Kalvslund 1880 aftægt til Ane Margrethe Pedersdatter

Version fra 16. feb 2012, 13:58 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Aftægtskontrakt

Jeg underskrevne gårdejer Niels Peder Eskildsen i Kalvslund tilstår og erkender herved, at i anledning af at min moder Ane Margrethe Pedersdatter, enke efter gårdejer Eskild Nielsen i Kalvslund, samtidig har tilskødet mig sin ejendom matr. № 4a, 4b og 12d i Kalvslund by og sogn, af samlet hartkorn 2 tdr. 3 skp. 1½ alb., med andel i matr. № 12nop, samt 37 sammesteds, har jeg efter overenskomst tilsagt hende følgende aftægt, for hvilken der gives hende pantesikkerhed i den førnævnte ejendom med prioritet næstefter lejekontrakt til Niels Lauridsenmosejord og næstefter et den 1. juli 1857 tinglæst forlig angående benyttelsen af et moseskifte.

1.

Til bolig for aftægtskonen skal jeg eller gårdens mulige senere besidder inden ¼ år efter at hun derom har fremsat begæring, indenfor en afstand af 25 alen fra gårdens bygninger på et passende og for hende bekvemt sted opføre en forsvarlig bygning på 5 fag, mindst 10 alen bred indvendig, de 4 fag skulle forsynes med sammenføjet loft og indrettes til 2 stuer, køkken og forstue, det 5. fag indrettes til brændselsrum.

Bygningen forsynes med de fornødne, forsvarlige vinduer og døre, bræddegulv, skorsten og en god vindovn og ved dens opførelse, indretning og udstyrelse er aftægtskonen berettiget til at give de anvisninger og stillede begæringer, som hun finder passende og som uværgerlig skulle efterkommes.

I aftægtsboligen skal indrettes en god bagerovn og i køkkenet en forsvarlig pumpe.

Ligesom gårdens ejer er pligtig at besørge og bekoste denne boligs opførelse, således skal han også, så længe aftægtskonen lever, på sin bekostning holde den forsvarligt ved lige udvendigt og indvendigt på tag og fag, huset skal hvert år hvidtes udvendigt og indvendigt, hvorfor loft, vinduer og døre skulle være malede med oliefarve.

Ved aftægtsboligen skal gårdens ejer udlægge en have af sådan størrelse, som aftægtskonen forlanger, denne have skal han stedse holde forsvarligt indhegnet, og aftægtskonen har ret til at tage den gødning, som hun ønsker af gårdens mødding.

Desuden har aftægtskonen fri adgang til gårdens have og må tage den frugt, hun ønskede.

2.

Til underholdaftægten skal gårdens ejer årlig levere aftægtskonen følgende ydelser i gode og sunde varer og med forsvarlig vægt og mål:

2 tønde rug, skp. boghvedegryn, skp. hele byggryn, 25 pund bygmel, 6 skp. malt, 1 td. kartofler, 24 pund tørt flæsk uden ben, 32 pund saltet og tørt kød, 60 hønseæg, 8 pund talglys, ½ læs hvidt gulvsand, 8 pund uld, samt i håndpenge 16 kroner.

Desuden skal gårdens ejer levere aftægtskonen daglig 1 kande nymalket mælk og ugentlig 1½ pund smør. Til brændsel skal gårdens ejer hver sommer inden 1. august i aftægtskonens brændselsrum tørt og godt indsætte 12.000 strøgne klyne, 5 trave lyng og et læs lyngtørv á 14 snese.

Ulden leveres halvt om foråret, halvt om efteråret, brændselet som anført, de øvrige ydelser leveres efterhånden som aftægtskonen forlanger det.

Samtlige ydelser leveres hende og bringes til hendes bolig, hvor de henlægges eller anbringes efter hendes anvisning. Håndpengene betales halvt hver 1. maj og halvt hver 1. november.

3.

Gårdens ejer betaler aftægtskonens højtidsoffer.

4.

Når aftægtskonen ønsker det, skal gårdens ejer stille en passende velbespændt befordring med pålidelig kusk til hendes rådighed.

5.

Gårdens ejer skal besørge aftægtskonens korn bragt til mølle, malet efter hendes anvisning og igen hjembragt i aftægtsboligen.

