Forskel mellem versioner af "Topografi 1864 Rødding Sogn"

Skift til: navigering, søgning
m
 
m
(Ingen forskel)

Versionen fra 24. mar 2012, 15:51

Omgivet af annekset Skrave, Jels, Øster Lindet, Gram, Fole, Hygum og Hjerting sogne. Kirken nordligt i sognet, 4 mil nordvest for Haderslev og 2½ mil øst nordøst for Ribe.

Arealet, ca. 5.986 tdr. land, hvoraf den slesvigske del er ca. 5.708 og den kongerigske 278 tdr. land, er temmelig fladt, højtliggende i den sydlige del; der findes betydelig skov i den nordlige og noget af Gram Skove i den sydlige del; enkelte hedepletter findes hist og her, mest i midten af sognet; dog opdyrkes de mere og mere. Jordsmonnet er i den nordlige del af ret god, i den sydlige del af mindre god beskaffenhed. Gode enge, der flere steder forbedres ved overrisling, haves. Farresbækken, der optager tvende østfra kommende mindre vandløb, danner på en strækning vestgrænsen. Landevejen fra Haderslev over Foldingbro passerer sognet. Sognets kongerigske dels htk. er 12⅛ td. ager og eng.

I sognet:

  1. I den slesvigske del: af byen Rødding kirken, præstegården, skole, en kro, Frøs og Kalslund Herreders ting- og arresthus, embedsbolig for herredsfoged og tingskriver, 27 gårde og 31 huse, byerne Rødding Østermark, Brem med Bremhuse, Brendstrup med skole og kro, Hundebøl, Låsled; stamparcellen af det nedlagte domænegods Røddinggård (131 skattetønder med et areal af 265 tdr. land á 320 kvadrat roder). I alt 63 gårde og 94 huse.
  2. I den kongerigske del: af byen Rødding en kro, 3 gårde og 5 huse, på den ene gård Rødding Folkehøjskole.

Indvånere: 1.217, hvoraf slesvigske 1.157 og kongerigske 60. Jordbrug er hovederhvervet; en del indvånere ernærer sig ved træarbejde; der findes 2 teglbrænderier, hvoraf det ene ligger i den kongerigske del af sognet. I sognet forfærdiges nogle kniplinger.

Sognet hører i gejstlig henseende under Ribe Stift, Tørninglens Provsti, men skolevæsenet sorterer under Haderslev Amt og bestyres efter slesvigsk lovgivning. Præstekaldets reguleringssum er 2.023 rd.

  1. Af den slesvigske del hører byerne Rødding og Brem under Frøs og Kalslund Herreders jurisdiktion (Rødding), Haderslev Vesteramtstuedistrikt (Haderslev) og Vesteramts Husfogeddistrikt (Toftlund), udgør Amtets 11. lægd og danne et sognefogeddistrikt; hvorimod byerne Brendstrup, Hundebøl og Låsled hører under godserne Gram og Nybøl (2. Angler adelige Godsdistrikt), under Frøs og Kalslund Herreders jurisdiktion og med skatters indbetaling til inspektøren på Gram, danne 2. Angler adelige Godsdistrikts 13. og 14. lægd. Hele den slesvigske del af sognet hører under Gram Fysikatdistrikt (Gram).
  2. Den kongerigske del hører under Ribe Amt, Ribe Herreds jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstuedistrikt og Ribe nordre Lægedistrikt; 3. valgkreds.; den hører til Ribe Amts 4. lægd og til Obekjær sognefogeddistrikt.

Kirken er opført af kampesten og mursten, i sine former rundbuet, med et lidet spir, fladt loft. I kirken findes en tavle med 2 dannebrogsflag, der erindre om kong Christian 8.'s nærværelse d. 14. sep. 1844.

Den var anbragt på en af sognet bekostet æresport udenfor kirken. Kongen beså kirken, gik derfra til den påtænkte højskole, hvor pastorerne Schøler og Hertel med Laurids Skau og flere modtog ham; efter allerhøjeste forbud holdtes der ingen taler.
Kongen sagde, at man skulle gøre Rødding til en agerdyrkningsskole, da bønderne ikke behøvede at lære politik.

Sognets navn skreves tidligere Rythlng, og skal være benævnt efter Farrisskovens [1] rydning.

Røddinggård var en gammel adelig gård, der 1543 tilhørte Henrik Knutzen, 1581 Evald Woyen og 1608 var kongelig gård, der bortforpagtedes; senere blev den udparcelleret, og de 5 største parceller samledes til den nuværende Røddinggård, der er i en udmærket drift med overrislede enge.

Den danske folkehøjskole i Rødding, der er stiftet 1844 af etatsråd Flor for slesvigske bøndersønner og for størstedelen oprettet ved private sammenskud, har bidraget meget til at nære fædrelandssind og fremme såvel almindelig oplysning som særlig dygtighed i landøkonomisk retning hos befolkningen i Nordslesvig. Flor var selv skolens forstander i årene 1845-1847, og efter at den under krigen havde måttet hvile, trådte den igen i virksomhed 1850.

Efter den af folkehøjskolens nuværende forstander cand. theol. Sofus Høgsbro udgivne beretning for året fra 12. juni 1861 til 12. juni 1861 er undervisningsgenstandene verdens- og fædrelandshistorie, verdens- og fædrelandsbeskrivelse, dansk sprog og litteratur samt sang, kirkehistorie og gudesagn, regning, skrivning, tegning, matematik, landmåling, kemi, fysik, jordbundslære, plantelære, dyrerigets naturhistorie, læren om husdyrene, agerdyrkningslære, svensk, engelsk, tysk, legems- og våbenøvelser. Elevantallet havde i året 1860-61 været med et middeltal 20. Skolens gårds areal er ca. 82 tdr. og med bolig for forstander og lærere, et logihus for elever, forelæsningslokale, forpagterbolig og økonomibygninger.

Sognepræsten M. Gauerslund til Rødding har optegnet, at år 1697 solgte Christen Jessen sin ejendomsgård (1⅔ plov) i Rødding med og bæster, indavlet og korn for 600 rd. til Conrad Clausen.

Noter

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig. (1864)

  1. Fra denne skov har efter den Danske Atlas herredets navn Frøs sin oprindelse, N. M. Petersen deriverer navnet af Freir, der i Nordslesvig dyrkedes under navnet Frø (Frørup o. s. v.)