Forskel mellem versioner af "Gyldne Løve 1730 Vestirland"

Skift til: navigering, søgning
m
m
 
(14 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
=== 9. nov. 1730 Den Gyldne Løve ===
+
=== 9. nov. 1730 Gyldne Løve ===
 
{{sk
 
{{sk
| navn=Den Gyldne Løve
+
| navn=Gyldne Løve
| hjem=Kbh.
+
| hjem=[[København|Kbh.]]
 
| værft=[[Amsterdam]]?
 
| værft=[[Amsterdam]]?
 
| år=-1730
 
| år=-1730
 +
| ka=22
 
| jma=3684
 
| jma=3684
 +
| fyr=1744111 | da=1730-10-21
 +
| warsh=2011/11/danish-east-indiaman-gyldne-lve-wrecked.html
 +
| {{gps|9|52.39|-9.851}}
 
| liv=88
 
| liv=88
 
}}
 
}}
[[Fregat]]ten Den Gyldne Løve udrustet med 22 kanoner solgtes 1727 af det [[Nederlandske Ostindiske Kompagni]] i [[Amsterdam]] til [[Ostindisk Kompagni]], som 1727-29 med styrmand Niels Smidt sendte det til [[Trankebar]] og [[Aceh]] på det nordlige [[Sumatra]].
+
[[Fregat]]ten Den Gyldne Løve indkøbtes 1727 i [[Amsterdam]] af [[Ostindisk Kompagni]] fra det [[Nederlandske Ostindiske Kompagni]], hvorefter den 1727-29 med styrmand Niels Smidt var i [[Trankebar]] og [[Aceh]] på det nordlige [[Sumatra]].
  
Et midlertidigt konsortium til afløsning for i mellemtiden krakkede kompani ansatte den aldrende norske kartograf Johan Heitman som kaptajn, som pga. kong [[Frederik 4.]]'s død udsatte afrejsen fra København mod [[Trankebar]] til 21. oktober 1730.
+
Et midlertidigt konsortium til afløsning for det i mellemtiden krakkede kompagni ansatte som skipper den aldrende norske kartograf Johan Heitman, der pga. kong [[Frederik 4.]]'s død udsatte afrejsen til omkring 21. oktober 1730, da der betaltes [[fyrpenge]] for sædvanlig ladning fra København til [[Trankebar]].
  
Natten mellem 8. og 9. november 1730 (28. okt. ifølge [[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|britisk kalender]]) nærmede skibet sig nogle skær ud for [[Irland]]s vestkyst og det drev i land ved [[Ballyheigue]] syd for [[Shannon (flod)|Shannon]]-flodens [[Shannon Estuary|munding]] og huggede i grunden, hvor rigningen kappedes og alle 88 mand reddede sig i land.
+
Natten mellem 8. og 9. november 1730 (28. okt. ifølge [[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|britisk kalender]]) nærmede skibet sig [[Irland]]s vestkyst og drev i land på nordsiden af [[Ballyheigue]]-bugten, hvor rigningen kappedes fordi skibet huggede i grunden, hvorefter alle 88 mand reddede sig i land.
  
 
Den i landsbyen boende herremand Thomas Crosbie gav besætningen husly og hjalp med at indbjærge værdigenstande, heriblandt skibets spanske [[sølv]]-skat til værdi af £20.000, gemt i 12 kister, som til dels anbragtes i et solidt stentårn med hvælvinger og kælder befindende sig i et hjørne af gårdspladsen.
 
Den i landsbyen boende herremand Thomas Crosbie gav besætningen husly og hjalp med at indbjærge værdigenstande, heriblandt skibets spanske [[sølv]]-skat til værdi af £20.000, gemt i 12 kister, som til dels anbragtes i et solidt stentårn med hvælvinger og kælder befindende sig i et hjørne af gårdspladsen.
Den 20. november blev størstedelen af besætningen fritaget for tjeneste, heriblandt styrmand Smidt, hvis dagbog er om forliset er bevaret.
+
Den 20. november blev størstedelen af besætningen fritaget for tjeneste, heriblandt styrmand Smidt, hvis dagbog er om forliset er bevaret (han forliste 1737 med skibet ''[[Vendela 1737 Shetlandsøerne|Vendela]]'').
 
Efter nogle uger opgaves at bjærge skibet og herremanden døde i februar mens danskerne lagde planer om at fortsætte rejsen med et andet dansk skib.
 
Efter nogle uger opgaves at bjærge skibet og herremanden døde i februar mens danskerne lagde planer om at fortsætte rejsen med et andet dansk skib.
  
Linje 21: Linje 25:
 
Herefter rejste bl.a. skibspræsten [[Christian Grave]] hjem, mens kaptajn Heitmann i årevis kom til at kæmpe for, at få skatten tilbage og de skyldige dømt.
 
Herefter rejste bl.a. skibspræsten [[Christian Grave]] hjem, mens kaptajn Heitmann i årevis kom til at kæmpe for, at få skatten tilbage og de skyldige dømt.
  
Det viste sig også at flere familiemedlemmer til enken var indblandet, men da Heitman ikke var tilfreds med [[County Kerry]]s dom, blev sagen prøvet i [[Dublin]].
+
Det viste sig også at flere familiemedlemmer til enken var indblandet og da Heitman ikke var tilfreds med [[County Kerry]]s dom, blev sagen prøvet i [[Dublin]].
 
