Forskel mellem versioner af "1777 Vester Horne Herred"

Skift til: navigering, søgning
 
m
 
(Ingen forskel)

Nuværende version fra 26. mar 2012, 19:25

Skads Herred Danmarksbeskrivelse  (1777af Nicolay Jonge
Vester Horne Herred med købstaden Varde i Riberhus Amt [1]
Lundenæs Amt

Vesterherred kaldes således, fordi det grænser mod vesten og sønden til Vesterhavet, mod norden til Nørreherred, og mod østen til Østerherred og Skadsherred.

Udi Vesterherred er disse fem sogne, nemlig:

  • Hoe, Oxby, Åle, Henne og Lønne

som ligger næst Vesterhavet, meget besværede med sandflugt, og findes her store strækninger af sandklitter, hvilke ved stærk vestenstorm ofte flytter sig og fordærver indbyggernes ager og eng. Disse fem sogne høre til sølimiterne, og deres mandskab er indrullerede matroser i kongens søtjeneste.

Dette herred er ellers bekendt af stranderi fra Refshornet, hvor mange skibe i hårdt vejr og storm strander og lider skibbrud.

Herredet indbefatter to købstadkirkesogne i den købstad Varde, og 13 landsbykirkesogne, hvilke er:

Vi mærker nu hvert kirkesogn især:

St. Jakobssogn[redigér]

hvortil hører, foruden visse gader og huse i købstaden Varde, også uden for byen på landet disse byer:

St. Nikolaisogn[redigér]

hvortil hører, foruden visse gader og huse i købstaden Varde, også følgende udenbys menighed på landet, nemlig:

  • Meilsby
  • nørreparten af Frisvadby

Begge disse sogne har én sognepræst tilfælles, men han skal altid holde en personel kapellan til at forrette højmesseprædiken i det ene sogn, eftersom gudstjenesten sker i begge kirkerne på én og den samme tid.

Varde[redigér]

en smuk søkøbstad, beliggende ved en stor å, som af byen kaldes Vardeå, og har i fordum tid været sejlbar lige til byen, men nu henved halvtredje mil derfra løber ud i Hoedybet ad havet. Nu er kun sejladsen her til byen meget ringe: thi reviret eller åen fra Vestersøen op til byen er hist og her af strandsand så forstoppet, at ikkun små både kan gå lige til byen; men store både eller pramme kan ej flyde længere end til Janderup, som er en mil vesten fra Varde, hvorudover Varde toldkammer er nu forflyttet og anlagt i den flække Hjerting ved Grådyb, som er nu den havn, hvor købmændene i Varde lader deres vare ind- og udskibe.

I Vardeå er indrettede nogle laksegårde, men formedelst åens tilstoppelse kan laksefangsten ej stoppe bekostningerne.

Siden den store told er lagt på studenes indførsel i Holland, udskibes ej længere fra Varde så stor en mængde af staldstude fra Jylland til Holland, som tilforn, da her årlig bleve udskibede tolv til tretten tusinde staldstude.

Til at beskytte strømmen og byen, såvelsom også til landværn mod fjendtlig overlast, blev sønden hos byen anlagt i det tolvte århundrede et fast slot, kaldet Vardehus. Samme slot var ved magt i kong Erik af Pommerns tid; thi år 1434 den 2. april blev samme slot ødelagt udi et opløb af bønderne. Man ser endnu ruderi af slottet, og kendetegn af grave og volde.

År 1634 gav kong Christian 4. magistraten og borgerne i Varde tilladelse, at de måtte til de søfarendes nytte lade lægge en søtønde, og bekave et dyb- og indsejling, som kaldes Grådyb, og derfor at oppebære tønde- og kavpenge.

Byen har smukke gårde og huse af mur og bindingsværk, dernæst fire porte, og tvende sognekirker. Den ene sognekirke kaldes St. Jakobi, som er den største kirke, og ligger vester i byen; den anden sognekirke er St. Nikolai, og ligger øster i byen. Til begge disse kirker er ikkun én sognepræst.

