Forskel mellem versioner af "Gyldne Løve 1730 Vestirland"

Skift til: navigering, søgning
m
m
 
(20 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
=== 8. nov. 1730 Den Gyldne Løve ===
+
=== 9. nov. 1730 Gyldne Løve ===
 
{{sk
 
{{sk
| navn=Den Gyldne Løve
+
| navn=Gyldne Løve
| hjem=Kbh.
+
| hjem=[[København|Kbh.]]
 
| værft=[[Amsterdam]]?
 
| værft=[[Amsterdam]]?
 
| år=-1730
 
| år=-1730
 +
| ka=22
 
| jma=3684
 
| jma=3684
| liv=
+
| fyr=1744111 | da=1730-10-21
 +
| warsh=2011/11/danish-east-indiaman-gyldne-lve-wrecked.html
 +
| {{gps|9|52.39|-9.851}}
 +
| liv=88
 
}}
 
}}
[[Fregat]]ten Den Gyldne Løve med 22 kanoner solgtes 1727 af det [[Nederlandske Ostindiske Kompagni]] i [[Amsterdam]] til [[Ostindisk Kompagni]] og afsejlede samme år til [[Trankebar]] og [[Aceh]] på det nordlige [[Sumatra]].
+
[[Fregat]]ten Den Gyldne Løve indkøbtes 1727 i [[Amsterdam]] af [[Ostindisk Kompagni]] fra det [[Nederlandske Ostindiske Kompagni]], hvorefter den 1727-29 med styrmand Niels Smidt var i [[Trankebar]] og [[Aceh]] på det nordlige [[Sumatra]].
  
Hjemkommet ansattes i maj 1730 den norske kartograf Johan Heitman som kaptajn og 21. oktober afsejledes igen fra København mod [[Trankebar]].
+
Et midlertidigt konsortium til afløsning for det i mellemtiden krakkede kompagni ansatte som skipper den aldrende norske kartograf Johan Heitman, der pga. kong [[Frederik 4.]]'s død udsatte afrejsen til omkring 21. oktober 1730, da der betaltes [[fyrpenge]] for sædvanlig ladning fra København til [[Trankebar]].
Efter sejlads i modvind, tåge og storm skimetedes 8. november 1730 om aftenen brænding forude og ved at sætte sejl undgikkes forlis på på [[Irland]]s vestlige klippekyst og i stedet strandede skibet ved [[Ballyheigue]] syd for [[Shannon (flod)|Shannon]]-flodens [[Shannon Estuary|munding]], hvor alle mand reddede sig i land.
 
  
Herremanden Thomas Crosbie gav de overlevende husly og hjalp med at bjærge og vogte skibets spanske [[sølv]]-skat til værdi af £20.000 på hans farm.
+
Natten mellem 8. og 9. november 1730 (28. okt. ifølge [[Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender|britisk kalender]]) nærmede skibet sig [[Irland]]s vestkyst og drev i land på nordsiden af [[Ballyheigue]]-bugten, hvor rigningen kappedes fordi skibet huggede i grunden, hvorefter alle 88 mand reddede sig i land.
  
Han døde selv af anstrengelserne, og hans enke fik udbetalt £4.000 i dusør, men i juni 1731 blev skatten røvet af en bande på 60 mand, som slog 2 af de danske vagter ihjel.
+
Den i landsbyen boende herremand Thomas Crosbie gav besætningen husly og hjalp med at indbjærge værdigenstande, heriblandt skibets spanske [[sølv]]-skat til værdi af £20.000, gemt i 12 kister, som til dels anbragtes i et solidt stentårn med hvælvinger og kælder befindende sig i et hjørne af gårdspladsen.
Den aldrende norske kaptajn Johan H. Heitmann var ikke tilfreds med efterforskningen i [[County Kerry]] og fik sagen prøvet i [[Dublin]].
+
Den 20. november blev størstedelen af besætningen fritaget for tjeneste, heriblandt styrmand Smidt, hvis dagbog er om forliset er bevaret (han forliste 1737 med skibet ''[[Vendela 1737 Shetlandsøerne|Vendela]]'').
Gennem bandelederen Francis Ryan tilvejebragtes halvdelen af skatten, men resten forsvandt.
+
Efter nogle uger opgaves at bjærge skibet og herremanden døde i februar mens danskerne lagde planer om at fortsætte rejsen med et andet dansk skib.
  
Kaptajn Heitmann vendte først hjem til Danmark 1739 og døde året efter, mens en anden overlevende [[Christian Grave]] var vendt hjem efter et år og blev senere teolog og historiker. Styrmand Niels Smidts skibsdagbog beskriver hændelserne.
+
Enken fik udbetalt £4.000 i dusør, men i juni 1731 blev 6 af kisterne røvet af en bande på 60 mand, som sårede 3 af de danske vagter uden at bl.a. kaptajnen turde at gøre modstand.
 +
Herefter rejste bl.a. skibspræsten [[Christian Grave]] hjem, mens kaptajn Heitmann i årevis kom til at kæmpe for, at få skatten tilbage og de skyldige dømt.
 +
 
