Forskel mellem versioner af "Krigsflyulykke under 1. verdenskrig"

Skift til: navigering, søgning
m
m
 
Linje 124: Linje 124:
 
[[Kategori:Flyangreb under 1. verdenskrig]]
 
[[Kategori:Flyangreb under 1. verdenskrig]]
 
[[Kategori:Luftvåben]]
 
[[Kategori:Luftvåben]]
 +
[[Kategori:Nymindegab Redningsstation| 1918-07-02]]

Nuværende version fra 10. apr 2019, 16:57

Ulykker under 1. verdenskrig med udenlandske krigsfly i Danmark, som forblev neutral i forhold til de stridende parter.

Tyske flyulykker[redigér]

28. nov. 1914 SønderhoFanø[redigér]

Lørdag den 28. november 1914 ved 16.30-tiden nødlandede en tysk vandflyver med 2 ombord på lavt vand 250 meter øst for SønderhoFanø ved Nordre Keldsand, hvor de 2 nødstedte straks hentedes af en redningsbåd og bragtes til Sønderho Kro. Byfoged Esmann fra Esbjerg tilkaldtes og afholdte ud på natten forhør med officeren Przygoda fra Thorn/Toruń i Pommern og en montør, som forklarede at de samme dag var lettet fra Brunsbüttel mod Helgoland, men stærk blæst med regn og tåge havde slået dem ud af kurs. [a 1]

Ved nødlandingen beskadigedes flyets ene vinge ved at støde mod bunden og forenden sank 1 meter ned på bunden, så halen stak op. En tysk motor-skonnert med 4 civile assistenter ankom om søndagen for at bjærge flyet, men de måtte opgive i den stærke blæst. [a 2]

Om mandagen lykkedes det at bjærge vandflyveren til Sønderho, hvor stumperne oplagdes. Motoren var uskadt og meget værdifuld.

Om mandagen flyttedes de 2 flyvere til Fanø Krogård i Nordby for at afvente videre beslutning om internering og om torsdagen flyttedes officeren til Odense og montøren til Randers.

22. aug. 1915 Peter Meyers Sand/Mandø Flak[redigér]

Søndag den 22. august 1915 ved 14-tiden var et tysk vandflyver-biplan med maskinskade drevet ind til det sydvestlige hjørne af Peter Meyers Sand syd for Fanø, da myndighederne i Esbjerg alarmeredes. Ved 16.30-tiden og igen et par timer senere kom andre tyske vandflyvere til stede, men de lettede igen sydpå uden at kunne hjælpe. Folk fra Sønderho vadede ud til stedet, hvor havaristerne mente at kunne få flyet i luften ud på aftenen, men det skete dog ikke.

I stedet drev flyet mellem kl. 2 og 3 natten til mandag den 23. august i en frisk kuling fra nordvest til Mandø Flak, hvor det ved senere lavvande stod på fuldstændig tør grund. Besætningen hævdede at have krydset internationalt territorium og ville ikke overgive sig til de om formiddagen ankomne myndighedspersoner fra Ribe, herredsfoged Saxild, fuldmægtig Pontoppidan og kaptajn Kofoed, hvorfor premierløjtnant Frigaard satte vagt på stedet med 3 dragoner, som senere forstærkedes af 5 mandøboere, der også bragte proviant til de sultne havarister. [a 3] [1]

Ifølge dansk lov kunne internering ikke frasiges efter 24-timers fristens udløb natten til tirsdag den 24. august kl. 3, men en time før, kl. 2, fulgte besætningen tysk ordre og overhældte styrerummet med benzin og tændte ild, så styrerummet, flyets hale, overdelen af vingerne og deres geværer ødelagdes. Flyverne interneredes nogle timer hos Claudi Hansen på Mandø, men vækkedes kl. 6 for at blive bragt til Ribe i følgeskab med fuldmægtig Pontoppidan, hvor de tilbragte nogle timer på Klubbens Hotel inden de kl. 16 under stadig bevogtning sendtes med tog til videre internering i Odense.

Ifølge underofficer Queitsch og styrmand Dörrischs forklaring i Ribe Stiftstidende var de søndag morgen lettet fra Sild i fly „203“ for at rekognoscere langs Jyllands vestkyst, men fik motorproblemer da de nåede Blåvandshuk og måtte vende om. Noget kan tyde på at besætningerne på 2 vandflyvere er blevet ombyttet efter nødlandingen på havet, idet underofficer Queitsch havde en forstuvet eller brækket fod og styrmand Dörrisch havde et åbent sår i hoften, som han havde fået som marine-artillerist i Belgien, ligesom avisen synes at have forvekslet flynumrene „203“ og „293“. [a 4]

Vraget af vandflyveren adskiltes af marineløjtnant Petersen og en tekniker fra kanonbåden Absalon i Esbjerg, og stumperne bragtes til opmagasinering i hus på Mandø sammen med den tidligere strandede flyvemaskine nummer „24“.

1915 Tønder Luftskibshavn[redigér]

Under 1. verdenskrig anlagdes umiddelbart syd for Tønder Luftskibshavn en flyveplads og den endnu eksisterende flyhangar, hvor der var 8 piloter tilknyttet, de 4 aktive og 4 reserve, som betjente følgende fly: [2] [3] [4]

Efter adskillige flyulykker på den våde og dårligt planerede landingsbane blev flyforsvaret den 6. marts 1918 opgivet.

