Forskel mellem versioner af "Bavngård i gammel tid"

Skift til: navigering, søgning
Linje 5: Linje 5:
 
Tilskyndet af de 2 haderslevhusiske gårdmænd i Hjortvad ([[Mads Sørensen]] ejede [[Hjortvad 1759 Mads Sørensen ½ ejendomsgård|1759]]-[[Hjortvad 1787 Søren Madsen ½ ejendomsgård|1787]] den anden ½-del af [[Overgård, Hjortvad|Overgård]]), begyndte forhandlingerne om udflytning af [[Anders Nielsen]]s gård til Bavngård i januar 1769, mellem [[herredsfoged]] [[Henrich Daue]] i [[Hygum]], [[amtmand]] [[Friderich von Klingenberg]] i [[Haderslev]] og [[stiftamtmand]] [[Theodosius Levetzau]] i [[Ribe]], med lovgrundlag i en forordning af 20. feb. 1766 om fælled-skabets ophævelse og landeriernes separation.
 
Tilskyndet af de 2 haderslevhusiske gårdmænd i Hjortvad ([[Mads Sørensen]] ejede [[Hjortvad 1759 Mads Sørensen ½ ejendomsgård|1759]]-[[Hjortvad 1787 Søren Madsen ½ ejendomsgård|1787]] den anden ½-del af [[Overgård, Hjortvad|Overgård]]), begyndte forhandlingerne om udflytning af [[Anders Nielsen]]s gård til Bavngård i januar 1769, mellem [[herredsfoged]] [[Henrich Daue]] i [[Hygum]], [[amtmand]] [[Friderich von Klingenberg]] i [[Haderslev]] og [[stiftamtmand]] [[Theodosius Levetzau]] i [[Ribe]], med lovgrundlag i en forordning af 20. feb. 1766 om fælled-skabets ophævelse og landeriernes separation.
  
I et tysk-sproget brev af [[:de:Hjortwad 1769 Feld Separation|4. marts 1769]] fra [[herredsfoged]] [[H. Daue]] ses de væsentligste grunde:
+
I et tysk-sproget brev af [[Hjortvad 1769 separation af landerier/de|4. marts 1769]] fra [[herredsfoged]] [[H. Daue]] ses de væsentligste grunde:
 
<blockquote> De 2 haderslevhusbønder i Hjortvad kunne ikke så godt udnytte de fjerneste af deres marker, som de 4 riberhusiske. [[Anders Nielsen]] var ikke i stand til drive markbrug lige så godt som de andre. Engjorden er mådelig og ringest for haderslev-gårdene. De øvrige indehavere eller deres forgængere har haft mulighed for at tilkøbe engjord fra den gamle [[Riberhus Ladegård]], men forgængeren var i dårlige omstændigheder og intet videre engjord hørte til gården, som ikke kan holde så meget kvæg og drives, selvom [[Anders Nielsen]] ellers er en god husmand ('Hauswirt'). Når jorden samles, kan de marker hvile, som ikke er i brug, og flere kvæg sættes til græsning eller også hø slås, så der gøres mere nytte ud af landerierne. </blockquote>
 
<blockquote> De 2 haderslevhusbønder i Hjortvad kunne ikke så godt udnytte de fjerneste af deres marker, som de 4 riberhusiske. [[Anders Nielsen]] var ikke i stand til drive markbrug lige så godt som de andre. Engjorden er mådelig og ringest for haderslev-gårdene. De øvrige indehavere eller deres forgængere har haft mulighed for at tilkøbe engjord fra den gamle [[Riberhus Ladegård]], men forgængeren var i dårlige omstændigheder og intet videre engjord hørte til gården, som ikke kan holde så meget kvæg og drives, selvom [[Anders Nielsen]] ellers er en god husmand ('Hauswirt'). Når jorden samles, kan de marker hvile, som ikke er i brug, og flere kvæg sættes til græsning eller også hø slås, så der gøres mere nytte ud af landerierne. </blockquote>
  
Linje 11: Linje 11:
 
Kun [[Niels Pedersen Lund|Niels Pedersen]], [[Nedergård, Hjortvad|Nedergård]], var misfornøjet med vederslagsjorden.
 
Kun [[Niels Pedersen Lund|Niels Pedersen]], [[Nedergård, Hjortvad|Nedergård]], var misfornøjet med vederslagsjorden.
  
