Forskel mellem versioner af "Krogsgård Hovedgård"

Skift til: navigering, søgning
m
m
 
(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Krogsgård ved [[Tjæreborg]], lå ved grusgraven tæt ved hovedvejen mellem [[Ribe]] og [[Esbjerg]], på Krogsgårdsvej, og er nu helt nedrevet. Må ikke forveksles med Krogsgård i [[Gudum Sogn (Lemvig Kommune)|Gudum sogn]] mellem [[Lemvig]] og [[Struer]]. [http://www.northseatrail.org/show_single_article.php?article_id=4968]
+
Krogsgård ved [[Tjæreborg]], lå ved grusgraven tæt ved hovedvejen mellem [[Ribe]] og [[Esbjerg]], på Krogsgårdsvej, og er nu helt nedrevet. Må ikke forveksles med Krogsgård i [[Gudum Sogn ved Lemvig|Gudum sogn]] mellem [[Lemvig]] og [[Struer]]. [http://www.northseatrail.org/show_single_article.php?article_id=4968]
  
 
=== 1371 [[Thomes Iversen Lange]] ===
 
=== 1371 [[Thomes Iversen Lange]] ===
Linje 263: Linje 263:
  
 
=== [[Harry Pedersen]] ===
 
=== [[Harry Pedersen]] ===
En større arkæologisk udgravning fandt sted 2003 ved udvidelsen af grusgraven, som drives af Tjæreborg Sten & Grus Aps. [http://www.esbjergmuseum.esbjergkommune.dk/Files/Filer/AKEM/AKEM_4_Krogsgrd_(2003)_.pdf]
+
En større arkæologisk udgravning fandt sted 2003 ved udvidelsen af grusgraven, som drives af Tjæreborg Sten & Grus Aps. [https://www.sydvestjyskemuseer.dk/media/153216/AKEM_4_Krogsgrd_-2003-_.pdf][https://www.youtube.com/watch?v=EV6NPbfKedk]. I 2008-2009 blev der foretaget yderligere udgravninger før endnu en udvidelse af grustagningen.[https://www.sydvestjyskemuseer.dk/media/153174/ESM_2307-3_og_2307-4_Krusborg_samt_ESM_2649_Krogsgaard_III_Bygherrerapport.pdf]
  
 
[[kategori:Krogsgård| ]]
 
[[kategori:Krogsgård| ]]

Nuværende version fra 24. jun 2021, 21:35

Krogsgård ved Tjæreborg, lå ved grusgraven tæt ved hovedvejen mellem Ribe og Esbjerg, på Krogsgårdsvej, og er nu helt nedrevet. Må ikke forveksles med Krogsgård i Gudum sogn mellem Lemvig og Struer. [1]

1371 Thomes Iversen Lange[redigér]

Født mellem 1338-1345 og levede 1392, men døde vist kort efter og havde 6 sønner.

Ridder. Ejede Lydumgård og Urup ved Grindsted. Købte 1371 gods i Skads Herred, formentlig Krogsgård. [2] [3]

1377 Iver Thomesen Lange[redigér]

Nævnt fra 1377 og var 1406 ridder. Gift med Karen Pedersdatter Lykke. [4]

Malte Iversen Munk Lange (1390-)[redigér]

Gift med Else Stigsdatter Munk Bjelke fra Nørgård i Grinderslev ved Breum i Salling. [5] [6]

Havde Klejtrup og vist med sine søskende arvepart i Krogsgård.

1436 Peder Maltesen Munk Lange[redigér]

Gift med Mette Esbernsdatter Emmiksen.

Havde 1472 ifølge tingsvidne været i Krogsgård i 36 år. Levede 1479, da han holdt endeligt skifte med broderen om Krogsgård. [8] [9]

Oluf Maltesen Munk Lange (1424-1493)[redigér]

Havde Klejtrup og arvepart i Krogsgård indtil 1479. [10]

Hans Pedersen Munk Lange (1462-1535)[redigér]

Gift 1513 med Maren Spend til Oksvang, vistnok datter af Anders Spend til Rammegård. [15] [16] [17] [18]

Havde fået den biskoppelige gård Oksvang i forlening af sin fætter bisp Iver Munk og enken levede endnu 1543 på Oksvang.