Byens magistrat er en byfoged, som holder bytingetrådhuset, der er ny opbygget år 1752. Rådstueretten holdes om torsdagen.

I de fattiges hospital underholdes 12 fattige.

Hvert år holdes her i byen landemode af provsterne under stiftamtmandens og biskoppens presidio onsdagen efter mikkelsdag.

Den ridende post fra København og Hamborg ankommer hver tirsdag og fredag, da Riberpost medbringer breve fra Sjælland, Fyn, Holsten og Jylland, og efter 6 timers ophold afgår igen samme dage, og da tager med sig herfra de breve, som kommer andre steder fra over Ribe til Ringkøbing, også brevene imellem Ringkøbing og Varde. Dernæst ankommer og afgår bemeldte dage også Ringkøbingspost, og befordrer, foruden de breve som komme andre steder fra over Ribe til Ringkøbing, også brevene imellem Ringkøbing og Varde.

Byens jorde og enge står i matriklen for 112 tdr. hartkorn. Byen har også tilstrækkelige heder og moser til ildebrand. Fra Varde udskibes af købmændene sammesteds en anseelig del af Jyllands produkter.

Hver torsdag holdes torvedag. Men årligt marked holdes med kramvarer den 6. februar i to dage, den 5. marts kram- og trævarer i to dage, den 12. marts med heste og kvæg i to dage, den 17. april kram- og trævarer i to dage, kram- og trævarer den 26. sep. i to dage. Atter den 8. okt. kramvarer og otte dage før jul kram- og trævarer i to dage.

Lundesogn[redigér]

beståer af

  • Lundebye
  • Kastkierby
  • Søndertorpby
  • Skodsbølby
  • Dybvadgård
  • Husted, to gårde
  • Laugsiggård
  • Nørretorpby
  • Hylled, to gårde
  • Hundstoft, ét hus
  • Lillefrøstrupby, er nu øde
  • Frøstrup, en herregård, hvis fri hovedgårdstakst er 29 tdr. 4 skp. 1 fjk. 1 alb., bøndergods 143 tdr. 1 skp. 1 alb., tiender 37 tdr. 4 skpr.
  • Snitrup, ét hus
  • Søndersig, to små steder
  • Østerdebel, to gårde
  • Lundagerby

Ovtrupsogn[redigér]

er annekset til Lundekirke. Hertil hører:

  • Ovtrupby
  • Torbølby
  • Deirupby
  • Allerslevby
  • Løftgårdby
  • Gadgård
  • Refsgård, to gårde
  • Vesterdebel
  • Bekhuse, to gårde
  • Baal, et enligt sted
  • Vittorpby
  • Nybro, et hus, således kaldet af broen over vadestedet, thi i disse sogne er adskillige vadesteder, så at præsten har en ond og vanskelig kirkevej
  • Heltoft, et enligt sted
  • Søvig, en herregård, beliggende ved enden af den store Fiilsø, hvis hovedgårdstakst er 18 tdr. 3 skp., bøndergods 254 tdr. 6 skp. 2 fjk. 1 alb.
  • Søvighuse, er 3 huse
  • Teutløs, ét hus
  • Skyhede, en by, ved hvilken ligger en fiskerig sø, kaldet Rolfsø, her falder i marts- og september måneder de såkaldte pommeranzfugle
  • Vesterherredstinghus
  • Rottorpby
  • Tangvad, gør skellet imellem sognene

Begge disse to kirker er henlagte til biskoppen i Ribe pro officio, som dertil kalder en sognepræst. Den store Fiilsø er 5 mil i omkreds, og er meget fiskerig på gedder, aborrer, ål, og især på en mængde af skønne brasen.