Ifølge kontrakten underskrevet [[Hjortvad 1770 udskiftning af Anders Nielsens ½ gård|16. marts 1770]] af samtlige 6 bønder, var de udflyttede jorder ved landevejen til dels allerede markeret med opkastede [[dole]]r, og [[Anders Nielsen]] skulle, når kornet var inde samme år, gøre begyndelse til udflyttelse af gårdens bygning til vederlagsjorden og have den ganske bygning udflyttet inden år 1772's udgang.
+
Ifølge kontrakten underskrevet [[Hjortvad 1770 Anders Nielsen ½ gård udskiftning|16. marts 1770]] af samtlige 6 bønder, var de udflyttede jorder ved landevejen til dels allerede markeret med opkastede [[dole]]r, og [[Anders Nielsen]] skulle, når kornet var inde samme år, gøre begyndelse til udflyttelse af gårdens bygning til vederlagsjorden og have den ganske bygning udflyttet inden år 1772's udgang.
  
 
=== [[Bavngård 1773 Anders Nielsen 27 fag|1772]] [[Anders Nielsen Løve]] (1731-1805) ===
 
=== [[Bavngård 1773 Anders Nielsen 27 fag|1772]] [[Anders Nielsen Løve]] (1731-1805) ===
Linje 26: Linje 26:
 
Ifølge [[Bavngård 1783 Niels A. Løve ½ ejendomsgård|kontrakten 1783]] skulle samme år opføres et nyt aftægtshus på 10 fag, de 5 fag med loftskud, på et 8 demater stort stykke agerjord tæt ved ejendomsgården.
 
Ifølge [[Bavngård 1783 Niels A. Løve ½ ejendomsgård|kontrakten 1783]] skulle samme år opføres et nyt aftægtshus på 10 fag, de 5 fag med loftskud, på et 8 demater stort stykke agerjord tæt ved ejendomsgården.
  
Var [[Bavngård 1785 Anders Nielsen Løve aftægtshus|1785]] uformuende med kone og 6 uopdragne børn, da sønnen blev nød til at sælge Bavngård, men havde indtil [[Bavngård 1802 Hans Andersen ejendomssted|1802]] ejendomsstedet [[Koldingvej 84, Bavngård|Koldingvej 84]].
+
Var [[Bavngård 1785 Anders N. Løve aftægtshus|1785]] uformuende med kone og 6 uopdragne børn, da sønnen blev nød til at sælge Bavngård, men havde indtil [[Bavngård 1802 Hans Andersen ejendomssted|1802]] ejendomsstedet [[Koldingvej 84, Bavngård|Koldingvej 84]].
 
* 1. ''[[Niels Andersen Løve]]
 
* 1. ''[[Niels Andersen Løve]]
 
* 1. Karen Andersdatter (1758-), nævnt 1772
 
* 1. Karen Andersdatter (1758-), nævnt 1772

Versionen fra 3. apr 2013, 19:31

1770-1772 udflyttedes ½ delen af Overgård, Hjortvad

Anders Nielsen Løve købte 20. feb. 1760 1/10 af den nedlagte ½-gård Gudsnapgård og kort efter en haderslevhusisk ½-gård i Hjortvad by (½-del af Overgård), begge dele ejedes indtil da af Hans Lauritzen. Hvordan Anders Nielsen overtog ½-gården vides ikke præcist, for på auktionen 18. marts 1760 var Ebbe Petersen højestbydende, men et andet sted står at Anders Nielsen købte gården samme dato.

Tilskyndet af de 2 haderslevhusiske gårdmænd i Hjortvad (Mads Sørensen ejede 1759-1787 den anden ½-del af Overgård), begyndte forhandlingerne om udflytning af Anders Nielsens gård til Bavngård i januar 1769, mellem herredsfoged Henrich Daue i Hygum, amtmand Friderich von Klingenberg i Haderslev og stiftamtmand Theodosius Levetzau i Ribe, med lovgrundlag i en forordning af 20. feb. 1766 om fælled-skabets ophævelse og landeriernes separation.

I et tysk-sproget brev af 4. marts 1769 fra herredsfoged H. Daue ses de væsentligste grunde:

De 2 haderslevhusbønder i Hjortvad kunne ikke så godt udnytte de fjerneste af deres marker, som de 4 riberhusiske. Anders Nielsen var ikke i stand til drive markbrug lige så godt som de andre. Engjorden er mådelig og ringest for haderslev-gårdene. De øvrige indehavere eller deres forgængere har haft mulighed for at tilkøbe engjord fra den gamle Riberhus Ladegård, men forgængeren var i dårlige omstændigheder og intet videre engjord hørte til gården, som ikke kan holde så meget kvæg og drives, selvom Anders Nielsen ellers er en god husmand ('Hauswirt'). Når jorden samles, kan de marker hvile, som ikke er i brug, og flere kvæg sættes til græsning eller også hø slås, så der gøres mere nytte ud af landerierne.