Når aftægtskonen ønsker det, skal gårdens ejer på sin egen bekostning skaffe hende behjælpelig lægemiddel.

6.

Hvis aftægtskonen finder det nødvendigt at holde en pige, er hun berettiget til at leje en sådan, men gårdens ejer skal svare denne pige kost og løn.

Aftægtskonen har ret til at lade hvem hun vil bo hos sig i aftægtshuset, hendes søn Martin Eskildsen skal så længe han er ugift have ret til sit ophold og underhold i gården i sygdomstilfælde.

7.

Aftægtskonen har ret til at flytte med sin aftægt og ydelsen skulle leveres hendes opholdssted, eller hvis dette er over 2 mil fra gården, da på det sted indenfor denne afstand, som hun opgører. I tilfælde af flytning svares i stedet for mælk, smør og brændsel, samt befordring og lægehjælp 100 kr. årlig, der betales forud halvt hver 1. maj og halvt hver 1. november.

Aftægtskonen har, når hun er bortflyttet, ret til at flytte tilbage efter varsel giver ¼ år forud til en 1. maj eller 1. november.

8.

Til brug på aftægten skal gårdens ejer levere afægtskonen to forsvarlige sengesteder, hvorhos hun når hun flytter ind i aftægtsboligen kan medtage af gårdens indbo to senges klæder med lagener og hvad hun ellers finde at have brug for af indbo og inventarium. Hun har desuden fri adgang til at bruge gårdens brygge- og bageredskaber, som disse stedse vedligeholder i brugelig stand.

9.

Når aftægtskonen er afgået ved døden, skal gårdens ejer bekoste og besørge hendes begravelsehæderlig og kristelig måde efter sognets skik og brug.

10.

I tilfælde af meningsulighed angående forståelsen af denne kontrakt, skal sagen afgøres ved voldgift af 2 mænd, hvoraf aftægtskonen og gårdens ejer hver vælger en og de 2 mænds kendelse skal ubetinget være afgørende.

11.

Gårdens ejer skal, når aftægtskonen opholder sig hos ham eller i aftægtsboligen, være pligtig, når hunbliver syg eller svagelig, at yde hende omhyggelig og fornøden pleje og opvartning.

12.

Efter aftægtskonens død falder de af hende fra gården til brug udtagne genstande tilbage til gårdens ejer, men hvad han for øvrigt måtte efterlade sig af hvad navn nævnes kan, skal hvis hun ikke anderledes måtte have bestemt, deles lige imellem hendes sønner Peder Ebbesen, Niels Peder Eskildsen og Martin Eskildsen således, at hvis nogen af dem forinden skulle være afgået ved døden, træde hans mulige livsarvinger i hans sted.

13.

Af hensyn til stempelafgiften ansættes den heri fastsatte aftægt beregnet på befalet måde, til en kapitalværdi af 2.000 kr.

At således imellem os er indgået og afsluttet bekræfte vi med vore underskrifter vidnefast.

Kalvslund, den 1. november 1880.

Ane Margrethe Pedersdatter m. f. p. N. P. Eskildsen
Som vidne for N. P. Eskildsen C. N. Knudsen
Til vitterlighed G. Sodemann C. N. Knudsen

Ved tinglæsning heraf frabedes retsanmærkning om underhold til Niels Thøgersens døtre og om en panteobligation til Ane Marie Pedersdatter m. fl. på 576 rd. og en gæld på 3.000 kr. til Martin Eskildsen.

Ribe, d. 10. dec. 1880. C. A. Ramsing

Læst i Ribe Herredsting den 28. februar 1881 og indført i pantebog № 20 fol. 189.

Det tillades herved, at parcellerne matr. № 4b af hartkorn 1 td. 2¾ alb. og 4c Kalvslund af hartkorn ¼ alb. må udgå af pantesikkerheder for denne kontrakt.

Kalvslund, d. 5. juli 1891.

Ane Magrete Petersen

Noter

№ 20-189. Album

5/7 1891 læst … at № 4b og 4c udgår. 24-440.

Udslettet ifølge begravelsesattest 19/2 1896. 26-308.