Jandrupsogn[redigér]

består af

  • Jandrupby, som inddeles af almuen i Østerby eller Katrevel, Midtby og Vesterby
  • Hyllerslevby, ved hvilken løber en møllestrøm eller stor bæk, kaldet Mariaebek, og inden i byen er sandbjerge, dog er den god på ager og eng
  • Kiærupby
  • Nørheboe
  • Bandsbjerggård
  • Strudvadgård
  • Sønderhebo, et bol
  • Storeheboegård, en stor bondegård
  • Grydvadmølle
  • Jegumgård, ligger ved enden af den store Fiilsø, hvoraf den har skønt fiskeri

Tæt forbi Jandrupkirke løber Vardeå, hvilken skal i fordum tid her have været kun meget smal, men er nu ved havets magt så udskåret, at den er 60 alen bred, denne å er på nogle steder endnu 18 til 20 fod dyb, men derimod er den på andre steder ikkun 3 til 4 fod dyb formedelst sand, der er inddrevet fra havet og har forstoppet grunden, så at åen nu omstunder ikke kan besejles af andre fartøjer, end af pramme, joller og fiskerbåde fra øerne, som kommer for at sælge fisk, og igen at købe tørv, korn, fedevarer og andre fornødne ting.

Ved påkommende hård sydveststorm har havets indbrud igennem denne å ofte gjort stor skade på de omboendes enge og ejendomme. Ved Janderupkirke har købmandsskibe fra Varde haft deres vinterleje endnu mod enden af forrige århundrede.

Midt imellem Jandrupby og købstaden Varde på en geesteng, kaldet Ælkier, som tilhører Hyllerslevby, ses en forfalden skanse med dobbelte volde og grave på åbreden i en stor bugt, hvilken skanse skal være anlagt mod sørøvere.

Billumsogn[redigér]

er annekset til Jandrupkirke. Dertil hører:

  • Billumby
  • Billumgård
  • Buurgård, et enbol
  • Tarpby
  • Kielstby
  • Billumkiergård
  • Hannevang, er tre små steder.

Dette sogn har af Vesterhavets vande ved oversvømmelse taget stor skade på sine agre og enge, ja man har måttet flytte gårdene andetsteds hen. Udi sognet er mange høje på hederne.

Ålsogn[redigér]

hvis kirke er lang og smal med et smukt tårn, består af

  • Skiødstrupby
  • Oxbølby
  • Borreby
  • Østervrøgumby
  • Vestervrøgumby
  • Børsmoseby
  • Grærupby
  • Hesselmed, en herregård, hvis hovedgårdstakst er 25 tdr. 4 skp. 2 fjk. 1 alb., mølleskyld 1 td. 2 fjk., bøndergods 226 tdr. 2 skp. 2 fjk. ⅝ alb., tiender 48 tdr. 4 skp. Vesten fra denne herregård har ligget en skov, som af sandflugt er ødelagt, og nu er der sandbjerge, som kaldes Størreklint. Af sådanne sandklinter er her i sognet en stor del, som skal have ødelagt tre byer, af hvilke man ved, at en har heddet Tudal.
  • Giedberg
  • Markeskielgård
  • Fredtoftgård
  • Broeng
  • Sønderbøl eller Skareborg
  • Ridholm
  • Billumvadgård i Vidtoft
  • Troldholm
  • Søhuse
  • Kiergård

Sognets engbund er marsk, som har været langt større førhen, men bortskylles efterhånden af vandet, thi sognet ligger ved Vesterhavets strandkant. Til dette sogn støder den store Fiilsø, hvori falder brasen og helt, desuden er her i sognet seksten andre små søer, hvori fiskes gedder, aborrer og skaller.

Skiødstrupvad, hvorover vejen falder til Hoesogn og Oxbyesogn, holder sig altid lige hård, thi grunden er grus.

Hoesogn[redigér]

ligger på en odde af herredet, der løber ud i havet, som deraf heder Hoebugt og Hoeboedyb. På denne yderste odde i sognet ligger Hornbjerg.

