og efter borgmester og råd har siden dømt hende udi lige måde til en troldkone at være, og at stå hendes ret derfor.