 +
Det viste sig også at flere familiemedlemmer til enken var indblandet og da Heitman ikke var tilfreds med [[County Kerry]]s dom, blev sagen prøvet i [[Dublin]].
 +
Omkring halvdelen af skatten tilvejebragtes, men resten forsvandt og enken tilbagebetalte vistnok aldrig det hun blev idømt.
 +
Søgsmålene afsluttedes først i 1739, hvorefter Heitmann i 1740 vendte hjem og døde i København.
 +
* http://irishwrecksonline.net/Lists/KerryListA.htm
 +
* http://thepeerage.com/p26905.htm#i269043
 +
 
 +
{{r|bog}}
 
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1980JohanHansoen80-88.pdf Johan Hansøn Heitman (1664-1740) en norsk skipper, kartograf og skribent], af Hein Magnus (1980)
 
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1980JohanHansoen80-88.pdf Johan Hansøn Heitman (1664-1740) en norsk skipper, kartograf og skribent], af Hein Magnus (1980)
 +
* New Light on the Golden Lion & the Danish Silver robbery Ballyheigue 1731, af Bryan MacMahon (1991)
 
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1996CaptainJohanHeiman50-85.pdf Captain Johan Heitman, the Golden Lion and the Danish Silver Robbery], af Andrew O'Rourke (1996) [http://tidsskrift.dk/mfs_aarbog/article/download/96484/145331]
 
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1996CaptainJohanHeiman50-85.pdf Captain Johan Heitman, the Golden Lion and the Danish Silver Robbery], af Andrew O'Rourke (1996) [http://tidsskrift.dk/mfs_aarbog/article/download/96484/145331]
 
* [http://tcd.ie/library/epb/blog/2015/02/the-golden-lion-and-its-silver-swag-a-kerry-tale-of-adventure The Golden Lion and its silver swag: a Kerry tale of adventure] (2015)
 
* [http://tcd.ie/library/epb/blog/2015/02/the-golden-lion-and-its-silver-swag-a-kerry-tale-of-adventure The Golden Lion and its silver swag: a Kerry tale of adventure] (2015)
Linje 27: Linje 40:
 
[[kategori:Skib fra Holland]]
 
[[kategori:Skib fra Holland]]
 
[[kategori:Ostindisk Kompagni]]
 
[[kategori:Ostindisk Kompagni]]
[[kategori:Sølv| 1730-11-08]]
+
[[Kategori:Ostindiefarer| 1730-11-09]]
[[kategori:Irland| 1730-11-08]]
+
[[Kategori:Søfart til Ostindien| 1730-11-09]]
[[kategori:Stranding| 1730-11-08]]
+
[[kategori:Irland| 1730-11-09]]
 +
[[kategori:Stranding| 1730-11-09]]
 
</noinclude>
 
</noinclude>

Nuværende version fra 5. jul 2021, 17:59

9. nov. 1730 Gyldne Løve[redigér]

Fregatten Den Gyldne Løve indkøbtes 1727 i Amsterdam af Ostindisk Kompagni fra det Nederlandske Ostindiske Kompagni, hvorefter den 1727-29 med styrmand Niels Smidt var i Trankebar og Aceh på det nordlige Sumatra.

Et midlertidigt konsortium til afløsning for det i mellemtiden krakkede kompagni ansatte som skipper den aldrende norske kartograf Johan Heitman, der pga. kong Frederik 4.'s død udsatte afrejsen til omkring 21. oktober 1730, da der betaltes fyrpenge for sædvanlig ladning fra København til Trankebar.

Natten mellem 8. og 9. november 1730 (28. okt. ifølge britisk kalender) nærmede skibet sig Irlands vestkyst og drev i land på nordsiden af Ballyheigue-bugten, hvor rigningen kappedes fordi skibet huggede i grunden, hvorefter alle 88 mand reddede sig i land.

Den i landsbyen boende herremand Thomas Crosbie gav besætningen husly og hjalp med at indbjærge værdigenstande, heriblandt skibets spanske sølv-skat til værdi af £20.000, gemt i 12 kister, som til dels anbragtes i et solidt stentårn med hvælvinger og kælder befindende sig i et hjørne af gårdspladsen. Den 20. november blev størstedelen af besætningen fritaget for tjeneste, heriblandt styrmand Smidt, hvis dagbog er om forliset er bevaret (han forliste 1737 med skibet Vendela). Efter nogle uger opgaves at bjærge skibet og herremanden døde i februar mens danskerne lagde planer om at fortsætte rejsen med et andet dansk skib.

Enken fik udbetalt £4.000 i dusør, men i juni 1731 blev 6 af kisterne røvet af en bande på 60 mand, som sårede 3 af de danske vagter uden at bl.a. kaptajnen turde at gøre modstand. Herefter rejste bl.a. skibspræsten Christian Grave hjem, mens kaptajn Heitmann i årevis kom til at kæmpe for, at få skatten tilbage og de skyldige dømt.

Det viste sig også at flere familiemedlemmer til enken var indblandet og da Heitman ikke var tilfreds med County Kerrys dom, blev sagen prøvet i Dublin. Omkring halvdelen af skatten tilvejebragtes, men resten forsvandt og enken tilbagebetalte vistnok aldrig det hun blev idømt. Søgsmålene afsluttedes først i 1739, hvorefter Heitmann i 1740 vendte hjem og døde i København.

Bog