Forskel mellem versioner af "Bavngård i gammel tid"

Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
 
== 1770-1772 udflyttedes ½ delen af [[Overgård, Hjortvad]] ==
 
== 1770-1772 udflyttedes ½ delen af [[Overgård, Hjortvad]] ==
[[Anders Nielsen Løve]] købte [[Hjortvad 1760 Anders Nielsen gæld|20. feb. 1760]] <small><sup>1</sup>/<sub>10</sub></small> af den nedlagte ½-gård [[Gudsnapgård]] fra [[Hans Lauritzen]], som havde ½-parten af den haderslevhusiske gård [[Overgård, Hjortvad|Overgård]] i Hjortvad by, hvor [[Mads Sørensen]] besad den anden ½-part, men kort efter at [[Hans Lauritzen]]s ½-gård [[Hjortvad 1760 Ebbe Petersen auktion|18. marts 1760]] solgtes på auktion til [[Ebbe Petersen]] for 114 rd., overtog [[Anders Nielsen]] også den bortauktionerede ½-gård.
+
[[Anders Nielsen Løve]] købte [[Hjortvad 1760 Anders Nielsen gæld|20. feb. 1760]] <small><sup>1</sup>/<sub>10</sub></small> af den nedlagte ½-gård [[Gudsnapgård]] og kort efter en haderslevhusisk ½-gård i Hjortvad by (½-del af [[Overgård, Hjortvad|Overgård]]), begge dele ejedes indtil da af [[Hans Lauritzen]].
 +
Hvordan [[Anders Nielsen]] overtog ½-gården vides ikke præcist, for på auktionen [[Hjortvad 1760 Ebbe Petersen auktion|18. marts 1760]] var [[Ebbe Petersen]] højestbydende, men et andet sted står at [[Anders Nielsen]] købte gården samme dato.
  
Begrundelsen for udflytningen af [[Anders Nielsen Løve]]s ½-gård i Hjortvad by og tilhørende <small><sup>1</sup>/<sub>10</sub></small> af [[Gudsnap]] til [[Bavngård]], ses i de skrivelser som i [[:de:Hjortwad 1769 Feld Separation|januar 1769]] tog sin begyndelse mellem [[herredsfoged]] [[Henrich Daue]] i [[Hygum]], [[amtmand]] [[Friderich von Klingenberg]] i [[Haderslev]] og [[stiftamtmand]] [[Theodosius Levetzau]] i [[Ribe]].
+
Tilskyndet af de 2 haderslevhusiske gårdmænd i Hjortvad ([[Mads Sørensen]] ejede [[Hjortvad 1759 Mads Sørensen ½ ejendomsgård|1759]]-[[Hjortvad 1787 Søren Madsen ½ ejendomsgård|1787]] den anden ½-del af [[Overgård, Hjortvad|Overgård]]), begyndte forhandlingerne om udflytning af [[Anders Nielsen]]s gård til Bavngård i januar 1769, mellem [[herredsfoged]] [[Henrich Daue]] i [[Hygum]], [[amtmand]] [[Friderich von Klingenberg]] i [[Haderslev]] og [[stiftamtmand]] [[Theodosius Levetzau]] i [[Ribe]], med lovgrundlag i en forordning af 20. feb. 1766 om fælled-skabets ophævelse og landeriernes separation.
  
Der var i Hjortvad by 4 riberhusiske og 2 haderslevhusiske bønder
+
I et tysk-sproget brev af [[:de:Hjortwad 1769 Feld Separation|4. marts 1769]] fra [[herredsfoged]] [[H. Daue]] ses de væsentligste grunde:
 +
<blockquote> De 2 haderslevhusbønder i Hjortvad kunne ikke så godt udnytte de fjerneste af deres marker, som de 4 riberhusiske. [[Anders Nielsen]] var ikke i stand til drive markbrug lige så godt som de andre. Engjorden er mådelig og ringest for haderslev-gårdene. De øvrige indehavere eller deres forgængere har haft mulighed for at tilkøbe engjord fra den gamle [[Riberhus Ladegård]], men forgængeren var i dårlige omstændigheder og intet videre engjord hørte til gården, som ikke kan holde så meget kvæg og drives, selvom [[Anders Nielsen]] ellers er en god husmand ('Hauswirt'). Når jorden samles, kan de marker hvile, som ikke er i brug, og flere kvæg sættes til græsning eller også hø slås, så der gøres mere nytte ud af landerierne. </blockquote>
  
Ifølge en skrivelse af [[Udskiftning 1769 Hjortvad|30. jan.1769]] fra [[stiftamtmand]] [[Theodosius Levetzau]] i Ribe til amtmand [[Friderich von Klingenberg]] i Haderslev havde de 2 haderslevhusiske beboere [[Anders Nielsen Løve|Anders Nielsen]] og [[Mads Sørensen]] ikke hidtil kunnet blive enige om ophævelse af fælled-skabet i Hjortvad, i hvilken forbindelse forslaget om flytning af Anders Nielsens gård til det længst liggende land af disse 2 steders landerier, kendes for 1. gang.
+
Den 14. okt. indfandt byfoged [[Niels Christiansen Lund|Niels Lund]] fra Ribe sig med 2 synsmænd fra Kalvslund og 30. okt. 1769 afsluttedes synsforretningen, hvor bestemtes, at [[Anders Nielsen]]s gård, ene skulle flyttes ud fra Hjortvad i 1772, til byens fjerneste landerier ved landevejen.
 