10. nov. 1916 Roager ved Ribe[redigér]

Om eftermiddagen den 10. november 1916 forvildede et tysk biplan med 2 ombord, kommende østfra, sig ind over dansk territorium nord for Ribe og videre nordvestpå indtil det landede ved Alslev Mølle sydvest for Varde, for at spørge et par karle på marken om, hvor de befandt sig.

Flyet returnerede og passerede kl. 14.45 ind over grænsen ved Michael Feddersens hus i den sydøstlige del af Høm, før det i en glideflugt nødlandede 400 meter syd for grænsen på husejer Nikolajsens mark i Roager. Ved landingen slog flyet en kolbøtte og propellen blev beskadiget.

De 2 ombordværende slap tilsyneladende med lette kvæstelser.

december 1917 Nordsøen ved Henne[redigér]

En tysk flyvemaskine inddrev i december 1917 ved Henne med bunden i vejret.

29. juni 1918 Nordsøen ved Horns Rev[redigér]

Et flyangreb mod Tønder Luftskibshavn fra britiske skibe ved Horns Rev afværgedes den 29. juni 1918 af rekognoscerings-vandflyvere fra List på Sild, men et af flyene gik tabt og besætningen overlevede ved at blive reddet ombord på et britisk skib og kom i krigsfangeskab.

23. okt. 1918 SønderhoFanø[redigér]

En tysk vandflyver med en løjtnant og en mekaniker ombord nødlandede med maskinskade den 23. oktober 1918 ved SønderhoFanø, hvor redningsstationen hentede de 2 nødstedte, men vel ombord i redningsbåden skød løjtnanten flyet i brand. Besætningen interneredes i Esbjerg.

Flystellet var relativt uskadt og bragtes til Sønderho, hvor en mekaniker fra kanonbåden Absalon dagen efter begyndte at skille det ad, og stumperne opbevaredes i Vagervæsenets hus i Sønderho.

Britiske flyulykker[redigér]

Se bombardementet af luftskibsbasen i Tønder.

25. marts 1916 Vadehavet ved Sild[redigér]

Under det første forsøg på at lokalisere og bombardere Tønder Luftskibshavn den 25. marts 1916 deltog 5 britiske vandflyvere, som fejlagtigt kastede bomber ved Højer.

3 af de angribende vandflyvere, heraf et kampfly, blev tvunget til at nødlande på og øst for øen Sild i Vadehavet, hvor 4 engelske officerer og en underofficer blev taget til fange.

19. juli 1918 Guldager, Skallingen og Holmsland[redigér]

Den 19. juli 1918 havde Royal Navy efter flere mislykkede forsøg udsendt hangarskibet HMS Furious beskyttet af slagkrydseren HMS Resolution til en position 30 km vest for Lyngvig Fyr i Nordsøen, hvorfra der i ly af mørket ifølge angrebsordren ved 3.15-tiden afsendtes 7 Sopwith Camel mono-biplan for at bombardere Tønder Luftskibshavn. De 6 af flyene nåede efter 1½ times flyvning frem og ramte med 3 bomber á 22,7 kg Toska-dobbelthallen, hvor luftskibene L 54 og L 60 antændtes og udbrændte. [1]

På ventepositionen i Nordsøen opsamlede Royal Navy 3 af flyene og deres piloter, hvorimod 3 fly pga. benzin-knaphed nødlandede i Vestjylland og det sidste forsvandt. De 3 overlevende piloter sendtes i første omgang til Esbjerg, men det lykkedes alle 3 efter kort tid, at flygte ud af landet.

  • W.D. Jackson landede på en mark vest for Guldager og satte sit fly i brand. Under internering i Århus flygtede han sammen med Williams gennem Sverige og Norge, så de var tilbage i Edinburgh den 13. august. [6]
  • Norman E. Williams landede ved Høje Knolde på Skallingen og forsøgte forgæves at sætte ild i sit fly.
  • Newzealænderen Samuel Dawson landede på Holmsland Klit. Han iklædtes civilt tøj og flygtede fra Palads Hotel i Esbjerg på cykel gennem Danmark, Sverige og Norge.
  • Flyet med den 19-årige pilot Walter A. Yeulett forsvandt, men vraget drev den 24. juli ind på stranden nær HaurvigHolmsland Klit og lidt nordligere ved Årgab fandt man nogle dage senere liget af piloten, der havde mindre overfladiske læsioner i hovedet. Han blev den 4. august begravet på kirkegården i Haurvig.

Ukendt nationalitet[redigér]

2. juli 1918 Nordsøen ud for Nymindegab[redigér]

En flyvemaskine meldtes 2. juli 1918 kl. 18.30 styrtet i Nordsøen ca. 2 km fra land, hvor et andet fly kredsede over stedet og fløj mod syd, ligesom en kutter, der sejlede vestover. [2]

Redningsbåden fra Nymindegab roede ud og fandt flyveren kæntret med pontonerne og bunden i vejret, men planerne under vand.

Da der intet levende væsen var at se, indstilledes aktionen.

Eksterne links[redigér]

  1. Vandflyvemaskine(tysk), strandet paa Manø d.22. August 1915 - europeana1914-1918.eu
  2. Flyhangaren - zeppelin-museum.dk
  3. Geschichte des Luftschiffhafens - zeppelin-museum.dk
  4. Die Fliegerstaffel - zeppelin-museum.dk
  5. Albatros D III - zeppelin-museum.dk
  6. The Escape Story of Capt. W. D. Jackson - tondernraid.com

Samtidig avis