Maren må ikke forveksles med Maren Christensdatter Spend (1485-1562) fra Hessel, gift 1513 i Ribe med Hans Nielsen Lange (1475-1535) til Kærgård. Kong Hans og Christian 2. deltog i brylluppet. [19] [20]

1535 Christoffer Hansen Munk Lange (-1582)[redigér]

Gift med Dorthe Hansdatter Lindenov (-1582), datter af lensmand Hans Johansen Lindenov til Hundsbæk.

Overtog Krogsgård og Øster Lindet efter faderen. Købte 1544 Oksvang af kronen og solgte den ca. 1550 til broderen Jørgen Hansen Munk Lange.

Proviantmester på Riberhus.

1583 Lave Clausen Huitfeldt (-1590)[redigér]

Søn af lensmand Claus Ottesen Huitfeldt (-1590) til Krumstrup ved Ryslinge. [23]

Død 3. nov. 1590 Linnet, bisat 24. dec. i svigerfamiliens krypt i Tjæreborg Kirke. [24]

1590 Maren Huitfeldt, f. Christoffersdatter Munk Lange (-1612)[redigér]

Fætteren Hans Jørgensen Munk til Visselbjerg var hendes værge, ham der 1616 blev halshugget for utugt.

Døde på Krogsgård. Barnløs.

1592 Frederik Jørgensen Munk Lange (1566-1634)[redigér]

Søn af Jørgen Hansen Munk Lange til Visselbjerg og Lydumgård. Gift 1592 med Sophie Munk Albertsdatter Friis (-1654) til Haraldskær, datter af lensmand Alb. Friis i Ribe.

Indløste Krogsgård fra sin kusine Maren Huitfeldt efter retssag om pantebrev fra 1591 på 5.000 daler.

Havde 1616-1617 en strid med kronens bønder i Tjæreborg om fiskeri.

Havde Krogsgård, Rugballegård, Lindet Hovgård og Sneumgård, Visselbjerg og Haraldskær fra 1622 til sin død.

Optog mange lån og mistede Krogsgård, Sneumgård og Visselbjerg efter en retssag 1624 om ågerrenter.

Begravet i Skibet Kirke ved Vejle.

1624 Anders Friis[redigér]

Overtog som kreditor.

1624 Claus von Buchwald (1566-1638)[redigér]

Søn af Lorens von Buchwald og Magdalene von der Wisch fra Kiel. Gift med Drude Rantzau (-1614) og som enkemand gift med Appollonia Joachimsdatter Brockdorff.

Sagsøgt 1630 af bl. a. Edel Ulfeldt, Hanstedgård, for at have solgt Krogsgård, trods gæld til hende på 3.500 rigsdaler. [25] [26]

Købte 1631 NedergårdLangeland og døde 1638 i Kiel.

1626 Jørgen Henriksen von der Wisch (1594-1649)[redigér]

Søn af Henrik von der Wisch (1565-1640), som var borgmester i Tønder. Gift 1629 med Magdalene Hansdatter Rantzau (1610-1653). [27] [28]

Var vel en af de 2 ridemænd, som havde gjort udlæg i Claus von Buchwalds gods, men som var under rigets forfølgning, hvorfor Anne Lykke fandt, at udlægget burde være magtesløs.

Skødet kendtes 1631 ugyldigt. [29]

Blev amtmand på Gottorp. Begravet i Egernførde.

  • Augusta von der Wisch (1634-1678), g. 1655 med Frederik von Ahlefeldt
  • Magdalene von der Wisch (1635-1657), g. med Volf von Ahlefeldt
  • Benedicte Jørgensdatter von der Wisch (1635-1710), g. med friherre Friedrich von Buchwald, Harlösa, Skåne

1631 Godske Sivertsen von Rathlou (1567-1636)[redigér]

Søn af Sivert von Rathlou (-1580), som var borglensmand i Pløn. Gift med Ida Jørgensdatter af Sested. [30] [31]

Var 1592 hofjunker på Gottorp, købte 1598 Gereby i Svans sogn, ejede 1627-1628 Østrupgård på Nordfyn, og købte 1631 eller 1632 Krogsgård af Claus von Buchwald. Havde mindst 11 børn.

1636 Jørgen Godskesen von Rathlou (-1648)[redigér]

Gift 1625 med Barbara von Ahlefeldt (-1653).