 
De 4 riberhusiske gårdmænd i Hjortvad var på visse vilkår fornøjede med forslaget, som herredsfoged [[Henrich Daue]] [[:de:Hjortwad 1769 Feld Separation|4. marts]] og stiftamtmand [[Theodosius Levetzau|T. Levetzau]] 20. marts 1769 bl.a. begrundede med, at [[Anders Nielsen]] ikke så godt kunne udnytte sine fjerneste marker som de andre bønder, og han havde ikke nogen [[Riberhus Ladegård]]s engjord og kunne derfor ikke holde så mange kreaturer som de andre.
 
 
 
Den 14. okt. indfandt byfoged [[Niels Christiansen Lund|Niels Lund]] fra Ribe sig med 2 synmænd fra Kalvslund og 30. okt. 1769 afsluttedes synsforretningen, hvor bestemtes, at [[Anders Nielsen]]s gård, ene skulle flyttes ud fra Hjortvad i 1772.
 
 
Kun [[Niels Pedersen Lund|Niels Pedersen]], [[Nedergård, Hjortvad|Nedergård]], var misfornøjet med vederslagsjorden.
 
Kun [[Niels Pedersen Lund|Niels Pedersen]], [[Nedergård, Hjortvad|Nedergård]], var misfornøjet med vederslagsjorden.
  
Den [[Hjortvad 1770 udskiftning af Anders Nielsens ½ gård|16. marts 1770]] underskrev samtlige 6 bønder i Hjortvad kontrakt angående udskiftning af [[Anders Nielsen]]s ½ gård med <small><sup>1</sup>/<sub>10</sub></small> af den nedlagte ½-gård [[Gudsnapgård]].
+
Ifølge kontrakten underskrevet [[Hjortvad 1770 udskiftning af Anders Nielsens ½ gård|16. marts 1770]] af samtlige 6 bønder, var de udflyttede jorder ved landevejen til dels allerede markeret med opkastede [[dole]]r, og [[Anders Nielsen]] skulle, når kornet var inde samme år, gøre begyndelse til udflyttelse af gårdens bygning til vederlagsjorden og have den ganske bygning udflyttet inden år 1772's udgang.
Ifølge kontrakten var den udflyttede jorder sønden og norden landevejen til dels allerede markeret med opkastede [[dole]]r og [[Anders Nielsen]] skulle samme år når kornet er inde gøre begyndelse til udflyttelse fra byen af ½-gårdens bygninger til vederlagsjorden og have den ganske bygning udflyttet inden 1772 års udgang.
 
  
 
=== [[Bavngård 1773 Anders Nielsen 27 fag|1772]] [[Anders Nielsen Løve]] (1731-1805)===
 
=== [[Bavngård 1773 Anders Nielsen 27 fag|1772]] [[Anders Nielsen Løve]] (1731-1805)===
Linje 29: Linje 26:
 
Ifølge [[Bavngård 1783 Niels Andersen Løve ½ ejendomsgård mm.|kontrakten 1783]] skulle opføres et 10 fag aftægtshus ved Bavngård samme år.
 
Ifølge [[Bavngård 1783 Niels Andersen Løve ½ ejendomsgård mm.|kontrakten 1783]] skulle opføres et 10 fag aftægtshus ved Bavngård samme år.
 
* ''[[Niels Andersen Løve]]'', muligvis f. 1755-1756 i [[Tobøl (Føvling Sogn)]], hvor kirkebogen er lidt svær at læse
 
* ''[[Niels Andersen Løve]]'', muligvis f. 1755-1756 i [[Tobøl (Føvling Sogn)]], hvor kirkebogen er lidt svær at læse
 
 
  
 
=== [[Bavngård 1783 Niels Andersen Løve ½ ejendomsgård mm.|1783]] [[Niels Andersen Løve]] (1755-) ===
 
=== [[Bavngård 1783 Niels Andersen Løve ½ ejendomsgård mm.|1783]] [[Niels Andersen Løve]] (1755-) ===

Versionen fra 19. jul 2012, 14:14

1770-1772 udflyttedes ½ delen af Overgård, Hjortvad

Anders Nielsen Løve købte 20. feb. 1760 1/10 af den nedlagte ½-gård Gudsnapgård og kort efter en haderslevhusisk ½-gård i Hjortvad by (½-del af Overgård), begge dele ejedes indtil da af Hans Lauritzen. Hvordan Anders Nielsen overtog ½-gården vides ikke præcist, for på auktionen 18. marts 1760 var Ebbe Petersen højestbydende, men et andet sted står at Anders Nielsen købte gården samme dato.