Den 14. okt. indfandt byfoged Niels Lund fra Ribe sig med 2 synsmænd fra Kalvslund og 30. okt. 1769 afsluttedes synsforretningen, hvor bestemtes, at Anders Nielsens gård, ene skulle flyttes ud fra Hjortvad i 1772, til byens fjerneste landerier ved landevejen. Kun Niels Pedersen, Nedergård, var misfornøjet med vederslagsjorden.

Ifølge kontrakten underskrevet 16. marts 1770 af samtlige 6 bønder, var de udflyttede jorder ved landevejen til dels allerede markeret med opkastede doler, og Anders Nielsen skulle, når kornet var inde samme år, gøre begyndelse til udflyttelse af gårdens bygning til vederlagsjorden og have den ganske bygning udflyttet inden år 1772's udgang.

1772 Anders Nielsen Løve (1731-1805)

Gift 1755 med Mette Maria Pedersdatter (1725-1769), datter af Peter Andersen, Tornum. Gjorde som enkemand rigtighed om mødrenearv og blev gift 1772 med Johanne Madsdatter (-1794) fra Stenderup. Igen som enkemand gift 1795 med Charlotte Amalia Hansdatter (1741-1825), enke efter husmand Anders Christensen, Ravning, og gårdmand Jeppe Hansen, Ravninggård.

Boede vist først i Tornum, købte 20. feb. 1760 1/10 af Gudsnapgård fra Hans Lauritzens ½-part af Overgård, Hjortvad, beliggende ved Bavngård. Overtog kort efter auktionen 18. marts 1760 resten af samme ½-part af Overgård, der for 122 rd. var blevet tilslået Ebbe Petersen, der må have kautioneret for overtagelsen. Tilslåedes ved auktionen 14. juni 1764 for 114 rd. Hans Pedersens ¼ fæstegård i Kalvslund, på vegne af Niels Knudsen og kautionerede for dennes overtagelse.

Lånte 1782 50 rd. af Søren Nissen, Villebøl Krogård.

Ifølge kontrakten 1783 skulle samme år opføres et nyt aftægtshus på 10 fag, de 5 fag med loftskud, på et 8 demater stort stykke agerjord tæt ved ejendomsgården.

Var 1785 uformuende med kone og 6 uopdragne børn, da sønnen blev nød til at sælge Bavngård, men havde indtil 1802 ejendomsstedet Koldingvej 84.

  • 1. Niels Andersen Løve
  • 1. Karen Andersdatter (1758-), nævnt 1772
  • 1. Peter Andersen (1760-), nævnt 1772
  • 1. Hans Andersen (1763-), nævnt 1772
  • 2. Mette Marie Andersdatter (1772-1820), g. 1793 med Poul Hansen, husmand i Fæsted, sønnen Anders Poulsen fæstede 1828 landbolet Fredensborg
  • 2. Maren Andersdatter (1773-), nævnt 1785
  • 2. Mads Andersen 'Baumgaard' (1778-), daglønner 1803-1818 i Harreby
  • 2. Johan Andersen (1780-), nævnt 1785
  • 2. Las Andersen (1782-), nævnt 1785
  • 2. Peder Andersen (1783-), konfirmeret 1801
  • (3.) Hans Andersen (1780-1860), Koldingvej 84

1783 Niels Andersen Løve (1755-1835)

Også kaldet 'Niels Andersen Baungaard'. Muligvis født i Lintrup sogn, hvor kirkebogen er svær at læse.

Gift 1784 med Apellone Bertelsdatter (1754-1817), datter af Bertel Hauk (?), Vilslev.

Blev 1785 af kreditorerne nød til at sælge Bavngård.

Boede 1789 i Ravning, var vist 1791 flyttet, var 1801 husmand uden jord i Holleskov og avlskarl i Bækbølling Præstegård, 1803 husmand i Bobøl.

  • Mette Marie Nielsdatter (1784-1853), g. 1821 med hjuler Simon Nielsen, Bobøl
  • Bertel Nielsen (1887-), konfirmeret 1803
  • Else Marie Nielsdatter (1789-), vistnok død inden 1801

1785 Søren Nissen (1725-1815)

Fæstede 1757 Villebøl Krogård og købte samme år 3 skifter Klostereng i Farup.

Lånte 1782 50 rd. ud til Anders Nielsen Løve, som sønnen Niels Andersen nok har haft problemer med at afdrage.

Udstykkede ca. 1787 Bavngård, muligvis i fællesskab med sønnen Christen.

Deling 1785-1787

Søren Nissen og sønnen Christen Sørensen havde ved udskiftningen i Hjortvad 1786-87 hver 1 otting på Bavngård. (Ifølge Th. Thøstesen: 'Fra Hygum sogn')

Bavngård deltes 1785-1787 i 4 parter ¼ gårde, som ses på kortet 1795.