Omkring halvdelen af skatten tilvejebragtes, men resten forsvandt og enken tilbagebetalte vistnok aldrig det hun blev idømt.
 
Omkring halvdelen af skatten tilvejebragtes, men resten forsvandt og enken tilbagebetalte vistnok aldrig det hun blev idømt.
 
Søgsmålene afsluttedes først i 1739, hvorefter Heitmann i 1740 vendte hjem og døde i København.
 
Søgsmålene afsluttedes først i 1739, hvorefter Heitmann i 1740 vendte hjem og døde i København.
 +
* http://irishwrecksonline.net/Lists/KerryListA.htm
 +
* http://thepeerage.com/p26905.htm#i269043
 +
 +
{{r|bog}}
 
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1980JohanHansoen80-88.pdf Johan Hansøn Heitman (1664-1740) en norsk skipper, kartograf og skribent], af Hein Magnus (1980)
 
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1980JohanHansoen80-88.pdf Johan Hansøn Heitman (1664-1740) en norsk skipper, kartograf og skribent], af Hein Magnus (1980)
 +
* New Light on the Golden Lion & the Danish Silver robbery Ballyheigue 1731, af Bryan MacMahon (1991)
 
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1996CaptainJohanHeiman50-85.pdf Captain Johan Heitman, the Golden Lion and the Danish Silver Robbery], af Andrew O'Rourke (1996) [http://tidsskrift.dk/mfs_aarbog/article/download/96484/145331]
 
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1996CaptainJohanHeiman50-85.pdf Captain Johan Heitman, the Golden Lion and the Danish Silver Robbery], af Andrew O'Rourke (1996) [http://tidsskrift.dk/mfs_aarbog/article/download/96484/145331]
 
* [http://tcd.ie/library/epb/blog/2015/02/the-golden-lion-and-its-silver-swag-a-kerry-tale-of-adventure The Golden Lion and its silver swag: a Kerry tale of adventure] (2015)
 
* [http://tcd.ie/library/epb/blog/2015/02/the-golden-lion-and-its-silver-swag-a-kerry-tale-of-adventure The Golden Lion and its silver swag: a Kerry tale of adventure] (2015)
Linje 31: Linje 40:
 
[[kategori:Skib fra Holland]]
 
[[kategori:Skib fra Holland]]
 
[[kategori:Ostindisk Kompagni]]
 
[[kategori:Ostindisk Kompagni]]
[[kategori:Sølv| 1730-11-09]]
+
[[Kategori:Ostindiefarer| 1730-11-09]]
 +
[[Kategori:Søfart til Ostindien| 1730-11-09]]
 
[[kategori:Irland| 1730-11-09]]
 
[[kategori:Irland| 1730-11-09]]
 
[[kategori:Stranding| 1730-11-09]]
 
[[kategori:Stranding| 1730-11-09]]
 
</noinclude>
 
</noinclude>

Nuværende version fra 5. jul 2021, 17:59

9. nov. 1730 Gyldne Løve[redigér]

Fregatten Den Gyldne Løve indkøbtes 1727 i Amsterdam af Ostindisk Kompagni fra det Nederlandske Ostindiske Kompagni, hvorefter den 1727-29 med styrmand Niels Smidt var i Trankebar og Aceh på det nordlige Sumatra.

Et midlertidigt konsortium til afløsning for det i mellemtiden krakkede kompagni ansatte som skipper den aldrende norske kartograf Johan Heitman, der pga. kong Frederik 4.'s død udsatte afrejsen til omkring 21. oktober 1730, da der betaltes fyrpenge for sædvanlig ladning fra København til Trankebar.

Natten mellem 8. og 9. november 1730 (28. okt. ifølge britisk kalender) nærmede skibet sig Irlands vestkyst og drev i land på nordsiden af Ballyheigue-bugten, hvor rigningen kappedes fordi skibet huggede i grunden, hvorefter alle 88 mand reddede sig i land.

Den i landsbyen boende herremand Thomas Crosbie gav besætningen husly og hjalp med at indbjærge værdigenstande, heriblandt skibets spanske sølv-skat til værdi af £20.000, gemt i 12 kister, som til dels anbragtes i et solidt stentårn med hvælvinger og kælder befindende sig i et hjørne af gårdspladsen. Den 20. november blev størstedelen af besætningen fritaget for tjeneste, heriblandt styrmand Smidt, hvis dagbog er om forliset er bevaret (han forliste 1737 med skibet Vendela). Efter nogle uger opgaves at bjærge skibet og herremanden døde i februar mens danskerne lagde planer om at fortsætte rejsen med et andet dansk skib.

Enken fik udbetalt £4.000 i dusør, men i juni 1731 blev 6 af kisterne røvet af en bande på 60 mand, som sårede 3 af de danske vagter uden at bl.a. kaptajnen turde at gøre modstand. Herefter rejste bl.a. skibspræsten Christian Grave hjem, mens kaptajn Heitmann i årevis kom til at kæmpe for, at få skatten tilbage og de skyldige dømt.

Det viste sig også at flere familiemedlemmer til enken var indblandet og da Heitman ikke var tilfreds med County Kerrys dom, blev sagen prøvet i Dublin. Omkring halvdelen af skatten tilvejebragtes, men resten forsvandt og enken tilbagebetalte vistnok aldrig det hun blev idømt. Søgsmålene afsluttedes først i 1739, hvorefter Heitmann i 1740 vendte hjem og døde i København.

Bog