Til sognet hører

  • Hoeby
  • Vesterbredmosegård

Sognepræsten har efter kong Christian 5.’s bevilling år 1696 kongetienden af Hoe og Oxbyesogne. Ligeledes har bønderne og strandsidderne i disse tre sogne, Hoe, Oxbye og Henne, kong Christian 5.’s tilladelse at ernære sig af søen og fiskeri, så og at henføre og sælge deres fiskevarer, hvor de bedst kunne, dog at de med angivelse og told på behørige toldsteder sig forholder efter toldrullen.

Oxbyesogn[redigér]

er annekset til Hoesogn. Dertil hører:

  • Oxby
  • Veiersby
  • Mosevråby
  • Østerbredmoseby
  • Borupby

Hennesogn[redigér]

består af

  • Hennebjergby
  • Hennegård, en herregård, hvortil er prægtigt fiskeri både af havet og af den store Fiilsø, som er 5 mil lang, så at her haves 18 til 20 diverse slags fersk fisk, dens frie hovedgårdstakst er 19 tdr. 1 skp. 3 fjk.. 1 alb., mølleskyld 8 tdr. 4 skp. bøndergods 202 tdr. 2 skp. 3 fjk. ⅔ alb., tiender 39 tdr.
  • Kirkeby
  • Hovstrueby
  • Ovresideby
  • Nedresideby
  • Dyreby
  • Tebelgård
  • Klitingby
  • Stavreføeby
  • Gammeltoftgård
  • Hvilsagergård
  • Klovgård

Lønnesogn[redigér]

er annekset til Hennekirke, og ligger ved strandkanten. Dertil hører:

  • Lønneby
  • Stakegården
  • Lønnehede
  • Lønnebjerggård
  • Blåbjerg, et stort forbjerg eller høj klint og sandbakke på strandkanten, hvorefter skippere sejler og styrer deres kurs. Denne klint kaldes Blåbjerg, fordi den giver et blåt skær langt fra, og kan ses over to mil borte ind i landet, den er en kæde af lutter klinter og sandbjerge, som på den kant af naturen danner ligesom en vold for havet, at det ikke kan brække ind og forårsage oversvømmelse og skade på agrene. Fra Blåbjerg ud i havet strækker sig det lille jydske rif, som og kaldes Rifshorn, hvilket er meget farligt for de sejlende, og hvor skibe i hård storm ofte strander og forulykkes. Her ved havet eller strandkanten findes rav, eller bernsten.

Anmærkning. Disse fem sidst anførte sogne har kun meget liden avling, men god, fordi der er marskgrund. Indbyggerne lever derforuden af deres fiskeri og af søfart, thi de giver ingen landsoldater, men hører til sølimiterne, da en stor del af det unge mandskab, som er enroullerede matroser, farer årlig i hollandsk tjeneste, når de til hans kgl. majestæts søtjeneste ej behøves.

Nebelsogn[redigér]

består af

  • Nebelby
  • Præsteby
  • Kolleby
  • Sedingby
  • Bolkiergård
  • Hundhale
  • Ridersholm

Lydomsogn[redigér]

er annekset til Nebelkirke. Dertil hører:

Midt igennem sognet løber Lydomå, som falder ud i en fjord til Vesterhavet.

Qvongsogn[redigér]

er det nordligste sogn såvel i Vesterherred som i Riberhusamt. Til dette sogn hører:

  • Qvongby
  • Qvorupby
  • Åstedby
  • Halmby
  • Kamersgård, et enligt sted
  • Lynehosted, et enligt sted
  • Starbekmølle, en græsmølle.

Lyneå gør her grænseskel imellem Riberhusamt og Lundenæsamt, samme å gør også grænseskel imellem Vester- og Nørreherreder.

Lynesogn[redigér]

er annekset til Qvongkirke, men ligger i Nørreherred udi Lundenæsamt, hvor det findes anført under № 9. Dette sogn skilles fra Qvongsogn ved Lyneå.