Fik 1628 indførsel på Østrupgård på Nordfyn hos Claus von Buchwald for et lån på 9.000 rd.

Arvede Krogsgård ved faderens død 1636. [32]

Østrupgård beholdte Jørgen til sin død 1648. Enken testamenterede den til sine 4 søstre, hvoraf den ene, Mette von Ahlefeldt, i 1657 fik skøde fra søstrene. [33] [34]

1642 Wenzel Johansen Rothkirch (1597-1655)[redigér]

Søn af Johan Rothkierck (-1604) til Jäschkendorff i Schlesien, en tysk general. Rejste 1609 med en ældre broder til Danmark. [35] [36] [37]

Gift 1633 med Kirsten Frederiksdatter Reedtz (1610-1646) og som enkemand gift 1649 med Dorte Eggertsdatter Abildgård (1597-1657), enke efter Stig Pors til Skovsgård på Langeland, landsdommer på Lolland. Dorthe var datter af Eggert Abildgård til Skodborg.

Deltog 1626 i Kejserkrigen (Trediveårskrigen) i Slaget ved Lutter am Barenberg, hvor han huskes for at overlade Christian 4. sin hest. [38]

Fik 1631 Korsør og Antvorskov Len, som han beholdte til sin død, og desuden Sæbygård Len ved Kalundborg til 1646. [39]

Byggede Krogsgård som en 4-fløjet bygning i 2 etager, med voldsted. Byggeriet forsinkedes under Torstenson-krigen og var endnu igang 1646, da han købte Sneumgård. Overtog 1648 Stensgård ved Fåborg på Fyn.

Wenzel døde 5. marts 1655 i Antvorskov og bisattes i familiens krypt i Tjæreborg Kirke, hvor der 1652 var rejst et epitafium. Flyttedes 1881 til kirkegården. [40]

1655 Hans Wenzelsen Rothkirch (1634-)[redigér]

Led skade under svenskekrigen og måtte 1672 forgældet sælge Krogsgård til søsteren Else. [41]

Levede endnu 1686.

1672 Else Wenzelsdatter Rothkirch, g. Sehested (-1704)[redigér]

Gift 1680 med Frederik Maltesen Sehested. De var beslægtede i 2. led.

Else havde Sneumgård indtil 1667 og overtog Krogsgård efter broderen Hans.

Begravet i Borbjerg Kirke ved Holstebro. Ingen fælles børn, men ifølge testamente skulle Frederiks søsters 2 børg arve hver 2.000 rd.

1680 Frederik Maltesen Sehested (1645-1726)[redigér]

Søn af Malte Sehested, vistnok til Rydhave ved Holstebro. [42] [43] [44] [45]

Farbroderen var lensmand Mogens Sehested i Ribe.

En beskrivelse af Krogsgård kendes fra 1694 ved et forpagterskifte.

Opkøbte på ryttergodsauktionerne 1719 en del gods, bl.a. 4 gårde i Kalvslund.

1721 Terman Madsen (1692-1757)[redigér]

Var 1721-1732 forpagter af Krogsgård og havde vistnok senest 1733 overtaget de ovennævnte 4 ryttergårde i Kalvslund.

Overtog ved arveskifte 1734 Nielsbygård efter faderen Mads Termansens død 1731.

1726 Birgitte Sophie Jensdatter Sehested (1678-1755)[redigér]

Fra Holmgård. Gift 1706 med Frederik Sehested, de var beslægtede i 2. og 3. led.

Enken solgte 1733, døde på Villestrup og blev begravet i Viborg Domkirke.

1733 Jørgen Jacobsen Bruun (1692-1759)[redigér]

Præstesøn fra Vendsyssel. Gift med Johanne Madsdatter Bondesen (1692-1773) fra Øster Hæsinge.

Amtsforvalter i Ribe. Købte Krogsgård med 70 td. hartkorn og 258 td. hartkorn bøndergods for 19.860 rd.

Byggede Tjæreborgs første skole og oprettede Krogsgård som et stamhus, men døde få måneder senere og stamhuset ophævedes.

Oprettede 4 måneder før sin død Krogsgård som et stamhus til sønnen Johan. Indsat i en åben begravelse i Skads Kirke. Enken omstødte stamhusbrevet af hensyn til de øvrige arvinger, inden det blev indløst.