Tilskyndet af de 2 haderslevhusiske gårdmænd i Hjortvad (Mads Sørensen ejede 1759-1787 den anden ½-del af Overgård), begyndte forhandlingerne om udflytning af Anders Nielsens gård til Bavngård i januar 1769, mellem herredsfoged Henrich Daue i Hygum, amtmand Friderich von Klingenberg i Haderslev og stiftamtmand Theodosius Levetzau i Ribe, med lovgrundlag i en forordning af 20. feb. 1766 om fælled-skabets ophævelse og landeriernes separation.

I et tysk-sproget brev af 4. marts 1769 fra herredsfoged H. Daue ses de væsentligste grunde:

De 2 haderslevhusbønder i Hjortvad kunne ikke så godt udnytte de fjerneste af deres marker, som de 4 riberhusiske. Anders Nielsen var ikke i stand til drive markbrug lige så godt som de andre. Engjorden er mådelig og ringest for haderslev-gårdene. De øvrige indehavere eller deres forgængere har haft mulighed for at tilkøbe engjord fra den gamle Riberhus Ladegård, men forgængeren var i dårlige omstændigheder og intet videre engjord hørte til gården, som ikke kan holde så meget kvæg og drives, selvom Anders Nielsen ellers er en god husmand ('Hauswirt'). Når jorden samles, kan de marker hvile, som ikke er i brug, og flere kvæg sættes til græsning eller også hø slås, så der gøres mere nytte ud af landerierne.

Den 14. okt. indfandt byfoged Niels Lund fra Ribe sig med 2 synsmænd fra Kalvslund og 30. okt. 1769 afsluttedes synsforretningen, hvor bestemtes, at Anders Nielsens gård, ene skulle flyttes ud fra Hjortvad i 1772, til byens fjerneste landerier ved landevejen. Kun Niels Pedersen, Nedergård, var misfornøjet med vederslagsjorden.

Ifølge kontrakten underskrevet 16. marts 1770 af samtlige 6 bønder, var de udflyttede jorder ved landevejen til dels allerede markeret med opkastede doler, og Anders Nielsen skulle, når kornet var inde samme år, gøre begyndelse til udflyttelse af gårdens bygning til vederlagsjorden og have den ganske bygning udflyttet inden år 1772's udgang.

1772 Anders Nielsen Løve (1731-1805)

Gift 1755 med Mette Maria Pedersdatter (1725-1769), datter af Peter Andersen, Tornum. Gjorde som enkemand rigtighed om mødrenearv og blev gift 1772 med Johanne Madsdatter (-1794) fra Stenderup. Igen som enkemand gift 1795 med Charlotte Amalia Hansdatter (1741-1825), enke efter husmand Anders Christensen, Ravning, og gårdmand Jeppe Hansen, Ravninggård.

Boede vist først i Tornum, købte 20. feb. 1760 1/10 af Gudsnapgård fra Hans Lauritzens ½-part af Overgård, Hjortvad, beliggende ved Bavngård. Overtog kort efter auktionen 18. marts 1760 resten af samme ½-part af Overgård, der for 122 rd. var blevet tilslået Ebbe Petersen, der må have kautioneret for overtagelsen. Tilslåedes ved auktionen 14. juni 1764 for 114 rd. Hans Pedersens ¼ fæstegård i Kalvslund, på vegne af Niels Knudsen og kautionerede for dennes overtagelse.

Lånte 1782 50 rd. af Søren Nissen i Villebøl.

Ifølge kontrakten 1783 skulle opføres et 10 fag aftægtshus ved Bavngård samme år.

1783 Niels Andersen Løve (1755-)

Gift 1784 med (Apollone) Apelone Bertelsdatter fra Vilslev, sikkert datter af Berthel Christensen og Else Olufsdatter.

'Niels Baungaard' måtte vistnok 1785 afstå Baungård til Søren Nissen fra Villebøl, og flyttede til et husmandssted i Ravning hvor han boede 1789, men var 1791 flyttet, og var 1801 avlskarl hos sognepræst Hans Christian Mathias Krarup, Bækbølling Præstegård.

  • Mette Marie Nielsdatter (1784-)
  • Bertel Nielsen (1887-), var 1801 tjenestedreng i Bækbølling Præstegård
  • Lars Nielsen (1791-), tjente 1807 i Ravning.

1785 Søren Nissen og sønnen Christen Sørensen

Havde ved udskiftningen i Hjortvad 1786-87 hver 1 otting på Bavngård. (Ifølge Th. Thøstesen: 'Fra Hygum sogn')

Deling 1785-1787

Deling 1785-1787 i 4 parter ¼ gårde.

Resten af den oprindelige fra 1772 må være hovedparcellen, som denne ¼ part kaldtes 1835.

De 4 gårde ses på kortet fra 1795, på samme nuværende placering.