Enken forbeholdt sig en toft med hus ved Ribe Nørreport, Dal i Lustrup, adskilligt indbo mm.

  • Mariane Bruun (-1756), g. med krigsråd og amtsforvalter Laurids Christensen, Porsborg, Ribe
  • Rasmus Bondesen Bruun, regimentskvartermester
  • Johan Ludwig Bruun

1759 Johan Ludwig Bruun (1735-1796)[redigér]

Født i Ribe som yngste søn af Jørgen Jacobsen Bruun. Blev student der 1751. Gift med Elisabeth Marine Andresen (-1801), datter af generalmajor Hans Georg Andresen (1706-1772), begravet i Tjæreborg. [46][47] [48]

Havde 1780-1784 trætte med Joh. Bøtcher m. fl. Var 1780-1787 justitsråd.

Omkring 1792 nedrevedes nordfløjen og det meste af østfløjen, og jorden blev udstykket til 21 nye jordbrug. I 1825 blev den gamle hovedbygning revet ned, mens vestfløjen omdannedes til stuehus ved bl.a. at mure porten til og eksisterede indtil 1934, da en ny hovedbygning opførtes.

1796 Elisabeth Marine Bruun, f. Andresen (1737-1801)[redigér]

Ejer ifølge folketællingen 1801.

  • Jørgen Johansen Bruun (1763-)
  • Johannette Georgine Bruun (1764-1831), død på Krogsgård
  • Elisabeth Augusta Christiane Bruun (1765-1829), gift 1792 med Frederik Julius Christian Castonier (1761-1838), garnisonskommandant mm. i Fredericia. [49]

1801 Jørgen Johansen Bruun (1763-1815)[redigér]

Overtog ved skifte med svogrene. Major.

1806 Hirsch Dessauer[redigér]

Købte for 26.000 rd. dansk cour. og 4.000 slesvig-holstensk cour. Gik 1817 fallit, men blev samme år far til en datter med husholdersken.

1817 Hans Christensen (1770-1832)[redigér]

Søn af Christen Pedersen i Hygum. [50] [51]

Var forpagter af Bryndum præstegård og derefter Krogsgård i nogle år, inden han købte den på tvangsauktion. Drev studehandel, leverede handelsvarer til Sønderho og var tiendekommissær.

Nedbrød 1825 den gamle sydfløj, den egentlige hovedbygning, eftermurede porten i portbygningen og benyttede den som stuehus.

Druknede 11. januar 1832 ligesom bolsmand Niels Thomsen fra Darum, ved at vade over isen på Sneum Å.

1832 Maren Nielsdatter (1783-1843)[redigér]

Fra Lifstrup. Gift 1800 med Hans Christensen.

1833 Niels Hansen (1810-1873)[redigér]

Født i Vester Nebel sogn. [52]

Fik 1833 skødeKrogsgård, hvortil hørte vind- og vandmølle. Blev 1847 dommer ved det første dyrskue i Ribe Amt, var med til oprettelsen af Varde Sparekasse og valgtes som sognerådsformand.

Købte 1850 Spangsbjerg Mølle, som fra 1835 bestyredes af sønnen Hans Christensen Hansen.

1873 Anna Kjerstine Hansen, f. Nielsen (1815-1900)[redigér]

Datter af gæstgiver Grumme Nielsen, Gredstedbro Kro. Som 18-årig gift 1833 med Niels Hansen.

Beholdte vist som enke Krogsgård.

1894 Gorm Hansen (1852-1902)[redigér]

Død af hjerteslag under en cykeltur til Roborg. [53]

1902 Margrethe Hansen, f. Slot[redigér]

Enken.

1910 H. P. Hansen Slot (-1911)[redigér]

Bror.

1911 Anne Cathrine Hansen, f. Hansen[redigér]

Enken. Frasolgte en del jord.

1917 A. Friis Pedersen[redigér]

Overtog med 7½ td. hartkorn.

Avlsbygningerne brændte 1927. Nedbrød 1934 det gamle hus og byggede nyt.

Harry Pedersen[redigér]

En større arkæologisk udgravning fandt sted 2003 ved udvidelsen af grusgraven, som drives af Tjæreborg Sten & Grus Aps. [54][55]. I 2008-2009 blev der foretaget yderligere udgravninger før endnu en udvidelse af grustagningen.[56]